|
Sproglig herkomst: latin
immigrant substantiv
| Singularis, ubestemt form | immigrant |
|---|
| Singularis, bestemt form | immigranten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | immigranter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | immigranterna |
|---|
| Udtale | [im-migr-annt] |
|---|
| Synonym | invandrare |
|---|
| Se også | cirkulärmigrant |
|---|
| Sproglig herkomst | immigrans, egtl. præs. part. til immigrare, af in- og migrare=vandre, latin |
|---|
-
immigrant, indvandrer, person der tager/har taget varigt ophold i et nyt land
immun adjektiv
| Grundform | immun |
|---|
| Neutrum | immunt |
|---|
| Pluralis | immuna |
|---|
| Udtale | [im-mun] |
|---|
| Sproglig herkomst | immunis=fri, ledig, latin |
|---|
-
immun, uimodtagelig for smitsom sygdom
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
Om man är immun då är man t.ex. inte mottaglig för sjukdom eller smitta
Hvis man er immun, så er man fx ikke modtagelig for sygdom eller smitte
-
umulig at påvirke følelsesmæssigt/intellektuelt
eksempel
impediment substantiv
| Singularis, ubestemt form | impediment |
|---|
| Singularis, bestemt form | impedimentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | impediment |
|---|
| Pluralis, bestemt form | impedimenten |
|---|
| Udtale | [imm-pedi-mennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | impedimemtum=forhindring, latin |
|---|
-
impediment, uegnet/uanvendeligt jordområde
imperativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | imperativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | imperativet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | imperativ |
|---|
| Pluralis, bestemt form | imperativen |
|---|
| Udtale | [imm-per-at-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra lat. imperare=befale, herske, latin |
|---|
-
imperativ, norm for handlemåde
(filosofi)
eksempel
-
Den tyske filosofen Immanuel Kant är berömd för sitt kategoriska imperativ samt för den absoluta frånvaron av dramatiska eller spektakulära händelser i sitt liv. Han var en arbetshäst och sjukligt precis. Han förde ett ovanligt regelbundet liv och uppehöll sig hela sitt liv i Königsberg
Den tyske filosof I. K. er berømt for sit kategoriske imperativ samt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder i sit liv. Han var en arbejdshest og sygeligt præcis. Han førte et ualmindeligt regelbundet liv og opholdt sig hele sit liv i K. (I.K. 1724-1804; Königsberg=nuværende Kaliningrad)
-
imperativ, bydeform
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Vi omger oss med imperativer: Akta er (dig)!, Böj dig ner!, Kom hit!, Svälj!, Stick!, Ät upp! osv.
Se også uppmaningsform
Vi omgiver os med bydeformer: Pas på!, Bøj dig ned!, Kom her! Synk!, Forsvind!, Spis op! osv.
imperator substantiv
| Singularis, ubestemt form | imperator |
|---|
| Singularis, bestemt form | imperatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | imperatorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | imperatorerna |
|---|
| Udtale | [imm-per-at-or] |
|---|
| Sproglig herkomst | imperator=øverstbefalende, kejser, latin |
|---|
-
imperator, kejser (fx i det antikke Rom)
eksempel
-
Napoleon, en fransk imperator, föddes i en liten stad på Korsika
N., en fransk kejser, blev født i en lille by på K.
imperium substantiv
| Singularis, ubestemt form | imperium |
|---|
| Singularis bestemt form | imperiet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | imperier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | imperierna |
|---|
| Udtale | [imm-peri-umm] |
|---|
| Se også | rike, stormakt, välde |
|---|
| Sproglig herkomst | imperium=magt, herredømme, latin |
|---|
-
imperium, imperie, stort område/rige/statsdannelse der omfatter (ofte tidligere) selvstændige stater der alle er underlagt en kejser/konge/lign.
eksempel
-
forretningsimperium
eksempel
-
Hennes & Mauritz (H&M) ett svenskt affärsimperium slår nu upp portarna i Sydkorea
H&M, et svensk forretningsimperium, åbner nu en forretning i S.
implicera verbum
| Infinitiv | implicera |
|---|
| Præsens | implicerar |
|---|
| Imperfektum | implicerade |
|---|
| Participium | implicerat/implicerad |
|---|
| Udtale | [imm-plis-era] |
|---|
| Synonym | |
|---|
| Sproglig herkomst | implicare=vikle ind i, dannet af in-=ind og plicare=folde, latin |
|---|
-
implicere, indebære, inddrage, delagtiggøre i en sag/et forhold/lign.
eksempel
-
Dom så kallade kompisarna uppträdde på ett sätt som implicerade att hon inte skulle kunna bli del av deras gäng
De så kaldte venner optrådte på en måde der implicerede at hun ikke ville kunne blive optaget i deres gruppe
-
føre til noget på en helt logisk måde
-
indblande, blande nogen ind i noget, involvere
eksempel
implodera verbum
| Infinitiv | implodera |
|---|
| Præsens | imploderar |
|---|
| Imperfektum | imploderade |
|---|
| Participium | imploderat/imploderad |
|---|
| Udtale | [imm-plod-era] |
|---|
| Se også | explodera, krevera |
|---|
| Sproglig herkomst | implodere, af in-=ind, indad og plodere=klaske, slå, latin |
|---|
-
implodere, sprænges indvendigt ved at itusprængte dele suges ind mod et centrum i st. for at spredes
eksempel
|
