Sproglig herkomst: fransk
rekrytera verbum
Infinitiv | rekrytera |
---|
Præsens | rekryterar |
---|
Imperfektum | rekryterade |
---|
Participium | rekryterat/rekryterad |
---|
Udtale | [rekryt-era] |
---|
Sproglig herkomst | via tysk fra fransk recrue (recroître=vokse til; af re- og latin crescere=vokse), fransk |
---|
-
rekruttere, udskrive/hverve til militærtjeneste
(militær m.m.)
-
hverve/udvælge mhp ansættelse/medlemskab i forening/lign.
eksempel
-
Landshövdingen rekryterade en ny sekreterare
Amtmanden ansatte (sørgede for at ansætte, skaffede) en ny sekretær
rekyl substantiv
Singularis, ubestemt form | rekyl |
---|
Singularis, bestemt form | rekylen |
---|
Pluralis, ubestemt form | rekyler |
---|
Pluralis, bestemt form | rekylerna |
---|
Udtale | [re-kyl] |
---|
Sproglig herkomst | recul (af reculer=støde tilbage; af re- og cul=bagdel; latin culus), fransk |
---|
-
rekyl, kraftigt tryk/bevægelse modsat skudretningen ved affyring af skydevåben
(våben, sprængstof m.m.)
-
modreaktion, tilbageslag
remi substantiv
Singularis, ubestemt form | remi |
---|
Singularis, bestemt form | remin |
---|
Pluralis, ubestemt form | remier |
---|
Pluralis, bestemt form | remierna |
---|
Udtale | [remi] |
---|
Sproglig herkomst | remis, perf. part. af remettre=sætte tilbage, sætte på plads, fransk |
---|
-
remis, uafgjort spil i skak
(sport, spil og leg)
remissa substantiv
Singularis, ubestemt form | remissa |
---|
Singularis, bestemt form | remissan |
---|
Pluralis, ubestemt form | remissor |
---|
Pluralis, bestemt form | remissorna |
---|
Udtale | [re-missa] |
---|
Sproglig herkomst | remise, af remettre=sætte tilbage, sætte på plads, fransk |
---|
False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
---|
-
remisse, pengeforsendelse
renegat substantiv
Singularis, ubestemt form | renegat |
---|
Singularis, bestemt form | renegaten |
---|
Pluralis, ubestemt form | renegater |
---|
Pluralis, bestemt form | renegaterna |
---|
Udtale | [re-neg-at] |
---|
Se også | avfälling, överlöpare |
---|
Sproglig herkomst | viarenégat fra middelalderlatin renegatus, afledt af renegare=fornægte, sige nej igen, fransk |
---|
-
renegat, person der har forladt sin politiske/religiøse overbevisning
renommé substantiv
Singularis, ubestemt form | renommé |
---|
Singularis, bestemt form | renommét/renomméet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [re-nomme] |
---|
Se også | anseende, berömmelse, rykte |
---|
Sproglig herkomst | renommée=berømmelse, omdømme, egtl. perf. part. fem. af renommer= berømme, fransk |
---|
-
renommé, renomme, ry, omverdenens opfattelse/vurdering af en person/en ting/et fænomen
eksempel
renässans substantiv
Singularis, ubestemt form | renässans |
---|
Singularis, bestemt form | renässansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | renässanser |
---|
Pluralis, bestemt form | renässanserna |
---|
Udtale | [re-nes-anns] |
---|
Sproglig herkomst | renaissance=genfødsel, af re- og afledning af naître=føde, fransk |
---|
-
renæssance, periode i europæisk kulturhistorie, ca. 1400-1600, præget af blomstrende kunstnerisk og intellektuel aktivitet
-
stilart, fx inden for arkitekturen
eksempel
-
Renässansen anses ha börjat i Florens. I Sverige hade vi renässans fram till stormaktstidens början. Den svenska 'renässansen' var närmast det samma som Vasastilen
Man mener, at reniassancen begyndte i Firenze. I S. havde vi renaissance frem til 'stormagttidens' begyndelse. Den svenske 'renaissance' var nærmest det samme som 'Vasastilen' (Renässancen fra ca. 1350-1400 varede i ca. 200 år. Svensk stormagtstid 1611-1721)
-
opblomstring, genfødsel
eksempel
-
Svensk folkmusik upplevde en renässans i mitten på 1960-talet. Inspirationen kom från musiker som Jan Johansson
Svensk folkemusik oplevede en opblomstring i midten af 1960-erne. Inspirationen kom fra musikere som J. J. (Jan Johansson's 'Jazz på svenska' 1962)
|