|
Sproglig herkomst: latin
predicera verbum
| Infinitiv | predicera |
|---|
| Præsens | predicerar |
|---|
| Imperfektum | predicerade |
|---|
| Participium | predicerat/predicerad |
|---|
| Udtale | [pre-dis-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | pre=før og dicere=erklære, latin |
|---|
-
forudsige, udsige, prædicere
predika verbum
| Infinitiv | predika |
|---|
| Præsens | predikar |
|---|
| Imperfektum | predikade |
|---|
| Participium | predikat |
|---|
| Udtale | [pred-ika] |
|---|
| Sproglig herkomst | praedicare=fremsige, forkynde, prædike, af præ- og sideform til dicere=tale, latin |
|---|
-
prædike, forkynde et religiøst budskab i en opbyggelig/belærende tale
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
prædike, formane
eksempel
-
Torbjörn, en man som predikar ivrigt mot synd och homosexualitet
T., en mand der prædiker ivrigt mod synd og homoseksualitet
-
opfordre til
predikament substantiv
| Singularis, ubestemt form | predikament |
|---|
| Singularis, bestemt form | predikamentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | predikament |
|---|
| Pluralis, bestemt form | predikamenten |
|---|
| Udtale | [pre-dika-mennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | praedicare=fortælle, kundgøre; besværlig situation, latin |
|---|
-
besværlig/vanskelig/ubehaglig situation
eksempel
predikant substantiv
| Singularis, ubestemt form | predikant |
|---|
| Singularis, bestemt form | predikanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | predikanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | predikanterna |
|---|
| Udtale | [pre-dik-annt] |
|---|
| Sproglig herkomst | praedicans (genitiv -antis), af praedicare=fremsige, bekendtgøre, prædike, latin |
|---|
-
prædikant, prædiker, præst/religiøs forkynder eller lign. der holder en prædiken
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
person der prædiker i en frikirke, en kristen gruppe eller lign.
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
person der holder opildnende taler for at skaffe tilhængere til sin livsanskuelse/politik m.m.
predikat substantiv
| Singularis, ubestemt form | predikat |
|---|
| Singularis, bestemt form | predikatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | predikat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | predikaten |
|---|
| Udtale | [pre-dik-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | praedicatum, afledt af praedicare=fremsige, bekendtgøre, prædike, latin |
|---|
-
(sætnings)prædikat, verballed, sætningsled
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
prefix substantiv
| Singularis, ubestemt form | prefix |
|---|
| Singularis, bestemt form | prefixet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | prefix |
|---|
| Pluralis, bestemt form | prefixen |
|---|
| Udtale | [pre-fikks] |
|---|
| Se også | affix, infix, suffix |
|---|
| Sproglig herkomst | praefixum, af praefigere=fæste foran, latin |
|---|
-
præfiks, præfix, forstavelse, uselvstændig orddel som sættes foran ord/orddel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
præfiks
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
præfiks
(IT m.m.)
eksempel
pregnans substantiv
| Singularis, ubestemt form | pregnans |
|---|
| Singularis, bestemt form | pregnansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [pregn-anns, pregn-angs] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin praegnantia=graviditet, meningsfylde, latin |
|---|
-
prægnans (om sprogligt/kunstnerisk udtryk
eksempel
prejudicera verbum
| Infinitiv | prejudicera |
|---|
| Præsens | prejudicerar |
|---|
| Imperfektum | prejudicerade |
|---|
| Participium | prejudicerat/prejudicerad |
|---|
| Udtale | [pre-jud-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | praejudicare=afsige en foreløbig dom, sidste led afledt af judicium=dom, latin |
|---|
-
præjudicere, udgøre mønster for sagers afgørelse ved at danne præcedens (bl.a. om domme)
(jura, lov og ret)
eksempel
|
