|
Sproglig herkomst: latin
direktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | direktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | direktivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | direktiv |
|---|
| Pluralis, bestemt form | direktiven |
|---|
| Udtale | [di-rekkt-iv] |
|---|
| Se også | anvisning, föreskrift, förhållningsorder |
|---|
| Sproglig herkomst | dirigere=styre, bestemme, latin |
|---|
-
direktiv, regel/order
eksempel
-
Genom åren har EU antagit många mer eller mindre samhällsskadliga direktiv, t.ex. om upphovsrätten (EU-direktiv)
I årenes løb har EU udfærdiget mange mere eller mindre samfundsskadelige direktiver, fx om ophavsretten
dirigera verbum
| Infinitiv | dirigera |
|---|
| Præsens | dirigerar |
|---|
| Imperfektum | dirigerade |
|---|
| Participium | dirigerat/dirigerad |
|---|
| Udtale | [di-risj-era, di-rig-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | dirigere=rette til, styre, bestemme, latin |
|---|
-
dirigere (fx et musikværk)
(musik, instrument m.m.)
-
styre i en vis retning
discipel substantiv
| Singularis, ubestemt form | discipel |
|---|
| Singularis, bestemt form | discipeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | disciplar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disciplarna |
|---|
| Udtale | [disippel] |
|---|
| Synonym | lärjunge |
|---|
| Sproglig herkomst | discipulus=elev (oftest sat i forbindelse med discere=lære), latin |
|---|
-
discipel, elev (højtideligt)
disciplin substantiv
| Singularis, ubestemt form | disciplin |
|---|
| Singularis, bestemt form | disciplinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | discipliner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disciplinerna |
|---|
| Udtale | [dissipl-in] |
|---|
| Sproglig herkomst | disciplina=undervisning, opdragelse, latin |
|---|
-
disciplin, lydighed
eksempel
-
sportsgren, fagligt område, videnskabelig disciplin
eksempel
sammensatte udtryk
-
arbetsdisciplin; kadaverdisciplin; partidisciplin
arbejdsdisciplin; kadaverdisciplin; partidisciplin
-
disciplinstraff; disciplinårgärd; disciplinärende
disciplinærstraf; disciplinærmiddel; disciplinærsag
diskant substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskant |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskanterna |
|---|
| Udtale | [dissk-annt] |
|---|
| Se også | bas |
|---|
| Sproglig herkomst | af latin dis-=betegnende adskillelse og cantus=sang, latin |
|---|
-
diskant, højeste del af toneområdet, fx højre side af et klaviatur
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Kvinnlig sång i diskanten låter inte alltid underbart - tvärtom, tycker jag!
Kvindesang i diskanten lyder ikke altid vidunderligt - tværtimod, synes jeg!
diskbråck substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskbråck |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskbråcket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskbråck |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskbråcken |
|---|
| Udtale | [dissk-bråkk] |
|---|
| Synonym | diskbrock |
|---|
| Se også | navelbråck, åderbråck |
|---|
| Sproglig herkomst | discus=skive og prolapsus=gledet, faldet frem, latin |
|---|
-
diskusprolaps, lidelse der skyldes at en bruskskive er faldet frem mellem to af rygsøjlens hvirvler og trykker på en nerve
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
Sandra drabbades av diskbråck och låg hjälplös på soffan i flera månader. Men med rätt träning blev hon frisk!
S. blev ramt af diskusprolaps og lå hjælpeløs på sofaen i flere måneder. Men med den rette træning blev hun rask!
diskrepans substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskrepans |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskrepansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskrepanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskrepanserna |
|---|
| Udtale | [diss-krep-anns, diss-krep-angs] |
|---|
| Se også | diskordans, disproportion |
|---|
| Sproglig herkomst | discrepantia, afledt af discrepar=afvige, latin |
|---|
-
diskrepans, uoverensstemmelse, afvigelse, forskel
eksempel
-
Finns det en diskrepans mellan vad du säger och vad du gör?
Er der en diskrepans mellem hvad du siger, og hvad du gør?
diskriminera verbum
| Infinitiv | diskriminera |
|---|
| Præsens | diskriminerar |
|---|
| Imperfektum | diskriminerade |
|---|
| Participium | diskriminerat/diskriminerad |
|---|
| Udtale | [diss-krimm-in-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin discriminare=adskille, latin |
|---|
-
diskriminere, give en dårligere behandling end man giver andre, især pga. etnicitet, køn, seksuel observans, religiøs eller politisk overbevisning
eksempel
-
vise forskelle når man fx tester nogen/noget
|
