|
Sproglig herkomst: latin
humanism substantiv
| Singularis, ubestemt form | humanism |
|---|
| Singularis, bestemt form | humanismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [hum-an-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | humanus=menneskelig og -isme , latin |
|---|
-
humanisme, livsanskuelse som sætter mennesket i centrum/som lægger vægt på det enkelte menneske og dets mulighed for at udvikle sig i frihed/moralsk ansvarlighed
(filosofi)
-
kulturel bevægelse i renæssancen
humanitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | humanitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | humaniteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [hum-an-itet] |
|---|
| Synonymer | mildhet, mänsklighet |
|---|
| Sproglig herkomst | humanitas (genitiv -atis)=menneskelighed, afledt af humanus=menneskelig, latin |
|---|
-
humanitet, respekt for mennesket og dets grundlæggende rettigheder, medmenneskelighed, hensyntagen/kærlighed til ens medmennesker
hybrid substantiv
| Singularis, ubestemt form | hybrid |
|---|
| Singularis, bestemt form | hybriden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | hybrider |
|---|
| Pluralis, bestemt form | hybriderna |
|---|
| Udtale | [hybr-id] |
|---|
| Se også | bastard, korsa |
|---|
| Sproglig herkomst | hybrida=bastard, køter, latin |
|---|
-
hybrid, krydsning af forskellige arter
eksempel
-
blanding, noget der i udseende/struktur/funktion rummer forskelligartede elementer, blanding af to/flere størrelser
eksempel
identifiera verbum
| Infinitiv | identifiera |
|---|
| Præsens | identifierar |
|---|
| Imperfektum | identifierade |
|---|
| Participium | identifierat/identifierad |
|---|
| Udtale | [id-ennti-fi-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin identificare, af latin idem=den samme og -ficere, af -facere=gøre, latin |
|---|
-
identificere, genkende nogen/noget
eksempel
-
Gener som skyddar mot åderförkalkning identifierade
Gener, der beskytter mod åreforkalkning, er blevet identificerede
-
kunne sige hvem nogen er
eksempel
-
føle/mene at man er som en anden person, genkende sig selv i en anden
eksempel
identisk adjektiv
| Grundform | identisk |
|---|
| Neutrum | identiskt |
|---|
| Pluralis | identiska |
|---|
| Udtale | [id-ent-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | af middelalderlatin identicus, afledt af latin idem=samme, latin |
|---|
-
identisk, ens i enhver henseende; fuldstændig det samme
-
som ligner nogen/noget meget
identitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | identitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | identiteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | identiteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | identiteterna |
|---|
| Udtale | [id-ennt-itet] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra senlatin identitas, af latin idem=den samme, muligvis dannet efter entitas=enhed, evt. påvirket af adverbiet identidem=igen og igen, latin |
|---|
-
identitet (navn, personnummer m.m.)
eksempel
-
bevidsthed om egen eksistens/selvopfattelse, et menneskes/bestemt gruppes individuelle særpræg
eksempel
-
Identitet är en människas uppfattning om vem hon är - något som påverkas av andras uppfattning om vem hon är
Identitet er et menneskes forståelse af hvem det er - noget der bliver påvirket af andres forståelse af hvem hun/han er
-
Språket och identiteten hör ihop. Att tala ett främmande språk betyder för mig att växla identitet
Sproget og identiteten hænger sammen. At tale et fremmedsprog betyder for mig at skifte identitet
-
det at noget er identisk med/ligner noget andet
ignorans substantiv
| Singularis, ubestemt form | ignorans |
|---|
| Singularis, bestemt form | ignoransen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ingnor-anns] |
|---|
| Synonym | okunnighet |
|---|
| Sproglig herkomst | ignorans (genitiv -antis), præs. part. af ignorare=ikke vide, være uvidende om, latin |
|---|
-
ignorance, uvidenhed
ignorant adjektiv
| Grundform | ignorant |
|---|
| Neutrum | ignorant |
|---|
| Pluralis | ignoranta |
|---|
| Udtale | [ingnor-ant] |
|---|
| Synonym | okunnig |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin ignorans, præs. part. af ignorare=ikke vide, være uvidende om, latin |
|---|
-
uvidende, dum, uden almen viden, uoplyst
|
