|
Sproglig herkomst: latin
provision substantiv
| Singularis, ubestemt form | provision |
|---|
| Singularis, bestemt form | provisionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | provisioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | provisionerna |
|---|
| Udtale | [pro-vischon] |
|---|
| Sproglig herkomst | provisio (genitiv -onis), af providere=forudse, sørge for, latin |
|---|
-
provision, vist beløb som man får, når man har hjulpet nogen med at sælge noget
provocera verbum
| Infinitiv | provocera |
|---|
| Præsens | provocerar |
|---|
| Imperfektum | provocerade |
|---|
| Participium | provocerat |
|---|
| Udtale | [pro-vos-era] |
|---|
| Se også | reta, utmana |
|---|
| Sproglig herkomst | provocare=opfordre, tilskynde, sidste led afledt af vox=stemme, latin |
|---|
-
provokere, opføre sig/udtale sig/handle på en måde som virker udfordrende/ophidsende/stødende på en modpart
eksempel
-
Provocera, provocerad och provocerande stavas med c och uttalas som s, men provokation och provokativ stavas med k
Provokere, provokeret og provokerende staves på svensk med c og udtales som s, men provokation og provokativ staves med k
pränt substantiv
| Singularis, ubestemt form | pränt |
|---|
| Singularis, bestemt form | präntet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | pränt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | pränten |
|---|
| Udtale | [prännt] |
|---|
| Se også | pränta, präntstil |
|---|
| Sproglig herkomst | via nedertysk af prente fra oldfransk empreinte=det stemplede, det trykte. perf. part. af preindre=stemple, trykke, fra latin imprimere=trykke, beslægtet med print, latin |
|---|
-
prent/skrift, trykt tekst
(typografi, bogbinderi )
-
skrift (troværdighed)
særlige udtryk
-
Komma på pränt, sätta på pränt
Skrive noget ned
-
Sätta (något) på pränt
Skrive noget ned, om tekst der derved fremtræder meden vis troværdighed
pubertet substantiv
| Singularis, ubestemt form | pubertet |
|---|
| Singularis, bestemt form | puberteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [pubert-et] |
|---|
| Sproglig herkomst | pubertas=modenhed, manddom, afledt af pubes=moden, voksen, latin |
|---|
-
pubertet, overgangsperioden mellem barn og voksen hvor kønsdelene/de voksne legemstræk udvikles/den unge bliver kønsmoden
eksempel
publicera verbum
| Infinitiv | publicera |
|---|
| Præsens | publicerar |
|---|
| Imperfektum | publicerade |
|---|
| Participium | publicerat/publicerad |
|---|
| Udtale | [pubbl-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | publicare, af publicus=offentlig, latin |
|---|
-
publicere, offentlig skrive/udgive på tryk eller på et digitalt medie, offentliggøre
eksempel
-
Inom forskningen blir studier och avhandlingar som publiceras på svenska allt mer sällsynta
Når det drejer sig om forskning, bliver studier og afhandlinger der bliver publiceret på svensk mere og mere sjældne
-
I dag publicerar tidningarna namnen på de VD:ar som dömts för insiderbrott
I dag publicerer aviserne navnene på de adm. direktører, der er blevet dømt for insiderhandel
publicist substantiv
| Singularis, ubestemt form | publicist |
|---|
| Singularis, bestemt form | publicisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | publicister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | publicisterna |
|---|
| Udtale | [pubbl-is-isst] |
|---|
| Sproglig herkomst | publicus=offentlig, latin |
|---|
-
publicist, skribent, person der skriver om aktuelle emner i aviser/tidsskrifter/blade
(fag, profession og lign.)
eksempel
publik adjektiv
| Grundform | publik |
|---|
| Neutrum | publikt |
|---|
| Pluralis | publika |
|---|
| Udtale | [publ-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | publicus=offentlig, latin |
|---|
-
offentlig
eksempel
-
Publika medel är detsamma som allmänna medel, offentliga medel eller statliga medel
Offentlige midler er det samme som statslige midler
-
publikumsmæssig, som drejer sig om et stort publikum
eksempel
punkt substantiv
| Singularis, ubestemt form | punkt |
|---|
| Singularis, bestemt form | punkten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | punkter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | punkterna |
|---|
| Sproglig herkomst | punctum=prik, af pungere=stikke, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
punkt, prik
eksempel
-
punkt, sted (også i overført betydning)
eksempel
-
Träffpunkt: Rådhustorget precis bredvid statyn
Mødested: Rådhustorvet lige ved siden af statuen
-
Jag hade nått en punkt när jag hade fått nog
Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde fået nok
-
sag, afsnit, passus, del af noget
eksempel
-
skrifttegn, typografisk måleenhed, punktum
(typografi, bogbinderi )
eksempel
-
En punkt är ca. 0,4 millimeter. Tolv punkter blir en cicero
Et punkt er ca. 0,4 millimeter. Tolv punkter er en cicero
-
12 punkt är en vanlig storlek på bokstäver i utskrifter
12 punkt er en almindelig størrelse på bogstaver i udskrifter
-
hundrededels procent (børssprog)
eksempel
-
nodetegn
(musik, instrument m.m.)
-
skilletegn
eksempel
-
Kom ihåg att sätta ut punkt, komma och frågetecken på de rätta ställena!
Husk at bruge punktum, komma og spørgsmålstegn på de rigtige steder!
særlige udtryk
-
Sätta punkt för något
Sætte punktum for noget, sætte en stopper for noget, stoppe noget
-
Tala till punkt
Tale færdigt uden at blive afbrudt
-
Den springande punkten
Det springende punkt, det vigtigste og det der afgør noget (fx i en diskussion)
-
Och därmed punkt!
Og dermed punktum, nu taler vi ikke mere om det, basta!
-
Till punkt och pricka
Til punkt og prikke, nøjagtigt sådan skal det gøres
-
Punkt slut!
Sig mig ikke imod!
-
Punkt och slut!
Punktum!
|
