|
Kategori: grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.
a substantiv
| Singularis, ubestemt form | a |
|---|
| Singularis, bestemt form | a:et/a:t |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | a/a:n |
|---|
| Pluralis, bestemt form | a:na/a:en |
|---|
| Udtale | [a] |
|---|
-
a, bogstavet a
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Bokstaven A anses ha sitt ursprung i ett feniciskt ord 'alef' (=oxe) som representerar något viktigt för människan, nämligen födan. Omkring år 700 (sjuhundra) f Kr ändrade grekerna alef till alfa. Sedan Kristi födelse har tecknet A i stort sett haft samma utseende
Bogstavet A er formodentlig oprindeligt et fønikisk ord 'alef' (=okse), som repræsenterer noget vigtigt for mennesket, nemlig føden. Cirka år 700 f Kr ændrede grækerne alef til alfa. Siden Kristi fødsel har tegnet A stort set haft det samme udseende
-
Betyget A innebär att något är mycket bra
Karakteren A betyder, at noget er udmærket
-
A är också slang för alkohol och amfetamin
A er også slangudtryk for alkohol og amfetamin
særlige udtryk
-
A och O, alfa och omega, början och slutet
Alfa og omega, begyndelsen og enden, det eneste vigtige, det vigtigste
-
Har man sagt A får man säga B
Har man sagt A, må man også sige B
accent substantiv
| Singularis, ubestemt form | accent |
|---|
| Singularis, bestemt form | accenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | accenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | accenterna |
|---|
| Udtale | [akk-sent] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin accentus, af accinere (tidl. ad-canere) synge til, latin |
|---|
-
accent, afvigende/fremmedartede udtaletræk der røber at den talende kommer fra et andet land/en anden egn
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
trykaccent, betoning, måde at tale et sprog på (fx dansk), med den karakteristiske rytme/intonation m.m.
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Var ligger trycket, på första eller andra stavelsen?
Se også betoning, tryck
Hvor liggger trykket, på første eller anden stavelse?
særlige udtryk
-
Akut accent
Svenske enstavelsesord har akut accent (bil, hus). Tostavelsesord kan have akut accent (tryk på første stavelse: segel=sejl)
-
Grav accent
Svenske tostavelsesord kan have grav accent (omtrent lige megen betoning på begge stavelser: spegel=spejl). Svenske flerstavelsesord har grav accent (fordelt tryk)
ackusativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | ackusativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | ackusativen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ackusativer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ackusativerna |
|---|
| Udtale | [akk-kus-at-iv] |
|---|
| Se også | dativ, genitiv, nominativ |
|---|
-
akkusativ, grammatisk kasus der udtrykker at et substantiv er direkte objekt for et verbum/er styret af visse præpositioner
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Jag älskar 'honom', har du sett 'spöket', kan du styra 'bilen', ackusativexempel
Jeg elsker 'ham', har du set 'spøgelset', kan du styre 'bilen', akkusativeksempler
adverbändelse substantiv
| Singularis, ubestemt form | adverbändelse |
|---|
| Singularis, bestemt form | adverbändelsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | adverbändelser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | adverbändelserna |
|---|
| Udtale | [add-verb-ännd-else] |
|---|
-
adverbiumendelse
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
En vanlig adverbändelse i svenskan är -t: artigt, kralligt, långsamt osv., men det finns andra: -igen, -vis eller -s (troligen, möjligtvis, avsides). En något ovanlig, men vardagsspråklig, är -ans (hemskans, väldans)
En almindelig adverbiumendelse i svensk er -t: høfligt, kraftigt, langsamt osv., men der findes andre: -igen, -vis eller -s (formodentlig, muligvis, afsides). En noget usædvanlig, men dagligdags, er -ans (forfærdeligt, meget)
affix substantiv
| Singularis, ubestemt form | affix |
|---|
| Singularis, bestemt form | affixet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | affix |
|---|
| Pluralis, bestemt form | affixen |
|---|
| Udtale | [af-fikks] |
|---|
| Se også | fix, prefix, suffix |
|---|
-
affiks, uselvstændig orddel som ved afledning føjes til et ord/orddel
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Ett affix ändrar ett ords betydelse på olika sätt. Ett diminutivaffix t.ex. anger storlek, eller gör ordet mindre strängt, eller får ordet att uttrycka tillgivenhet
Et affiks forandrer et ords betydning på forskellig vis. Et diminutivaffiks fx angiver størrelse, eller gør ordet mindre strengt, eller får ordet at udtrykke hengivenhed
|
