Sproglig herkomst: fra tysk
kurbits substantiv
Singularis, ubestemt form | kurbits |
---|
| kurbitsen |
---|
| kurbitsar/kurbitser |
---|
| - |
---|
Udtale | [kurr-bitts] |
---|
Sproglig herkomst | fra tysk Kürbis fra latin cucurbita=agurk, fra tysk |
---|
-
stor fantasiblomst i dekorationskonst, 'dalmålning' på vægge, på tapeter m.m.
eksempel
-
Kurbits är en dekorativ målarkonst från Dalarna föreställande fantasiväxter med stora blom- och bladknippen. Äldre tiders kurbits avbildar ofta religiösa motiv
Kurbits er en dekorativ malerkunst fra D. der forestiller fantasiplanter med store bundter af blomster og blade. Ældre tiders kurbits viser ofte religiøse motiver
-
Intresset för allmogestil och folklore växer. I Dalarna kan man se kurbitsmålningar på en uppsjö av föremål: tyger, tapeter, väskor, skor, stövlar, på så gott som allt möjligt - och på dalahästen naturligtvisl
Se også dalahäst
Interessen for almuestil og folklore vokser. I D. kan man se kurbitsmalerier på en mængde af genstande: stoffer, tapeter, tasker, sko, støvler, ja, på næsten alt muligt - og på 'dalahesten' naturligvis!
-
tropisk plante med store frugter (græskar)
(botanik)
-
kurbits i litteraturen
eksempel
-
I äldre bibelöversättningar refererade kurbits till bibliska växter, på svenska översatte man det till pumpa och gurkväxter. Benämningen kurbits fick sitt genomslag genom diktaren Karlfeldt. I hans barndomshem fanns målningar och dekorationer i typisk kurbitsstil, och i diktsamlingen "Fridolins lustgård och Dalmålningar på rim" beskriver han just sådana målningar. I dikten "Kurbitsmålning", hyllar han kurbitsmåleriet. En av verserna lyder: "Men se min kurbits, dess resning och snits! Allt högre den gror, blir kunglig och stor, en alla gurkornas gurka från landen där solen bor"
I ældre bibeloversættelser refererede kurbits til bibelske planter, på svensk blev det oversat til græskar og agurkeplanter. Benævnelsen kurbits slog igennem takket være digteren K. I hans barndomshjem var der malerier og dekorationer i typisk kurbitsstil, og i digtsamlingen "F's lystgård og Dalmalerier på vers" beskriver K. præcis sådanne malerier. I digtet "K.maleri" hylder han kurbitsmaleriet. Et af versene lyder: "Men se min kurbits, dens rejsning og snit! Alt højere den gror, bliver kongelig og stor, en alle agurkers agurk fra lande hvor solen bor" (E. A. Karlfeldt 1848-1931, fra Dalarna, digter, symbolist, medlem af Det Svenske Akademi, Nobelpris 1931, posthumt)
kvittera verbum
Infinitiv | kvittera |
---|
Præsens | kvitterar |
---|
Imperfektum | kvitterade |
---|
Participium | kvitterat/kvitterad |
---|
Udtale | [kvit-era] |
---|
Se også | gengälda, återgälda |
---|
Sproglig herkomst | via middelnedertysk quiteren, fra middelalderlatin quittare egtl. gøre rolig, afledt af quit(t)us fra latin quietus=rolig, stille, fra tysk |
---|
-
kvittere, skrive under for at bevidne modtagelsen/udførelsen/rigtigheden af noget
eksempel
-
En kvitterad räkning
En kvitteret regning
-
udligne, gengælde
(sport, spil og leg)
eksempel
-
MFF kvitterade i tionde minuten
MFF udlignede i 10. minut (MFF=Malmö Fotbollförening)
-
Laget vann med 4-0, betalt kvitterat för förlusten i maj
Se også betala, vedergälda
Holdet hævnede sig med 4-0 over nederlaget i maj, det kvitterede med 4-0
-
gøre en gentjeneste, handle på en vis måde
eksempel
-
Kusinen sa att hon såg mycket ung ut, och Klara kvitterade och sa att det gjorde Frans verkligen också
Se også gengälda, återgälda
