Kategori: grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.
betydelsenyans substantiv
Singularis, ubestemt form | betydelsenyans |
---|
Singularis, bestemt form | betydelsenyansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | betydelsenyanser |
---|
Pluralis, bestemt form | betydelsenyanserna |
---|
Udtale | [be-tyd-else-nyanns, be-tyd-else-nyangs] |
---|
-
betydningsnuance, meget lille forskel/detalje i sproglige udtryks betydning
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Få troende muslimer gillar den västerländska betydelsenyansen av en stat där religionen har spelat ut sin roll och där den är en privatsak
Få troende muslimer kan lide (accepterer) den vesterlandske betydningsnuance, hvor religionen har udspillet sin rolle, og hvor den er en privatsag
binda uregelmæssigt verbum
Infinitiv | binda |
---|
Præsens | binder |
---|
Imperfektum | band |
---|
Participium | bundit/bunden/bundet/bundna |
---|
Udtale | [binnda] |
---|
-
binde, knytte, fastgøre, samle med snor/reb eller lign. (med 'fast, för, ihop, om, samman, upp')
eksempel
-
Binda en rosett, binda en slips, binda ett snöre
Binde en sløjfe, binde et slips, binde en snor
-
Britta band fast hunden utanför affären
B. bandt hunden uden for forretningen
-
Cykelbudet band ihop kartongerna med ett snöre, satte dom på den stora pakethållaren och cyklade iväg
Cykelbudet bandt kageæskerne sammen med en snor, satte dem på den store bagagebærer och cyklede afsted
-
i udtryk der begrænser nogens bevægelsesfrihed (fx om sport, militære forhold) (af og til med 'upp')
-
i udtryk der begrænser nogens handlinger
eksempel
-
holde sammen (så det udgør en helhed), fastgøre (med 'ihop, in, samman') (også i overført betydning)
eksempel
-
Bli finast på festen. Bind din egen midsommarkrans!
Se også midsommar
Bliv den fineste på festen. Bind din egen midsommerkrans!
-
Vad binder danskar och svenskar samman?
Hvad er det, der binder danskere og svenskere sammen?
-
binde (fx som bindemiddel),
eksempel
-
gå i forbindelse med/fastholde vhj. af kemiske bindinger
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Hemoglobin finns i de röda blodkropparna, där det binder syret som ska transporteras från lungorna ut i alla kroppens vävnader
Hæmoglobin findes i de røde blodceller, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppens væv
-
binde sammen, det at sammenføje et ord til et andet ved hurtig udtale
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
När man läser högt på franska binder man genom att uttala slutljud som annars är stumma
Når man læser højt på fransk, binder man ord sammen ved at udtale slutlyde som ellers er stumme
særlige udtryk
-
Binda ett lån
Aftale en bestemt rente for et lån
-
Binda för någons ögon (mun, binda för ögonen (munnen) på någon
Give nogen bind for øjnene (munden)
-
Binda in en bok
Binde en bog ind
-
Binda någon vid (till) ett brott
Bevise at nogen har begået en forbrydelse (er skyldig i noget)
-
Binda ris åt egen rygg
Få ris til egen bagdel (røv)
-
Binda upp sig för (till) något
Forpligte sig til noget
-
Bindande bevis
Fældende bevis
bindevokal substantiv
Singularis, ubestemt form | bindevokal |
---|
Singularis, bestemt form | bindevokalen |
---|
Pluralis, ubestemt form | bindevokaler |
---|
Pluralis, bestemt form | bindevokalerna |
---|
Udtale | [binnde-vok-al] |
---|
-
bindevokal, vokal der er indskudt mellem leddenen i et sammensat ord
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
I skånskan använder man ofta bindevokalen -e- . Exempel är fälleben, julefrid , kasebana och låneavtal. Fälleben är en sammansättning av fälla och ben, dvs. att fälla (da. fælde) någon. Det vanliga svenska ordet för kasebana är rutschkana
Se også kasa, kasebana, rutschkana
I skånsk bruger man tit bindevokalen -e-. Eksempel er 'fældeben', julefred, glidebane og låneaftale. 'Fældeben' er en sammensætning af fælde og ben, dvs. at fælde nogen. Det almindelige svenske ord for 'kasebana' er 'rutschkana'
bisats substantiv
Singularis, ubestemt form | bisats |
---|
Singularis, bestemt form | bisatsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | bisatser |
---|
Pluralis, bestemt form | bisatserna |
---|
Udtale | [bi-satts] |
---|
Se også | huvudsats |
---|
-
bisætning, ledsætning
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
I meningen 'Du säger att du är glad' är 'Du säger' huvudsats, och 'att du är glad' bisats
I sætningen 'Du siger, at du er glad' er 'Du siger' hovedsætning, og 'at du er glad' bisætning
blankvers substantiv
Singularis, ubestemt form | blankvers |
---|
Singularis, bestemt form | blankversen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [blank-verrs] |
---|
en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
---|
-
blankvers, vers(e)mål/vers(e)linje der består af fem jamber uden rim
(grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, sprogvidenskab m.m.)
eksempel
-
Blankversen passar det svenska språket särskilt bra genom sin variation av obetonade och betonade stavelser. Inte många poeter använder sig av blankversen, men nämnas kan Göran Palms "Sverige - en vintersaga"
Blankvers passer særlig godt til det svenske sprog takket være variationen af ubetonede og betonede stavelser. Der er ikke mange poeter, der benytter sig af blankvers, men nævnes kan G. P's "S. - et vintereventyr" (1987)
|