|
Sproglig herkomst: latin
konklav substantiv
| Singularis, ubestemt form | konklav |
|---|
| Singularis, bestemt form | konklaven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konklaver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konklaverna |
|---|
| Udtale | [konn-klav] |
|---|
| Sproglig herkomst | conclave=aflåseligt værelse, af kon-=med, sammen med og latin clavis=nøgle, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
konklave, hemmeligt møde
-
også om personer der deltager i konklavet
-
forsamling af katolske kardinaler som i et aflukket rum vælger en paves efterfølger
(religion, mytologi, folketro)
konkludera verbum
| Infinitiv | konkludera |
|---|
| Præsens | konkluderar |
|---|
| Imperfektum | konkluderade |
|---|
| Participium | konkluderat/konkluderad |
|---|
| Udtale | [konn-klud-era] |
|---|
| Se også | komma fram till |
|---|
| Sproglig herkomst | concludere, af kon- og claudere=lukke, latin |
|---|
-
konkludere, komme frem til noget
-
sige noget som sammenfatning og afslutning
konklusion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konklusion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konklusionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konklusioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konklusionerna |
|---|
| Udtale | [konn-kluschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conclusio, afledt af concludere, latin |
|---|
-
konklusion, sammenfattning, resultat af en række overvejelser
eksempel
-
Vi har inte dragit några konklusioner än, men i slutet på veckan är vi nog klara
Vi har ikke draget nogle konklusioner endnu, men i slutningen af ugen vil vi nok være klar
-
logisk slutning (fx om videnskabelige sammenhænge)
konkret adjektiv
| Grundform | konkret |
|---|
| Neutrum | konkret |
|---|
| Pluralis | konkreta |
|---|
| Udtale | [kon-kret] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin concretus=stivnet, tyk, perf. part. af concrescere=vokse sammen, løbe sammen, af crescere=vokse, latin |
|---|
-
konkret, som kan opfattes direkte med sanserne, håndgribelig
-
virkelig, tydelig, anskuelig
eksempel
-
Konkreta löften - men när kommer de att infrias?
Se også påtaglig, verklig
Konkrete løfter - men hvornår bliver de indfriet?
konkretion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkretion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkretionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkretioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkretionerna |
|---|
| Udtale | [kon-kreschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | concrescere=blive tæt, vokse sammen, latin |
|---|
-
konkretion, det at noget er/bliver/gøres konkret (modsat abstraktion)
-
hård knold i et sediment (fx et fossil)
(geologi, geografi m.m.)
konkretisera verbum
| Infinitiv | konkretisera |
|---|
| Præsens | konkretiserar |
|---|
| Imperfektum | konkretiserade |
|---|
| Participium | konkretiserat/konkretiserad |
|---|
| Udtale | [kon-kret-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | concretus=stivnet, tyk, perf. part. af concrescere=vokse sammen, løbe sammen, af crescere=vokse, latin |
|---|
-
konkretisere, gøre (mere) konkret/specifik, tydeliggøre, opfatte direkte med sanserne
eksempel
-
Begreppet är svårförståeligt, jag ska försöka konkretisera det (göra en konkretisering)
Begrebet er svært at forstå, jeg vil prøve at konkretisere det
konkurs substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkurs |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkursen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkurser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkurserna |
|---|
| Udtale | [konn-kurrs] |
|---|
| Se også | bankrutt, cession, ruin |
|---|
| Sproglig herkomst | concursus=sammenløb (af kreditorer), af concurrere , latin |
|---|
-
konkurs, fallit, bankerot, økonomisk sammenbrud
eksempel
-
Begära i konkurs, försätta i konkurs
Begære nogen konkurs, blive erklæret konkurs, gå konkurs (fallit)
-
Advokaters lönsamma konkurser
Advokaters lønsomme (profitable) konkurser
konnotation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konnotation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konnotationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konnotationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konnotationerna |
|---|
| Udtale | [konn-not-aschon] |
|---|
| Se også | denotation, extension |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin connotatio (genitiv -onis)=anmærkning, afledt af connotare, latin |
|---|
-
konnotation, bibetydningsnuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Alla ord har en grundbetydelse, en denotation. En hel del ord har också en bibetydelse (en konnotativ betydelse), en konnotation
Alle ord har en grundbetydning, en denotation. En hel del ord har også en bibetydning, en konnotation
|
