Sproglig herkomst: latin
predikament substantiv
Singularis, ubestemt form | predikament |
---|
Singularis, bestemt form | predikamentet |
---|
Pluralis, ubestemt form | predikament |
---|
Pluralis, bestemt form | predikamenten |
---|
Udtale | [pre-dika-mennt] |
---|
Sproglig herkomst | praedicare=fortælle, kundgøre; besværlig situation, latin |
---|
-
besværlig/vanskelig/ubehaglig situation
eksempel
prefix substantiv
Singularis, ubestemt form | prefix |
---|
Singularis, bestemt form | prefixet |
---|
Pluralis, ubestemt form | prefix |
---|
Pluralis, bestemt form | prefixen |
---|
Udtale | [pre-fikks] |
---|
Se også | affix, infix, suffix |
---|
Sproglig herkomst | praefixum, af praefigere=fæste foran, latin |
---|
-
præfiks, præfix, forstavelse, uselvstændig orddel som sættes foran ord/orddel
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
præfiks
(matematik, algebra, geometri m.m.)
eksempel
-
præfiks
(IT m.m.)
eksempel
premiss substantiv
Singularis, ubestemt form | premiss |
---|
Singularis, bestemt form | premissen |
---|
Pluralis, ubestemt form | premisser |
---|
Pluralis, bestemt form | premisserna |
---|
Udtale | [pre-miss] |
---|
Sproglig herkomst | (conditio) praemissa=forudsat (betingelse), af praemissus, perf. part. af praemittere=sende forud, latin |
---|
-
præmis, forudsætning, vilkår, udsagn hvoraf der logisk kan udledes en konklusion
eksempel
preskriberas verbum
Infinitiv | preskriberas |
---|
Præsens | preskriberas |
---|
Imperfektum | preskriberades |
---|
Participium | preskriberats |
---|
Udtale | [pre-skrib-eras] |
---|
Sproglig herkomst | præscribere, latin |
---|
-
'præskribere', blive forældet, blive erklæret for ugyldig pga overskridelse
(jura, lov og ret m.m.)
eksempel
preskriptiv adjektiv
Grundform | preskriptiv |
---|
Neutrum | preskriptivt |
---|
Pluralis | preskriptiva |
---|
Udtale | [pre-skript-iv] |
---|
Sproglig herkomst | praescribere, af præ- og scribere=skrive, latin |
---|
-
præskriptiv, normativ, som foreskriver en bestemt norm/regel. Begrebet handler i bredeste forstand, om det der bør gøres og/eller 'det der stræbes efter', rettesnor
prestera verbum
Infinitiv | prestera |
---|
Præsens | presterar |
---|
Imperfektum | presterade |
---|
Participium | presterat/presterad |
---|
Udtale | [presst-era] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin praestare=yde, egtl.=stå foran, dannet af præ- og stare=stå, latin |
---|
-
præstere, yde en særlig/ofte krævende (arbejds)indsats der evt. gøres til genstand for andres bedømmelse
-
fremskaffe noget, producere noget bestemt
eksempel
|