Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

kotknackare
Creative Commons

Ordbogens indsamlingsprincipper

Det svenske sprog har forandret sig betydeligt siden Valfrid Palmgren Munch-Petersens klassiske svensk-danske ordbog fra 1954, normalsproget har nærmet sig talesproget, og hovedprincippet for sprogbro.org’s dokumentation af svensk er derfor at give et billede af svenskernes hverdagssprog, som det ser ud i begyndelsen af det 21. århundrede.

Arbejdet med denne ordbog startede nogenlunde samtidig med, at de første spadestik til Øresundsbroen blev taget. Selve indsamlingen af ord er baseret på en gennemgang af forskellige typer af nutidige svenske ordbøger: frekvensordbøger, synonymordbøger, slangleksika osv. samt læsning af moderne svenske romaner og daglige aviser. Vigtige ord er hentet fra Språkrådets (fhv. Svenska Språknämndens) Nyords-bøger (1).
Nye indlån af engelske ord og vendinger har været omfattende i de sidste tiår (2), og Sveriges mange indvandrere har ikke bare præget gadebilledet, men også hverdagssproget (3). Ordbogen omfatter også slang (4) og en del bandeord, der på svensk også kaldes “runde ord” (5).
Dokumentationsarbejdet er desuden ofte foregået foran radioen eller fjernsynet med blyant og notesblok.

1. Nye ord og nydannelser

I alle samfund under forandring dannes der hele tiden nye ord og begreber. Det globale og det multikulturelle har naturligvis præget den sproglige udvikling i Sverige, men svenskerne har også selv været gode til at opfinde nye ord: gömmare (person, der gemmer afvist asylsøgende), älga (gå som en elg med lange skridt) – og at lave nye sammensætninger: vuxenvälling (caffe latte i papbæger med sugerør). Man har forkortet ordene: impa i stedet for imponera, og man har gjort dem længere: kontorisera (lave om til kontor).

Gamle ord har fået ny betydning: fallskärm (gyldent håndtryk), og nye ord inden for aktuelle aktivitetsområder dukker jævnligt op: börsvalp (ung mand, der arbejder på Børsen), hotelljournalist (journalist i krigsområde, der ikke tør forlade sit hotel og får sin information fra andre), nätporr (internetpornografi), susha (gå i byen og spise sushi).

Mange endelser bliver brugt på ny måde: kebaberia (kebabgrillbar), snackis (aktuelt samtaleemne), alderism (aldersdiskrimination), pretto (prætentiøs), og der er gået mode i præfikser: kalkon- (kalkonrulle dårlig film), mega- (megacharmig utrolig charmerende), - (råbra meget udmærket) m.fl.

Opfindsomheden har altså været stor, den sproglige korrekthed har man måske ikke altid taget helt så nøje. Princippet for sprogbro.org har været at fange så mange af disse nydannelser som muligt.

2. Nye indlån fra engelsk

Den svenske import af engelske ord og vendinger har accelereret i de sidste tiår, og der er ingen grund til at tro, at den vil stoppe foreløbig. For engelsk er jo i praksis EUs kommunikationssprog (trods franske og andre protester) og et brugbart redskab for mange fagfolk. Engelske og amerikanske begreber trænger ind (er trængt ind) på områder, som berører alle (forretningslivet, musikken, sporten, teknikken, underholdningsindustrien, privatlivet), og det er svært at værge for sig. Sverige er ikke alene om at omfavne nye ord for populære foreteelser, Danmark og Norge bruger tit de samme: intranet, joystick, mobil, snowboard m.fl. Svenske sprogfolk har peget på vanskelighederne med at tilpasse en relativt stor og fremmed ordmasse til svensk grammatik og svenske forhold.

En stor del af de nye engelske ord tilhører typisk svensk hverdagssprog/slang (cash, cool, hip, kid, sure m.m.), og vil måske ligesom andre modeudtryk forsvinde ud af sproget efter et stykke tid. Der er især mange indlån af engelske verber, som på engelsk hører til normalsproget, men som i deres forsvenskede form bliver til en slags svensk hverdagssprog/slang: buya / baja (købe), relaxa (tage det roligt), speeda (skynde sig).

sprogbro.org dokumenterer en hel del af disse engelske låneord, både de ord, der er blevet en smule forsvenskede, og de ord, der tydeligt afslører deres engelske rødder. Det er dog kun de allernyeste indlemmelser, der er markeret som engelske låneord.

