|
Sproglig herkomst: latin
djävul substantiv
| Singularis, ubestemt form | djävul |
|---|
| Singularis, bestemt form | djävulen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | djävlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | djävlarna |
|---|
| Udtale | [jävull] |
|---|
| Synonymer | djävel, fan, jävel, satan |
|---|
| Se også | anamma |
|---|
| Sproglig herkomst | diabolus (fra græsk diabolos=bagvasker, ordret 'den der kaster til hver sin side, sår splid), latin |
|---|
-
djævel/hersker i helvede, personifikation af den højeste ondskab, modstykket til den kristne gud, symbol for det onde/dårlige
eksempel
-
Enligt traditionell kristen tro betyder pakten mellan en person och djävulen att en själ byts mot djävulska tjänster. Dessa tjänster varierar beroende på vad pakten innehåller, det kan handla om ett avtal med en tjuv, ett kontrakt med en bedragare osv.
Iflg. traditionel kristen tro betyder pagten mellem en person og djævlen at en sjæl byttes med djævelske tjenester. Disse tjenester varierer afhængig af hvad pagten indeholder, det kan handle om en aftale med en tyv, et kontrakt med en bedrager osv.
-
djævel (brugt som skældsord)
særlige udtryk
-
Ge djävulen i något
Give fanden (pokker) i noget
-
Ger man Djävulen ett finger tar han hela handen
Rækker man Djæv(e)len (Fanden) en (lille)finger, så tager han hele hånden
-
Leva djävul
Opføre sig fuldstændigt hæmningsløst, rase
-
Djävlar! Djävlar i mig! Herre djävlar!
Fandens, for fanden, fanden i det, fandeme, fandens også
-
Djävlar anamma!
Fanden tage mig, for fanden!
-
Då djävlar så ...; Nu djävlar nu ...
Fanden gale mig ...
-
Jösses djävlar!
Nådada, det må jeg nok sige!
docent substantiv
| Singularis, ubestemt form | docent |
|---|
| Singularis, bestemt form | docenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | docenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | docenterna |
|---|
| Udtale | [dosennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
docent (person med svensk doktorgrad+yderligere kompetence oveni), lektor med særlige kvalifikationer, ansat ved en højere læreanstalt
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Patrik har docentkompetens men kan inte få någon tjänst (docentur)
Patrik har kompetence som docent, men kan ikke blive ansat (fx på universitetet)
doktor substantiv
| Singularis, ubestemt form | doktor |
|---|
| Singularis, bestemt form | doktorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | doktorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | doktorerna |
|---|
| Udtale | [dokkt-or] |
|---|
| Se også | doktorand, jubeldoktor, licentiat |
|---|
| Sproglig herkomst | doctor=lærer, afledt af docere=lære, undervise , latin |
|---|
-
person der har en doktorgrad (fra et universitet), (titel for) person der har fået den tildelt som hædersbevisning
(fag, profession og lign.)
-
læge
(fag, profession og lign.)
doktrin substantiv
| Singularis, ubestemt form | doktrin |
|---|
| Singularis, bestemt form | doktrinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | doktriner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | doktrinerna |
|---|
| Udtale | [dokktr-in] |
|---|
| Se også | dogm, tes |
|---|
| Sproglig herkomst | doctrina=undervisning, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
doktrin, (grundlæggende) teori, lære eller programerklæring inden for et bestemt område (politik, militær)
doktrinär adjektiv
| Grundform | doktrinär |
|---|
| Neutrum | doktrinärt |
|---|
| Pluralis | doktrinära |
|---|
| Udtale | [dokktr-in-är] |
|---|
| Se også | dogmatisk |
|---|
| Sproglig herkomst | doctrina=undervisning, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
doktrinær, som ukritisk/stædigt fastholder en doktrin/(grundlæggende) teori/lære/programerklæring, dogmatisk
dokument substantiv
| Singularis, ubestemt form | dokument |
|---|
| Singularis, bestemt form | dokumentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dokument |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dokumenten |
|---|
| Udtale | [dokku-ment] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin documentum=bevis, belærende eksempel, afledt af docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
dokument, officielt papir, sagsakt, aktstykke der fx har juridisk gyldighed
(jura, lov og ret)
eksempel
-
kilde til viden om visse forhold
eksempel
-
'Dokument utifrån' handlar om aktuella och brännande ämnen från hela världen. Du kan följa världspolitiken och samhällsdebatten i detta teveprogram i Sveriges TV P2
'Dokument udefra' handler om aktuelle og brændende emner fra hele verden. Du kan følge verdenspolitikken og samfundsdebatten i dette teveprogram i S's TV P2
-
kilde til viden om visse forhold som ikke er en tekst
eksempel
domesticera verbum
| Infinitiv | domesticera |
|---|
| Præsens | domesticerar |
|---|
| Imperfektum | domesticerade |
|---|
| Participium | domesticerat/domesticerad |
|---|
| Udtale | [dom-esst-is-era] |
|---|
| Se også | tämja |
|---|
| Sproglig herkomst | domesticus=huslig, afledt af domus=hus, latin |
|---|
-
domesticere, gøre til husdyr, tæmme, tilpasse dyr (eller planter) til menneskers nærværelse mhp at udnytte dem til forskellige formål
eksempel
-
Tamkatter är domesticerade men ändå svårare att tämja än hundar och hovdjur.
Tamme katte er domesticerede, men det er alligevel sværere at tæmme dem end hunde og hovdyr
domicil substantiv
| Singularis, ubestemt form | domicil |
|---|
| Singularis, bestemt form | domicilet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | domicil |
|---|
| Pluralis, bestemt form | domicilen |
|---|
| Udtale | [domm-is-il] |
|---|
| Se også | hemvist |
|---|
| Sproglig herkomst | domicilium=hjemsted, afledt af domus=hus, latin |
|---|
-
domicil, bopæl, hovedsæde/hjemsted for erhvervsvirksomhed, forening m.m.
(jura, lov og ret)
eksempel
-
När äktenskapet ingicks hade Eivor domicil i Frankrike
Da ægteskabet blev indgået, have E. bopæl i Frankrig
|
