|
Sproglig herkomst: latin
gravid adjektiv
| Grundform | gravid |
|---|
| Neutrum | - |
|---|
| Pluralis | gravida |
|---|
| Udtale | [grav-id] |
|---|
| Synonym | havande |
|---|
| Sproglig herkomst | gravidus=tynget, gravid, afledt af gravis=tung, latin |
|---|
-
gravid, som venter et barn, svanger/frugtsommelig (ældre ord)
eksempel
-
Gravid kommer ursprungligen från gravis på latin. Gravis betyder tung
Gravid stammer oprindeligt fra gravis på latin. Gravis betyder tung
-
Sätta på jäsning är slang för att göra gravid
At sætte brød i ovnen er slangudtryk for at gøre nogen gravid
-
På burken, på smällen, på tjocken och på det viset betyder gravid
Svenske slangudtryk for gravid
griller substantiv pluralis
| Pluralis, ubestemt form | griller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | grillerna |
|---|
| Udtale | [grill-er] |
|---|
| Sproglig herkomst | via latin grillus fra græsk gryllos=fårekylling, græshoppe; tåbeligt indfald , latin |
|---|
-
grille(r), fikse/underlige/tåbelige/urimelige idéer
eksempel
-
Det satte ju självklart griller i huvet (huvudet) på oss, men ju mer vi tänkte på det desto roligare blev det
Det medførte jo, at vi fik nogen fikse idéer, men jo mere vi tænkte over det, jo sjovere blev det
guttural adjektiv
| Grundform | guttural |
|---|
| Neutrum | gutturalt |
|---|
| Pluralis | gutturala |
|---|
| Udtale | [guttur-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | guttural=om stemme med strubeklang af latin guttur=strube, svælg, strubelyd, latin |
|---|
-
guttural, om (sprog)lyde som frembringes langt tilbage i munden/i svælget
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Utstöta gutturala läten
Udstøde gutturale lyde
habitat substantiv
| Singularis, ubestemt form | habitat |
|---|
| Singularis, bestemt form | habitaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | habitater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | habitaterna |
|---|
| Udtale | [habb-it-at] |
|---|
| Se også | biotop, livsmiljö, ståndort |
|---|
| Sproglig herkomst | habitatus, perf. part. af habitare=bo, opholde sig, besøge, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
habitat, konkret levested for en bestemt dyreart/planteart
eksempel
-
Viktigt att det finns dammar som är attraktiva habitater för groddjur, fåglar och insekter
Se også övervintringshabitat
Vigtigt at der findes damme som er attraktive habitat for amfibiedyr, fugle og insekter
habitus ubøjeligt substantiv
| Udtale | [hab-it-uss] |
|---|
| Se også | hållning, skick |
|---|
| Sproglig herkomst | habitus=beskaffenhed, ydre, afledt af habere=have, eje , latin |
|---|
-
habitus, en persons legemlige/åndelige beskaffenhed
hallucination substantiv
| Singularis, ubestemt form | hallucination |
|---|
| Singularis, bestemt form | hallucinationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | hallucinationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | hallucinationerna |
|---|
| Udtale | [hallus-inn-aschon] |
|---|
| Synonymer | sinnesvilla, synvilla |
|---|
| Se også | dröm , hägring, illusion, inbillning |
|---|
| Sproglig herkomst | alucinatio=drømmeri, snak, af alucinari=tale tankeløst, latin |
|---|
-
hallucination, indbildt sanseindtryk der opleves som virkeligt
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
hebreisk adjektiv
| Grundform | hebreisk |
|---|
| Neutrum | hebreiskt |
|---|
| Pluralis | hebreiska |
|---|
| Udtale | [hebre-isk] |
|---|
| Se også | jiddisch |
|---|
| Sproglig herkomst | hebraicus fra græsk hebraios af aramæisk ibray af hebraisk ibri, vist oprindelig=den fra den anden side (af fx en flod), latin |
|---|
-
hebræisk, jødisk, israelitisk, som drejer sig om hebræerne og deres kultur
heraldik substantiv
| Singularis, ubestemt form | heraldik |
|---|
| Singularis, bestemt form | heraldiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [herald-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk Heraldik fra middelalderlatin (ars) heraldica=heroldskunst, afledt af heraldus=herold, latin |
|---|
-
heraldik, læren om våbenskjoldes historie/udformning
eksempel
-
Skånsk heraldik. Griphuvudet som stadsvapen tilldelades Malmö av Kung Erik av Pommern. Numera används det som symbol för hela Skåne
Se også vapen
Skånsk heraldik. Gribbehovedet som byvåben blev tildelt M. af Kong E. af P. I dag bruges det som symbol for hele S.
-
Griphuvudet i det skånska vapnet (stad och land) används ofta även i kommersiella sammanhang
Gribbehovedet i det skånske våben (by og land) bruges tit også i kommercielle sammenhænge
|
