|
Sproglig herkomst: latin
kongruens substantiv
| Singularis, ubestemt form | kongruens |
|---|
| Singularis, bestemt form | kongruensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kongruenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kongruenserna |
|---|
| Udtale | [kon-gru-enns] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk Kongruenz fra latin congruentia, afledt af congruere=passe sammen, kongruere, latin |
|---|
-
kongruens, overensstemmelse, sammenfald
eksempel
-
Frågan om kongruens mellan rätten att erhålla vissa sociala förmåner och skyldigheten att betala skatt ska nu ventileras
Spørgsmålet om kongruens mellem retten at modtage visse sociale ydelser og forpligtelsen til at betale skat skal nu diskuteres
-
overensstemmelse mhp grammatisk bøjning, om fx et hoveord og dets tillægsord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Exempel på kongruens, dvs. kongruensböjning är 'en skön madrass, ett skönt tyg, sköna soffor'
Eksempel på kongruens, dvs. kongruensbøjning er 'en behagelig madras, et behageligt stof, behagelige sofaer'
-
fuldstændig overensstemmelse mhp størrelse/form, sammenfald
(matematik, geometri, algebra m.m.)
konjektur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjektur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjekturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjekturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjekturerna |
|---|
| Udtale | [kon-jekkt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | (af lat. conjectura, af latin conjicere, formode, latin |
|---|
-
konjektur, velbegrundet gæt, formodning, gisning
(filosofi)
konjugera verbum
| Infinitiv | konjugera |
|---|
| Præsens | konjugerar |
|---|
| Imperfektum | konjugerade |
|---|
| Participium | konjugerat/konjugerad |
|---|
| Udtale | [konn-jug-era] |
|---|
| Se også | böja, deklinera |
|---|
| Sproglig herkomst | conjugare egtl.=forbinde, latin |
|---|
-
konjugere, bøje verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När man lär sig att tala franska är man ofta förbryllad över de franska verben. Men man bör lära sig att konjugera verben rätt!
Når man lærer at tale fransk bli'r man ofte forvirret över de franske verber. Men man bør lære at konjugere verberne korrekt!
konjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
|---|
| Udtale | [kon-junkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
konjunktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktiverna |
|---|
| Udtale | [kånn-jungt-iv] |
|---|
| Se også | indikativ, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) conjunctivus, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konjunktur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunkturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunkturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunkturerna |
|---|
| Udtale | [konn-jungt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin conjunctura, afledt af latin conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktur, samlet mængde af varierende/til dels vilkårlige forhold og omstændigheder
eksempel
-
konjunktur mhp en vis vare/branche
-
bruges i overført betydning på ikke-økonomiske områder
eksempel
konkav adjektiv
| Grundform | konkav |
|---|
| Neutrum | konkavt |
|---|
| Pluralis | konkava |
|---|
| Udtale | [konn-kav] |
|---|
| Sproglig herkomst | concavus=hvælvet, udhulet, latin |
|---|
-
konkav, som har en overflade der buer indad, især om en optisk linse der er tyndest på midten
konklav substantiv
| Singularis, ubestemt form | konklav |
|---|
| Singularis, bestemt form | konklaven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konklaver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konklaverna |
|---|
| Udtale | [konn-klav] |
|---|
| Sproglig herkomst | conclave=aflåseligt værelse, af kon-=med, sammen med og latin clavis=nøgle, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
konklave, hemmeligt møde
-
også om personer der deltager i konklavet
-
forsamling af katolske kardinaler som i et aflukket rum vælger en paves efterfølger
(religion, mytologi, folketro)
|
