Nyttigt at vide

Svensk og dansk substantivbøjning
Trods den vidtgående overensstemmelse mellem svensk og dansk substantivbøjning skal man være opmærksom på en del forskelle vedrørende ubestemt og bestemt artikel og flertalsformerne som fx:

en individ (den) et individ (det)	flera individer flere individer	individerna individerne
en matta (den) et tæppe (det)	flera mattor flere tæpper	mattorna tæpperne
ett fel (det) en fejl (den)	flera fel flere fejl	felen fejlene
ett hus (det) et hus (det)	flera hus flere huse	husen husene

Bøjning af engelske substantiver
Bøjning af engelske (forsvenskede) substantiver følger så vidt muligt de svenske pluralisformer:
bitchar (en bitch)
nördar (en nörd)
surfare (en surfare)

Man kan også bruge en engelsk pluralisform:
chicks (en chick)

Eller man kan bruge både engelsk og svensk pluralisform:
bimbos/bimbosar (en bimbo)
dj:s/dj:ar (en dj)
hits/hittar (en hit)

Bøjning af engelske adjektiver
Adjektiverne volder ikke nogen problemer. Hvis de kan bøjes på den svenske måde, gør man det, ellers lader man være, fx:
det är coolt att tävla för Sverige
det er tjekket at kæmpe (turnere, deltage i konkurrence) for Sverige
dina föräldrar är rätt coola
dine forældre er meget hyggelige (meget sympatiske)

Bøjning af multietniske ord
Bøjning af multietniske ord er som på svensk, hvis det kan lade sig gøre:
en haschare är en person som använder hasch (som haschar)
en ‘hasher’ er en person, der bruger hash

Om svenske pronominer / stedord
De fleste svenske stedord ligner de danske i udtale og stavemåde. Men man skal bemærke,

• at de personlige stedord mig og dig kan staves mej og dej (hverdagssprog)
• at de personlige stedord ni og er (I, jeres) staves med små bogstaver
• at man ofte bruger det personlige stedord dom i skrift og tale i stedet for de
• at ejestedordet sina (pluralis) bruges der, hvor dansk bruger deres: de (dom) älskade sina barn (de elskede deres børn)
• at de spørgende stedord staves med v, dvs. vad, vars, vem, vilken, vilket, vilka (hvad, hvis, hvem, hvilken, hvilket, hvilke)
• at de ubestemte stedord någon, något, några (nogen, noget, nogle) kan staves nån, nåt, nåra

Alfabetisering
Opslagsord står naturligvis i alfabetisk orden. Ord med V er adskilt fra ord med W.
Husk, at de tre sidste bogstaver i det svenske alfabet er Å, Ä, Ö i dén rækkefølge! Det sidste bogstav er således Ö!

Sammensatte ord
Hvis du leder efter et sammensat opslagsord, fx surrogatmamma, bør du ikke bare lede under S, det kan stå under M!