|
Sproglig herkomst: latin
indicium substantiv
| Singularis, ubestemt form | indicium |
|---|
| Singularis bestemt form | indiciet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | indicier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indicierna |
|---|
| Udtale | [inn-disi-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | indicium=bevis, af indicare=angive, latin |
|---|
-
indicium, indicie, kendetegn
-
indicium, omstændighed der tyder på at noget forholder sig på en bestemt måde (fx vedr. en anklagets skyld)
(jura, lov og ret)
indignation substantiv
| Singularis, ubestemt form | indignation |
|---|
| Singularis, bestemt form | indignationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-dinjn-aschon] |
|---|
| Se også | förtrytelse, harm |
|---|
| Sproglig herkomst | indignatio (af indignus=uværdig), latin |
|---|
-
indignation, fortørnelse, harme
indikera verbum
| Infinitiv | indikera |
|---|
| Præsens | indikerar |
|---|
| Imperfektum | indikerade |
|---|
| Participium | indikerat/indikerad |
|---|
| Udtale | [inn-dik-era] |
|---|
| Synonym | indicera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indikere, motivere, angive, vise
eksempel
-
Varningslampan indikerar att det är nåt fel
Advarselslyset viser, at der er noget galt
-
Operationen är medicinskt indikerad
Operationen er medicinsk motiveret
indisputabel adjektiv
-
indiskutabel, indisputabel
individ substantiv
| Singularis, ubestemt form | individ |
|---|
| Singularis, bestemt form | individen/individet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | individer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | individerna |
|---|
| Udtale | [inndi-vid] |
|---|
| Sproglig herkomst | individuum, intetkøn af individuus=udelelig, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
individ et enkelt menneske, ofte i modsætning til en gruppe/en klasse/en familie
eksempel
-
Individen och samhället
Individet og samfundet
-
individ (om person), bruges for at udtrykke noget negativt
eksempel
-
individ (om dyr)
inert adjektiv
| Grundform | inert |
|---|
| Neutrum | inert |
|---|
| Pluralis | inerta |
|---|
| Udtale | [inn-errt] |
|---|
| Sproglig herkomst | iners=træg, uvirksom, latin |
|---|
-
inaktiv, træg
-
utilbøjelig at reagere kemisk
(fysik, kemi m.m.)
infantil adjektiv
| Grundform | infantil |
|---|
| Neutrum | infantilt |
|---|
| Pluralis | infantila |
|---|
| Udtale | [inn-fannt-il] |
|---|
| Se også | barnslig |
|---|
| Sproglig herkomst | infantilis, afledt af infans=lille, umælende barn, latin |
|---|
-
infantil, barnlig, barnagtig, uudviklet, umoden, uerfaren
infarkt substantiv
| Singularis, ubestemt form | infarkt |
|---|
| Singularis, bestemt form | infarkten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | infarkter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | infarkterna |
|---|
| Udtale | [innfarrkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | infarctus, dannet af in- og farcire=stoppe til, latin |
|---|
-
infarkt, vævsdød i et organ pga. utilstrækkelig blodtilførsel, oftest forårsaget af en blodprop
(helse, sygdom)
eksempel
-
Vi har det jobbigt och chefen lider av idéinfarkt
Vi har det besværligt, og hos chefen er der en total mangel på idéer
-
almindeligt som sidste led i smn.sætninger
|
