|
Sproglig herkomst: latin
djävul substantiv
| Singularis, ubestemt form | djävul |
|---|
| Singularis, bestemt form | djävulen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | djävlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | djävlarna |
|---|
| Udtale | [jävull] |
|---|
| Synonymer | djävel, fan, jävel, satan |
|---|
| Se også | anamma |
|---|
| Sproglig herkomst | diabolus (fra græsk diabolos=bagvasker, ordret 'den der kaster til hver sin side, sår splid), latin |
|---|
-
djævel/hersker i helvede, personifikation af den højeste ondskab, modstykket til den kristne gud, symbol for det onde/dårlige
-
djævel (brugt som skældsord)
særlige udtryk
-
Ge djävulen i något
Give fanden (pokker) i noget
-
Ger man Djävulen ett finger tar han hela handen
Rækker man Djæv(e)len (Fanden) en (lille)finger, så tager han hele hånden
-
Leva djävul
Opføre sig fuldstændigt hæmningsløst, rase
-
Djävlar! Djävlar i mig! Herre djävlar!
Fandens, for fanden, fanden i det, fandeme, fandens også
-
Djävlar anamma!
Fanden tage mig, for fanden!
-
Då djävlar så ...; Nu djävlar nu ...
Fanden gale mig ...
-
Jösses djävlar!
Nådada, det må jeg nok sige!
docent substantiv
| Singularis, ubestemt form | docent |
|---|
| Singularis, bestemt form | docenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | docenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | docenterna |
|---|
| Udtale | [dosennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
docent (person med svensk doktorgrad+yderligere kompetence oveni), lektor med særlige kvalifikationer, ansat ved en højere læreanstalt
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Patrik har docentkompetens men kan inte få någon tjänst (docentur)
Patrik har kompetence som docent, men kan ikke blive ansat (fx på universitetet)
doktor substantiv
| Singularis, ubestemt form | doktor |
|---|
| Singularis, bestemt form | doktorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | doktorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | doktorerna |
|---|
| Udtale | [dokkt-or] |
|---|
| Se også | doktorand, jubeldoktor, licentiat |
|---|
| Sproglig herkomst | doctor=lærer, afledt af docere=lære, undervise , latin |
|---|
-
person der har en doktorgrad (fra et universitet), (titel for) person der har fået den tildelt som hædersbevisning
(fag, profession og lign.)
-
læge
(fag, profession og lign.)
doktrin substantiv
| Singularis, ubestemt form | doktrin |
|---|
| Singularis, bestemt form | doktrinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | doktriner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | doktrinerna |
|---|
| Udtale | [dokktr-in] |
|---|
| Se også | dogm, tes |
|---|
| Sproglig herkomst | doctrina=undervisning, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
doktrin, (grundlæggende) teori/lære/programerklæring (især inden for det politiske/militære område)
doktrinär adjektiv
| Grundform | doktrinär |
|---|
| Neutrum | doktrinärt |
|---|
| Pluralis | doktrinära |
|---|
| Udtale | [dokktr-in-är] |
|---|
| Se også | dogmatisk |
|---|
| Sproglig herkomst | doctrina=undervisning, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
doktrinær, som ukritisk/stædigt fastholder en doktrin/(grundlæggende) teori/lære/programerklæring, dogmatisk
dokument substantiv
| Singularis, ubestemt form | dokument |
|---|
| Singularis, bestemt form | dokumentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dokument |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dokumenten |
|---|
| Udtale | [dokku-ment] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin documentum=bevis, belærende eksempel, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
dokument, officielt papir, sagsakt, aktstykke der fx har juridisk gyldighed
(jura, lov og ret)
eksempel
-
kilde til viden om visse forhold
eksempel
-
'Dokument utifrån' handlar om aktuella och brännande ämnen från hela världen. Du kan följa världspolitiken och samhällsdebatten i detta teveprogram i Sveriges TV P2
'Dokument udefra' handler om aktuelle og brændende emner fra hele verden. Du kan følge verdenspolitikken og samfundsdebatten i dette teveprogram i S's TV P2
-
kilde til viden om visse forhold som ikke er en tekst
eksempel
domesticera verbum
| Infinitiv | domesticera |
|---|
| Præsens | domesticerar |
|---|
| Imperfektum | domesticerade |
|---|
| Participium | domesticerat/domesticerad |
|---|
| Udtale | [dom-esst-is-era] |
|---|
| Se også | tämja |
|---|
| Sproglig herkomst | domesticus=huslig, afledt af domus=hus, latin |
|---|
-
domesticere, gøre til husdyr, tæmme, tilpasse dyr (eller planter) til menneskers nærværelse mhp at udnytte dem til forskellige formål
eksempel
-
Tamkatter är domesticerade men ändå svårare att tämja än hundar och hovdjur.
Tamme katte er domesticerede, men det er alligevel sværere at tæmme dem end hunde og hovdyr
domicil substantiv
| Singularis, ubestemt form | domicil |
|---|
| Singularis, bestemt form | domicilet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | domicil |
|---|
| Pluralis, bestemt form | domicilen |
|---|
| Udtale | [domm-is-il] |
|---|
| Se også | hemvist |
|---|
| Sproglig herkomst | domicilium=hjemsted, afledt af domus=hus, latin |
|---|
-
domicil, bopæl, hovedsæde/hjemsted for erhvervsvirksomhed, forening m.m.
(jura, lov og ret)
eksempel
-
När äktenskapet ingicks hade Eivor domicil i Frankrike
Da ægteskabet blev indgået, have E. bopæl i Frankrig
|
