Sproglig herkomst: latin
indexera verbum
Infinitiv | indexera |
---|
Præsens | indexerar |
---|
Imperfektum | indexerade |
---|
Participium | indexerat/indexerad |
---|
Udtale | [inn-dekks-era] |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk indexer=fortegne i indeks, afledt af latin index=angiver, fortegnelse, latin |
---|
-
indeksregulere
-
indeksere, lave register over noget, opstille systematisk
-
indeksere, liste
(IT m.m.)
indicera verbum
Infinitiv | indicera |
---|
Præsens | indicerar |
---|
Imperfektum | indicerade |
---|
Participium | indicerat/indicerad |
---|
Udtale | [inn-dis-era] |
---|
Synonym | indikera |
---|
Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
---|
-
indicere, indikere, være tegn på at noget forholder sig på en bestemt måde
-
være tegn på sygdom
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
indicium substantiv
Singularis, ubestemt form | indicium |
---|
Singularis bestemt form | indiciet |
---|
Pluralis ubestemt form | indicier |
---|
Pluralis, bestemt form | indicierna |
---|
Udtale | [inn-disi-umm] |
---|
Sproglig herkomst | indicium=bevis, af indicare=angive, latin |
---|
-
indicium, indicie, kendetegn
-
indicium, omstændighed der tyder på at noget forholder sig på en bestemt måde (fx vedr. en anklagets skyld)
(jura, lov og ret)
indignation substantiv
Singularis, ubestemt form | indignation |
---|
Singularis, bestemt form | indignationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [inn-dinjn-aschon] |
---|
Se også | förtrytelse, harm |
---|
Sproglig herkomst | indignatio (af indignus=uværdig), latin |
---|
-
indignation, fortørnelse, harme
indikera verbum
Infinitiv | indikera |
---|
Præsens | indikerar |
---|
Imperfektum | indikerade |
---|
Participium | indikerat/indikerad |
---|
Udtale | [inn-dik-era] |
---|
Synonym | indicera |
---|
Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
---|
-
indikere, motivere, angive, vise
eksempel
-
Varningslampan indikerar att det är nåt fel
Advarselslyset viser, at der er noget galt
-
Operationen är medicinskt indikerad
Operationen er medicinsk motiveret
indisputabel adjektiv
-
indiskutabel, indisputabel
individ substantiv
Singularis, ubestemt form | individ |
---|
Singularis, bestemt form | individen/individet |
---|
Pluralis, ubestemt form | individer |
---|
Pluralis, bestemt form | individerna |
---|
Udtale | [inndi-vid] |
---|
Sproglig herkomst | individuum, intetkøn af individuus=udelelig, latin |
---|
en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
---|
-
individ et enkelt menneske, ofte i modsætning til en gruppe/en klasse/en familie
eksempel
-
Individen och samhället
Individet og samfundet
-
individ (om person), bruges for at udtrykke noget negativt
eksempel
-
individ (om dyr)
inducera verbum
Infinitiv | inducera |
---|
Præsens | inducerar |
---|
Imperfektum | inducerade |
---|
Participium | inducerat/inducerad |
---|
Udtale | [inn-dus-era] |
---|
Sproglig herkomst | inducere, dannet af in-= i, på, mod, til og ducere=føre, lede , latin |
---|
-
inducere, slutte sig til en generel regel, en lovmæssighed/hypotese ud fra enkelttilfælde
-
fremkalde elektrisk spænding ved induktion
(fysik, kemi m.m.)
|