3. Det multietniske sprog

Indvandrernes ord og udtryk breder sig i det svenske talesprog i højere grad end i det danske. sprogbro.org har forsøgt at registrere nogle almindeligt brugte ord og udtryk. Indvandrernes multietniske sprog kommer fra alle nye befolkningsgrupper (arabiske, græske, spanske, tyrkiske m.m.) Dette nye sprog kaldes også for Rinkebysvensk, Rosengårdsk, forstadssvensk, shoobresvensk, miljonsvensk m.m. Ordbogens multietniske ord og udtryk er hentet bl.a. fra de multietniske ordbøger, der er udkommet i den senere tid, fra romaner og aviser skrevet af indvandrere, samt fra svenske radio- og tv-programmer. I sprogbro.org er udtrykket multietnisk brugt som kollektiv term for indvandrersvensk.

4. Slang

Slang er en levende del af sproget og i takt med, at sproget demokratiseres, og at det offentlige svenske talesprog bliver mere og mere hverdagsagtigt, kan det i mange tilfælde være svært at skelne mellem normalsprog og visse slangudtryk. I sprogbro.org skelnes der derfor ikke skarpt mellem hverdagssprog og slang, og man finder mange slangudtryk blandt opslagsordene.

For den, der ikke kender de svenske slangudtryk, er der dog nogle karakteristiske markører, eller forstærkningsord, som fx:
enormt, himla (meget), väldans (meget) m.fl.
Andre forstærkningsord betyder oprindeligt noget negativt, men kan få positiv betydning:
grymt (egtl. grusomt), men grymt snygg (=utroligt flot), sjukt (egtl. sygt), men sjukt fett röj (=meget fed fest) og värsta (egtl. værste), men värsta kul (=skidesjovt).

Et hyppigt forekommende slangpræfiks er jätte- (kæmpe-). Der tales ofte om, at svenskerne lider af jätte-sygen. Meget almindelige suffikser er -is og –o:

jättehype meget moderne
jättekul meget sjovt
fyllo beruset fyr, alkoholist
värdo værdiløs, trist, kedelig
dagis vuggestue, børnehave
fjortis teenager, ca. 14 år
knäppis idiot
pansjis pensionist


Mange slangudtryk bliver efterhånden neutraliseret. Svartskalle er oprindeligt slang for indvandrer, men betydningen har efterhånden tabt noget af den nedsættende betydning. Indvandreravisen Gringo har fx udnævnt dronning Silvia til “Sveriges svartskalle nummer ett”.

Sigøjnersproget romani har tilført det svenske sprog en hel del ord, som i dag tilhører normalsproget, men som oprindeligt startede som slangudtryk: tjej (pige, kvinde), gilla (kunne li´), kul (skægt).

5. Bandeord, kraftudtryk og vulgærsprog

Det svenske sprog råder ikke over særlig mange bandeord. De fleste er gamle bandeord og stammer fra det religiøse område: ta mig fan (fanden), jäklar (djævlen), jösses (Jesus). De er stadigvæk gangbare, men er blevet mere stuerene og bruges mest som populære forstærkningsord:
satans käring (fandens kælling) og som suffikser: feministjävel, idiotjävel, gubbjävel.

De gamle kraftudtryk er i dag blevet suppleret med kønsord og udtryk fra seksuallivet. Det drejer sig især om fire fyord: hora (prostitueret kvinde), fitta (kvindens kønsorgan), kuk (mandens kønsorgan) og bög (homoseksuel mand). De bruges først og fremmest i den oprindelige betydning, men som udvandede fyord er de nu almindelige som skældsord, især blandt unge. I hverdagssituationer kan hora betyde dum, usympatisk pige/kvinde, og att hora kan være lig med med at gøre noget dumt. Fitta og kuk fungerer mest som skældsord, men bög har i mange tilfælde mistet betydningen af homoseksualitet og tilfører kun et ord eller et udtryk noget nedsættende: modebög kan fx betyde en overdrevent moderne eller modebevidst person.

De mest almindelige af disse såkaldte “runde” ord er repræsenteret i sprogbro.org.