|
Sproglig herkomst: latin
notabene adverbium
| Udtale | [noota-bene] |
|---|
| Sproglig herkomst | nota bene=mærk vel, læg mærke til, latin |
|---|
-
notabene, NB, nb, bemærk!
notarius publicus ubøjeligt substantiv
| Udtale | [not-ari-us publi-kus] |
|---|
| Se også | apostille |
|---|
| Sproglig herkomst | notarius=skriver, sekretær, jf.! notar, sidste led latin, publicus=offentlig, latin |
|---|
-
embedsmand som med sin underskrift bekræfter gyldigheden af en retlig handling (fx testamente), foretager også offentlige lodtrækninger
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Notarius Publicus är (ofta) en advokat som bl.a. hjälper allmänheten med att bestyrka namnunderskrifter, avskrifter, översättningar och andra uppgifter om innehållet i handlingar. Notarius publicus är även behörig att utfärda apostille på handlingar som ska uppvisas i ett annat konventionsland
Se også apostille
N. P. er (ofte) en advokat, som bl.a. hjælper offentligheden med at bestyrke (attestere) underskrifter, afskrifter, oversættelser og andre oplysninger om indholdet i dokumenter. N. P. er
også behørig at udfærdige apostille på dokumenter, der skal fremvises i et andet konventionsland
notat substantiv
| Singularis, ubestemt form | notat |
|---|
| Singularis, bestemt form | notatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notaten |
|---|
| Udtale | [not-at] |
|---|
| Se også | anteckning |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin notatum perf. part. af notare=notere, latin |
|---|
-
notat, note, kort optegnelse/tekst som man skriver ned, ofte til eget brug
notifiera verbum
| Infinitiv | notifiera |
|---|
| Præsens | notifierar |
|---|
| Imperfektum | notifierade |
|---|
| Participium | notifierat/notifierad |
|---|
| Udtale | [noti-fi-era] |
|---|
| Se også | kungöra, tillkännage |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin notus=bekendt, perf. part. af noscere=kende, sidste led afledt af latin facere=gøre, latin |
|---|
-
notificere, underrette, meddele formelt (fx til et andet land)
eksempel
-
Polisen uppger att man notifierades om den unge mannens död av hans flickvän klockan 2:00 (två, noll, noll)
Politiet tilkendegiver, at man er blevet underrettet om den unge mands kærestes død klokken 2:00
notorisk adjektiv
| Grundform | notorisk |
|---|
| Neutrum | notoriskt |
|---|
| Pluralis | notoriska |
|---|
| Udtale | [not-or-isk] |
|---|
| Se også | ökänd |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk notorisch fra latin notorius, afledt af notus=kendt, latin |
|---|
-
notorisk, virkelig, veritabel
eksempel
-
Notoriskt inkompetent, notoriskt orättvis, notoriskt snål, notoriska lögnare (udt. löngnare)
Notorisk inkompetent, notorisk uretfærdig, notorisk nærig, notoriske løgnere
-
Min man är notoriskt otrogen, hur ska jag tackla det, frågar Helen
Min mand er notorisk utro, hvordan skal jeg løse det problem, spørger H.
nova substantiv
| Singularis, ubestemt form | nova |
|---|
| Singularis, bestemt form | novan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | novor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | novorna |
|---|
| Udtale | [nåva] |
|---|
| Se også | supernova |
|---|
| Sproglig herkomst | afkortning af latin stella nova=ny stjerne, latin |
|---|
-
nova, stjerne hvis lysstyrke pludselig forøges drastisk (hvorefter den bliver svagere igen)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
novation substantiv
| Singularis, ubestemt form | novation |
|---|
| Singularis, bestemt form | novationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | novationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | novationerna |
|---|
| Udtale | [nov-aschon] |
|---|
| Synonym | nybildning |
|---|
| Se også | innovation |
|---|
| Sproglig herkomst | novatio (genitiv -onis), af novus=ny , latin |
|---|
-
novation, nydannelse, kunstnerisk fornyelse, kulturel novation
-
nydannelse, sproglig nyskabelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En novation är ett nybildat, språkligt särdrag som inte återfinns i angränsande språk eller dialekter
En novation er et nydannet, sprogligt særtræk der ikke kan genfindes i beslægtede sprog eller dialekter
|
