Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

kostymnisse
Creative Commons

Sproglig herkomst: latin

index substantiv
  1. indeks/fortegnelse/register i et større materiale
  2. tal som angiver forskellige karakteristika (fx lixtal)
  3. statistisk sammenligneligt tal (fx prisindeks)
  4. indeks, liste, fortegnelse (IT m.m.)
  5. ciffer/bogstav der placeres forneden t.h. for hvert af en samling tegn for at angive forbindelsen mellem dem (matematik, geometri, algebra m.m.)
sammensatte udtryk

  • indexhöjning; indexreglering; indextillägg

    indeksforhøjelse; indeksregulering; indekstillæg

særlige udtryk

  • Glykemiskt index

    Glykæmisk indeks, mål for hvor hurtigt/hvor højt blodsukkeret stiger når man har indtaget kulhydrater

indexera verbum
  1. indeksregulere
  2. indeksere, lave register over noget, opstille systematisk
  3. indeksere, liste (IT m.m.)
indicera verbum
  1. indicere, indikere, være tegn på at noget forholder sig på en bestemt måde
  2. være tegn på sygdom (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.) eksempel
indicium substantiv
  1. indicium, indicie, kendetegn
  2. indicium, omstændighed der tyder på at noget forholder sig på en bestemt måde (fx vedr. en anklagets skyld) (jura, lov og ret)
indignation substantiv
  1. indignation, fortørnelse, harme
indikativ substantiv
  1. indikativ. bøjningskategori (modus) af et verbum der bruges i almindelige sætninger/spørgsmål, verbets måde at udtrykke noget virkeligt (modsat konjunktiv) (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
indikera verbum
  1. indikere, motivere, angive, vise eksempel
indisputabel adjektiv
  1. indiskutabel, indisputabel