|
Sproglig herkomst: latin
dislokation substantiv
| Singularis, ubestemt form | dislokation |
|---|
| Singularis, bestemt form | dislokationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dislokationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dislokationerna |
|---|
| Udtale | [dis-lok-aschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin dislocare=forskyde, af dis- og locus=sted, latin |
|---|
-
dislokation, forskydning i forhold til normaltilstanden, ændring
-
nogens flytning fra et sted, fx hjemstedet, til et andet sted
eksempel
-
Myndigheterna kallade samernas tvångsförflyttning för dislokation. Samernas ord för denna tvångsåtgärd är bággojohtin
Myndighederne kaldte samernes tvangsfjernelse for 'dislokation'. Samernes ord for denne tvangsforanstaltning er bággojohtin
disparat adjektiv
| Grundform | disparat |
|---|
| Neutrum | disparat |
|---|
| Pluralis | disparata |
|---|
| Udtale | [diss-par-at] |
|---|
| Synonym | olikartad |
|---|
| Sproglig herkomst | disparatus, perf. part. af disparare=fordele, skille ad, latin |
|---|
-
disparat, af væsensforskellig karakter; sammensat af forskellige/ofte indbyrdes modstridende elementer
dispens substantiv
| Singularis, ubestemt form | dispens |
|---|
| Singularis, bestemt form | dispensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dispenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dispenserna |
|---|
| Udtale | [dis-pangs] |
|---|
| Sproglig herkomst | dispensatio (genitiv -onis)=fordeling, administration, latin |
|---|
-
dispensation, fritagelse fra bestemmelse/regel/krav m.m.
eksempel
dispensera verbum
| Infinitiv | dispensera |
|---|
| Præsens | dispenserar |
|---|
| Imperfektum | dispenserade |
|---|
| Participium | dispenserat/dispenserad |
|---|
| Udtale | [dis-penns-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin pensare=(af)veje, latin |
|---|
-
give/tillade dispensation, tillade at en almindeligt gældende bestemmelse/regel/krav /lign. ikke overholdes i et eller flere særlige tilfælde
disponera verbum
| Infinitiv | disponera |
|---|
| Præsens | disponerar |
|---|
| Imperfektum | disponerade |
|---|
| Participium | disponerat/disponerad |
|---|
| Udtale | [diss-pon-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin ponere=anbringe, latin |
|---|
-
råde over, træffe beslutninger
eksempel
-
ordne, arrangere
eksempel
disputera verbum
| Infinitiv | disputera |
|---|
| Præsens | disputerar |
|---|
| Imperfektum | disputerade |
|---|
| Participium | disputerat/disputerad |
|---|
| Udtale | [diss-put-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | disputare=udrede, forsvare offentligt, diskutere hidsigt, latin |
|---|
-
disputere, om afhandling
-
diskutere noget på en hidsig måde
dissekera verbum
| Infinitiv | dissekera |
|---|
| Præsens | dissekerar |
|---|
| Imperfektum | dissekerade |
|---|
| Participium | dissekerat/dissekerad |
|---|
| Udtale | [diss-sek-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin secare=skære, latin |
|---|
-
dissekere, skære lig/organ/lign. i mindre stykker for at undersøge dem videnskabeligt
eksempel
-
Ett koöga är likt ett mänskligt öga. När vi började dissekera ögat hittade vi åderhinnan, näthinnan, hornhinnan, regnbågshinnan, glaskroppen, senhinnan, linsen och blinda fläcken
Et koøje ligner et menneskeligt øje. Da vi begyndte at dissekere øjet, fandt vi årehinden, nethinden, hornhinden, regnbuehinden, glaslegemet, senehinden, linsen og den blinde plet
-
undersøge/beskrive noget meget grundigt
eksempel
-
För att förstå upplevelsen plockar litteraturvetaren sönder litterära verk för att se hur de hänger samman
For at forstå oplevelsen dissekerer litteraturforskeren litterære værker for at finde ud af hvordan de hænger sammen
dissident substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissident |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissidenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissidenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissidenterna |
|---|
| Udtale | [diss-sid-ennt] |
|---|
| Se også | oliktänkande, systemkritiker |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk fra latin dissidens, afledt af dissidere=være uenig med, egtl.=sidde borte fra, af dis- og sidere=sidde, latin |
|---|
-
dissident, systemkritker, person med en politisk/religiøs overbevisning der afviger fra den officielle
eksempel
|
