|
Sproglig herkomst: latin
november ubøjeligt substantiv
| Udtale | [nov-emmber] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin (mensis) november=den niende måned (efter en ældre romersk kalender) , latin |
|---|
-
november, årets ellevte måned iflg. den gregorianske kalender, 30 dage
eksempel
-
November är årets tristaste månad - kulna dagar med dimma, regn och rusk
November er årets mest triste måned - kolde dage med tåge, regn og rusk
-
Brukar du äta Gustaf Adolfbakelse i november?
Se også Trettioåriga kriget
Plejer du at spise G. A.-kage i november? (Den 16. november, heltekongen, G. A's dødsdag, fejres til minde om ham og Sveriges skæbne i Trediveårskrigen)
novis substantiv
| Singularis, ubestemt form | novis |
|---|
| Singularis, bestemt form | novisen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | noviser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | noviserna |
|---|
| Udtale | [nov-is] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk novice fra latin novicus, afledt af novus=ny, ung, latin |
|---|
-
novice, nybegynder
eksempel
-
Mästerkocken Tore Wretman och Folke Olhagen var ett gastronomiskt radarpar i 'Novisen vid spisen' som lagade mat i radion. En verklig radioklassiker
Mesterkokken T. W. og F. O. var et gastronomisk radarpar i 'Novicen ved komfuret' som lavede mad i radioen. En sand radioklassiker (Program fra 50erne og 60erne)
-
person der gennemgår en prøvetid før optagelse i fx en klosterorden
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
nullitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | nullitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | nulliteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nulliteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nulliteterna |
|---|
| Udtale | [nulli-tet] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk nullité fra nylatin nullitas (genitiv -atis), afledt af latin nullus=ingen, latin |
|---|
-
nullitet, ubetydelighed, ubetydelig person/genstand
-
nul (om person)
-
ugyldig retshandling
(jura, lov og ret)
numerisk adjektiv
| Grundform | numerisk |
|---|
| Neutrum | numeriskt |
|---|
| Pluralis | numeriska |
|---|
| Udtale | [numer-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk numerisch, afledt af latin numerus=tal, antal, latin |
|---|
-
numerisk, som drejer sig om tal/antal, talmæssig, tal-
numismatik substantiv
| Singularis, ubestemt form | numismatik |
|---|
| Singularis, bestemt form | numismatiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [num-ism-at-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | numisma=mønt af græsk nomisma af nomos=lov, egtl. tilladt efter loven og græsk -ikos, -ike (suffiks), latin |
|---|
-
numismatik, videnskab om mønter/medaljer
eksempel
-
Ordet numismatik
betyder läran om mynt. Numismatiken uppstod på grund av den tidiga renässansens intresse för antiken, bl.a. mynten
Ordet numismatik betyder læren om mønter. Numismatikken opstod pga af den tidlige renæssances interesse for antikken, bl.a. mønterne
numrera verbum
| Infinitiv | numrera |
|---|
| Præsens | numrerar |
|---|
| Imperfektum | numrerade |
|---|
| Participium | numrerat/numrerad |
|---|
| Udtale | [mummr-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | numerus=tal, antal, latin |
|---|
-
nummerere, forsyne med nummer, give et betemt nummer
eksempel
nutrition substantiv
| Singularis, ubestemt form | nutrition |
|---|
| Singularis, bestemt form | nutritionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nutr-ischon] |
|---|
| Synonym | näringstillförsel |
|---|
| Sproglig herkomst | nutrire=forsyne med mad og drikke, latin |
|---|
-
nutrition, (er)næring
eksempel
|
