|
Sproglig herkomst: latin
divergera verbum
| Infinitiv | divergera |
|---|
| Præsens | divergerar |
|---|
| Imperfektum | divergerade |
|---|
| Participium | divergerat/divergerad |
|---|
| Udtale | [di-verg-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | latin af di-=dis=fra hinanden, hver for sig og latin vergere=hælde, nærme sig, latin |
|---|
-
divergere, være forskellige, afvige (modsat konvergere)
eksempel
-
Divergerende åsikter
Divergerende opfattelser
-
fjerne sig fra hinanden, især om retning og bevægelse i faglige sammenhænge (fx om stråler)
-
divergere (modsat konvergere)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
diverse ubøjeligt adjektiv
| Udtale | [diverrse] |
|---|
| Synonym | allehanda |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk divers fra latin diversus, perf. part. af divertere=skille, sprede, vende bort, latin |
|---|
-
diverse, af forskellig slags som ikke præciseres nærmere, flere forskellige, allehånde
eksempel
diversifiera verbum
| Infinitiv | diversifiera |
|---|
| Præsens | diversifierar |
|---|
| Imperfektum | diversifierade |
|---|
| Participium | diversifierat/diversifierad |
|---|
| Udtale | [di-verrs-ifi-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | diversus=som er vendt i forskellige retninger, latin |
|---|
-
diversificere, skabe variation
-
sprede risikoen (risici)
eksempel
dividera verbum
| Infinitiv | dividera |
|---|
| Præsens | dividerar |
|---|
| Imperfektum | dividerade |
|---|
| Participium | dividerat/dividerad |
|---|
| Udtale | [di-vid-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | dividere=dele, latin |
|---|
-
dividere, dele, dele et tal/en anden størrelse i et antal lige store dele
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
diskutere frem og tilbage, skændes
eksempel
division substantiv
| Singularis, ubestemt form | division |
|---|
| Singularis, bestemt form | divisionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | divisioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | divisionerna |
|---|
| Udtale | [di-vischon] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin divisio (genitiv -onis) deling, afledt af dividere=dele, latin |
|---|
-
division, militær enhed
(militær m.m.)
-
division (også i overført betydning)
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Klubben jobbar på at bli uppflyttad till division 1
Klubben arbejder for at kunne rykke op i 1. division
-
Ett galleri i den högre divisionen (division ett)!
Et meget trendy galleri!
-
afdeling i visse store virksomheder
eksempel
-
division, delingsregning
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
Om man delar 15 (femton) med 3 (tre) går divisionen jämnt ut och ger 5 (fem) till resultat
Se også addition, multiplikation, subtraktion
Hvis man dividerer 15 med 3, så går delingen lige op, og det giver 5
-
bruges om planter, svampe, alger og bakterier
eksempel
-
Växtriket indelas i divisioner och består av två huvuddelar, bryofyter och kärlväxter
Se også klass, ordning, provins, stam
Planteriget inddeles i divisioner og består af to hoveddele, bryofyter og karplanter
djävel substantiv
| Singularis, ubestemt form | djävel |
|---|
| Singularis, bestemt form | djäveln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | djävlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | djävlarna |
|---|
| Udtale | [jävel] |
|---|
| Synonym | jävel |
|---|
| Sproglig herkomst | diabolus fra græsk diabolos=bagvasker, ordret 'den der kaster til hver sin side, sår splid', latin |
|---|
-
type, person
(hverdagssprog/slang)
-
djævel, satan
-
snaps
(hverdagssprog/slang)
djävul substantiv
| Singularis, ubestemt form | djävul |
|---|
| Singularis, bestemt form | djävulen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | djävlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | djävlarna |
|---|
| Udtale | [jävull] |
|---|
| Synonymer | djävel, fan, jävel, satan |
|---|
| Se også | anamma |
|---|
| Sproglig herkomst | diabolus (fra græsk diabolos=bagvasker, ordret 'den der kaster til hver sin side, sår splid), latin |
|---|
-
djævel/hersker i helvede, personifikation af den højeste ondskab, modstykket til den kristne gud, symbol for det onde/dårlige
eksempel
-
Enligt traditionell kristen tro betyder pakten mellan en person och djävulen att en själ byts mot djävulska tjänster. Dessa tjänster varierar beroende på vad pakten innehåller, det kan handla om ett avtal med en tjuv, ett kontrakt med en bedragare osv.
Iflg. traditionel kristen tro betyder pagten mellem en person og djævlen at en sjæl byttes med djævelske tjenester. Disse tjenester varierer afhængig af hvad pagten indeholder, det kan handle om en aftale med en tyv, et kontrakt med en bedrager osv.
-
djævel (brugt som skældsord)
særlige udtryk
-
Ge djävulen i något
Give fanden (pokker) i noget
-
Ger man Djävulen ett finger tar han hela handen
Rækker man Djæv(e)len (Fanden) en (lille)finger, så tager han hele hånden
-
Leva djävul
Opføre sig fuldstændigt hæmningsløst, rase
-
Djävlar! Djävlar i mig! Herre djävlar!
Fandens, for fanden, fanden i det, fandeme, fandens også
-
Djävlar anamma!
Fanden tage mig, for fanden!
-
Då djävlar så ...; Nu djävlar nu ...
Fanden gale mig ...
-
Jösses djävlar!
Nådada, det må jeg nok sige!
docent substantiv
| Singularis, ubestemt form | docent |
|---|
| Singularis, bestemt form | docenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | docenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | docenterna |
|---|
| Udtale | [dosennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | docere=lære, undervise, latin |
|---|
-
docent (person med svensk doktorgrad+yderligere kompetence oveni), lektor med særlige kvalifikationer, ansat ved en højere læreanstalt
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Patrik har docentkompetens men kan inte få någon tjänst (docentur)
Patrik har kompetence som docent, men kan ikke blive ansat (fx på universitetet)
|
