|
Sproglig herkomst: latin
konkretion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkretion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkretionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkretioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkretionerna |
|---|
| Udtale | [kon-kreschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | concrescere=blive tæt, vokse sammen, latin |
|---|
-
konkretion, det at noget er/bliver/gøres konkret (modsat abstraktion)
-
hård knold i et sediment (fx et fossil)
(geologi, geografi m.m.)
konkretisera verbum
| Infinitiv | konkretisera |
|---|
| Præsens | konkretiserar |
|---|
| Imperfektum | konkretiserade |
|---|
| Participium | konkretiserat/konkretiserad |
|---|
| Udtale | [kon-kret-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | concretus=stivnet, tyk, perf. part. af concrescere=vokse sammen, løbe sammen, af crescere=vokse, latin |
|---|
-
konkretisere, gøre (mere) konkret/specifik, tydeliggøre, opfatte direkte med sanserne
eksempel
-
Begreppet är svårförståeligt, jag ska försöka konkretisera det (göra en konkretisering)
Begrebet er svært at forstå, jeg vil prøve at konkretisere det
konkubin substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkubin |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkubinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkubiner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkubinerna |
|---|
| Udtale | [konn-kub-in] |
|---|
| Se også | bihustru |
|---|
| Sproglig herkomst | concubina dannet af con-=med og cubare=ligge, hvile, latin |
|---|
-
konkubine, en højtstående persons) elskerinde
(ældre udtryk)
-
medhustru
konkurs substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkurs |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkursen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkurser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkurserna |
|---|
| Udtale | [konn-kurrs] |
|---|
| Se også | bankrutt, cession, ruin |
|---|
| Sproglig herkomst | concursus=sammenløb (af kreditorer), af concurrere , latin |
|---|
-
konkurs, fallit, bankerot, økonomisk sammenbrud
eksempel
-
Begära i konkurs, försätta i konkurs
Begære nogen konkurs, blive erklæret konkurs, gå konkurs (fallit)
-
Advokaters lönsamma konkurser
Advokaters lønsomme (profitable) konkurser
konnotation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konnotation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konnotationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konnotationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konnotationerna |
|---|
| Udtale | [konn-not-aschon] |
|---|
| Se også | denotation, extension |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin connotatio (genitiv -onis)=anmærkning, afledt af connotare, latin |
|---|
-
konnotation, bibetydningsnuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Alla ord har en grundbetydelse, en denotation. En hel del ord har också en bibetydelse (en konnotativ betydelse), en konnotation
Alle ord har en grundbetydning, en denotation. En hel del ord har også en bibetydning, en konnotation
konsekvent adjektiv
| Grundform | konsekvent |
|---|
| Neutrum | konsekvent |
|---|
| Pluralis | konsekventa |
|---|
| Udtale | [konn-sekv-ennt] |
|---|
| Synonymer | följdenlig, följdriktig |
|---|
| Se også | principfast |
|---|
| Sproglig herkomst | consequens, præs. part. af verbet consequi=følge, latin |
|---|
-
konsekvent, principfast, som altid/i en konkret situation handler i overensstemmelse med bestemte principper/generelle holdninger (om person)
-
som er i nøje overensstemmelse med en bestemt fremgangsmåde/bestemte principper m.m. (om handling, forhold m.m.)
-
som sker hele tiden uden nogen ændring
eksempel
konsensus substantiv
| Singularis, ubestemt form | konsensus |
|---|
| Singularis, bestemt form | konsensusen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [konn-senns-us] |
|---|
| Synonym | samstämmighet |
|---|
| Sproglig herkomst | consensus, latin |
|---|
-
konsensus, enighed mellem personer/partier som egtl. har forskellige idéer/mål
eksempel
konservatorium substantiv
| Singularis, ubestemt form | konservatorium |
|---|
| Singularis bestemt form | konservatoriet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | konservatorier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konservatorierna |
|---|
| Udtale | [konn-serv-at-ori-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | conservatorio=musikskole, latin |
|---|
-
(musik)konservatorium, højere læreanstalt for musikere/musikpædagoger inden for klassisk musik
(musik, instrument m.m.)
|
