|
Sproglig herkomst: latin
student substantiv
| Singularis, ubestemt form | student |
|---|
| Singularis, bestemt form | studenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | studenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | studenterna |
|---|
| Udtale | [stud-ennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin studens, præs. part. af latin studere=stræbe efter, beflitte sig på, latin |
|---|
-
student, person der har afsluttet gymnasieuddannelsen
eksempel
-
Som student kan man bo på studenthus, studenthem eller nationshus
Se også nation
Som student bor man på studenterkollegium eller i nationshus
-
studentereksamen
(hverdagssprog/slang)
-
studerende ved universitet/højskole
studium substantiv
| Singularis, ubestemt form | studium |
|---|
| Singularis bestemt form | studiet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | studier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | studierna |
|---|
| Udtale | [studiumm] |
|---|
| Sproglig herkomst | studium, egtl.=flid, iver, interesse, af studere=stræbe efter, beflitte sig på, latin |
|---|
-
studium, studier, det at studere
eksempel
-
grundig undersøgelse af noget
eksempel
subjekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | subjekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | subjektet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | subjekt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | subjekten |
|---|
| Udtale | [sub-jekkt] |
|---|
| Se også | objekt |
|---|
| Sproglig herkomst | subjectum, perf. part. af verbet subjicere=lægge under, latin |
|---|
-
subjekt, væsen
-
det egne jeg
-
subjekt
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
I satsen 'polisen skjuter mördaren' är polisen subjekt, dvs. den satsdel som normalt handlar eller åstadkommer något
I sætningen 'politiet skyder morderen' er politiet subjekt, dvs. det sætningsled som almindeligvis handler eller afstedkommer noget
sublimera verbum
| Infinitiv | sublimera |
|---|
| Præsens | sublimerar |
|---|
| Imperfektum | sublimerade |
|---|
| Participium | sublimerat/sublimerad |
|---|
| Udtale | [subb-lim-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | sublimare=forædle, ophøje, latin |
|---|
-
sublimere, omforme energi fra (seksuel) drift til fx intellektuel/kunstnerisk/religiøs aktivitet, opløfte, åndeliggøre
(psykiatri, psykologi)
-
sublimere, overgå direkte fra fast form til gas uden et flydende mellemtrin
(fysik, kemi m.m.)
substans substantiv
| Singularis, ubestemt form | substans |
|---|
| Singularis, bestemt form | substansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | substanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | substanserna |
|---|
| Udtale | [subb-stanns] |
|---|
| Se også | materia, ämne |
|---|
| Sproglig herkomst | substantia=væsen, væsentlighed, latin |
|---|
-
substans, masse
eksempel
-
Grå substans är hjärncellernas cellkroppar. Egentligen är den snarare rosa i en levande hjärna, den blir grå efter att hjärnan är död
Grå substans er hjernecellernes cellekroppe. Egentlig er den snarere rosa i en levende hjerne, den bliver grå efter at hjernen er død
-
Vit substans är hjärncellernas kopplingar till varandra. Den vita substansen ligger under den grå substansen
Hvid substans er hjernecellernes koblinger til hinanden. Den hvide substans ligger under den grå substans
-
det virkelige indhold i fx en tekst
substantiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | substantiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | substantivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | substantiv |
|---|
| Pluralis, bestemt form | substantiven |
|---|
| Udtale | [subb-stannt-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | (nomen) substantivum=betegnelse der udgør en substans eller eksistens (dannet af sub- og afledning af stare=stå), latin |
|---|
-
substantiv, navneord, betegnelse der udgør en substans/en eksistens/et levende væsen/en genstand/en aktivitet/et begreb osv.
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Många svenska substantiv slutar på -a, medans motsvarande danska slutar på -e, t.ex. kråka, känsla, människa
Mange svenske substantiver ender på -a, mens tilsvarende danske ender på -e, fx krage, følelse, menneske
-
Substantiv i singularis utan bestämd artikel brukar kallas 'nakna substantiv. Dessa substantiv förekommer inom juridiskt språk och myndighetsspråk. I vanligt språk bör man undgå 'nakenheten'
Substantiver i singularis (ental) uden bestemt artikel plejer at kaldes 'nøgne substantiver'. Disse substantiver optræder i juridisk sprog og myndighedssprog. I almindeligt sprogbrug bør man undgå 'nøgenheden'
substituera verbum
| Infinitiv | substituera |
|---|
| Præsens | substituerar |
|---|
| Imperfektum | substituerade |
|---|
| Participium | substituerat/substituerad |
|---|
| Udtale | [subb-stitu-era] |
|---|
| Se også | ersätta |
|---|
| Sproglig herkomst | substituere, sammensat af sub- og statuere=stille, sætte, latin |
|---|
-
substituere, erstatte, træde i stedet for
eksempel
-
Ära, heder och plikt har hamnat i vanrykte, substituerad av nya ideal som egoism, konsumtion och hållningslöshet?
Ære, hæder og pligt er kommet i vanry, substitueret af nye iealer som egoisme, forbrug og holdningsløshed?
subtil adjektiv
| Grundform | subtil |
|---|
| Neutrum | subtilt |
|---|
| Pluralis | subtila |
|---|
| Udtale | [subbt-il] |
|---|
| Se også | hårfin |
|---|
| Sproglig herkomst | subtilis egtl.=fint, tyndt vævet, af sub- og afledning af tela=væv, latin |
|---|
-
subtil, spidsfindig, søgt, kendetegnet ved ganske små og raffinerede forskelle/fine detaljer i komplekst samspil, hårfin
eksempel
-
Subtila antydningar
Subtile hentydninger
|
