|
Sproglig herkomst: latin
normal adjektiv
| Grundform | normal |
|---|
| Neutrum | normalt |
|---|
| Pluralis | normala |
|---|
| Udtale | [nårrm-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra senlatin normalis=lavet efter vinkelmål, vinkelret, afledt af latin norma=vinkelmål, rettesnor, latin |
|---|
-
normal, som det plejer at være, som ikke afviger fra det dagligdags/det almindelige/det som man må forvente
eksempel
-
En normal sommar är en sommar som inte är kallare eller varmare än den brukar att vara
Se også naturlig, standard
En normal sommar er en sommer som ikke er koldere eller varmere end den plejer at være
-
almindelig
eksempel
-
psykisk rask
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
nota substantiv
| Singularis, ubestemt form | nota |
|---|
| Singularis, bestemt form | notan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notorna |
|---|
| Udtale | [noota] |
|---|
| Se også | faktura, räkning |
|---|
| Sproglig herkomst | nota=tegn, mærke, jf. notere!, latin |
|---|
-
regning
eksempel
særlige udtryk
-
Stå för notan
Være den der betaler
-
Sätta upp på notan
Skrive på regningen
notabene adverbium
| Udtale | [noota-bene] |
|---|
| Sproglig herkomst | nota bene=mærk vel, læg mærke til, latin |
|---|
-
notabene, NB, nb, bemærk!
notarius publicus ubøjeligt substantiv
| Udtale | [not-ari-us publi-kus] |
|---|
| Se også | apostille |
|---|
| Sproglig herkomst | notarius=skriver, sekretær, jf.! notar, sidste led latin, publicus=offentlig, latin |
|---|
-
embedsmand som med sin underskrift bekræfter gyldigheden af en retlig handling (fx testamente), foretager også offentlige lodtrækninger
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Notarius Publicus är (ofta) en advokat som bl.a. hjälper allmänheten med att bestyrka namnunderskrifter, avskrifter, översättningar och andra uppgifter om innehållet i handlingar. Notarius publicus är även behörig att utfärda apostille på handlingar som ska uppvisas i ett annat konventionsland
Se også apostille
N. P. er (ofte) en advokat, som bl.a. hjælper offentligheden med at bestyrke (attestere) underskrifter, afskrifter, oversættelser og andre oplysninger om indholdet i dokumenter. N. P. er
også behørig at udfærdige apostille på dokumenter, der skal fremvises i et andet konventionsland
notat substantiv
| Singularis, ubestemt form | notat |
|---|
| Singularis, bestemt form | notatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notaten |
|---|
| Udtale | [not-at] |
|---|
| Se også | anteckning |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin notatum perf. part. af notare=notere, latin |
|---|
-
notat, note, kort optegnelse/tekst som man skriver ned, ofte til eget brug
notifiera verbum
| Infinitiv | notifiera |
|---|
| Præsens | notifierar |
|---|
| Imperfektum | notifierade |
|---|
| Participium | notifierat/notifierad |
|---|
| Udtale | [noti-fi-era] |
|---|
| Se også | kungöra, tillkännage |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin notus=bekendt, perf. part. af noscere=kende, sidste led afledt af latin facere=gøre, latin |
|---|
-
notificere, underrette, meddele formelt (fx til et andet land)
eksempel
-
Polisen uppger att man notifierades om den unge mannens död av hans flickvän klockan 2:00 (två, noll, noll)
Politiet tilkendegiver, at man er blevet underrettet om den unge mands kærestes død klokken 2:00
notorisk adjektiv
| Grundform | notorisk |
|---|
| Neutrum | notoriskt |
|---|
| Pluralis | notoriska |
|---|
| Udtale | [not-or-isk] |
|---|
| Se også | ökänd |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk notorisch fra latin notorius, afledt af notus=kendt, latin |
|---|
-
notorisk, virkelig, veritabel
eksempel
-
Notoriskt inkompetent, notoriskt orättvis, notoriskt snål, notoriska lögnare (udt. löngnare)
Notorisk inkompetent, notorisk uretfærdig, notorisk nærig, notoriske løgnere
-
Min man är notoriskt otrogen, hur ska jag tackla det, frågar Helen
Min mand er notorisk utro, hvordan skal jeg løse det problem, spørger H.
|