Fætteren sa, at hun så meget ung ud, og K. kvitterede med at det gjorde F. sandelig også
lack substantiv
Singularis, ubestemt form | lack |
---|
Singularis, bestemt form | lacken/lacket |
---|
Pluralis, ubestemt form | lack/lacker |
---|
Pluralis, bestemt form | lacken/lackerna |
---|
Udtale | [lakk] |
---|
Sproglig herkomst | fra tysk Lack, fra fransk laque, fra italiensk lacca fra arabisk lakk, fra persisk lak=rød farve fra sanskrit laksa=rød farve, fra tysk |
---|
-
lak, fernis, flydende, farveløst/farvet præparat der påføres en overflade, størkner og danner et beskyttende/glansfuldt/dekorativt lag
-
(segl)lak
lavett substantiv
Singularis, ubestemt form | lavett |
---|
Singularis, bestemt form | lavetten |
---|
Pluralis, ubestemt form | lavetter |
---|
Pluralis, bestemt form | lavetterna |
---|
Udtale | [lav-ett] |
---|
Sproglig herkomst | via tysk Lafette fra fransk l'affût, bestemt form af affût=underlag, stativ, fra tysk |
---|
-
(kanon)lavet, kraftigt, lavt stativ, vogn beregnet til at bære en kanon under brug/transport
(militær m.m.)
-
ørefigen, slag
(hverdagssprog/slang)
lavin substantiv
Singularis, ubestemt form | lavin |
---|
Singularis, bestemt form | lavinen |
---|
Pluralis, ubestemt form | laviner |
---|
Pluralis, bestemt form | lavinerna |
---|
Udtale | [lav-in] |
---|
Synonym | snöskred |
---|
Se også | slasklavin |
---|
Sproglig herkomst | Lawine, fra middelalderlatin lavina=jordskred (af latin labi=falde sammen, falde ned, glide), fra tysk |
---|
-
lavine, stor mængde sne/sten/jord der med stadig stigende fart styrter ned ad en bjergside (også i overført betydning)
eksempel
leverera verbum
Infinitiv | leverera |
---|
Præsens | levererar |
---|
Imperfektum | levererade |
---|
Participium | levererat/levererad |
---|
Udtale | [levver-era] |
---|
Sproglig herkomst | via nedertysk levereren, leveren, fra fransk livrer=levere, af latin liberare=frigive, fra tysk |
---|
-
(af)levere, bringe til stede, skaffe til veje
eksempel
-
Bageriet på Kyrkogatan levererar bröd till flera skolor
Se også avlämna, furnera
Bageriet i Kirkegade leverer brød til flere skoler
-
præstere forventede resultater, bidrage med, yde en særlig/krævende (arbejds)indsats
eksempel
-
Regeringen har inte levererat, den kommer att förlora nästa val
Regeringen har ikke leveret, den vil tabe næste valg
-
Vi levererar skräddarsydda fester efter era önskemål
Vi leverer skræddersyede fester efter ønske
-
også om abstrakte foreteelser
eksempel
særlige udtryk
-
Leverera batalj (strid, drabbning)
Begynde at kæmpe (slås, stride)
lo substantiv
Singularis, ubestemt form | lo |
---|
Singularis, bestemt form | lon |
---|
Pluralis, ubestemt form | loar |
---|
Pluralis, bestemt form | loarna |
---|
Udtale | [lou] |
---|
Synonymer | göpa, lodjur, lokatt |
---|
Sproglig herkomst | fra middelnedertysk los, til en rod med betydningen= lys, via tysk Luchs=som lyser, fra tysk |
---|
-
los, ca.1,3 m langt rovdyr (kattedyr) med lysende øjne lange hårduske på ørerne/kort hale/lange ben, Europas største kattedyr
(zoologi)
eksempel
-
Det skandinaviska beståndet av lodjur (loar) tillhör underarten Lynx lynx lynx. Lodjursbeståndet är glest spritt i de svenska landskapen, och saknas i Danmark, Det finns ca. 1200 (tolvhundra) lodjur (loar) i Sverige, ofta i områden med renar, men endast ca. 800 (åttahundra) är reproduktiva. Lodjuret är fredat, men hotas på lång sikt av rävskabb, illegal jakt och trafik
Den skandinaviske bestand af los tilhører underarten Lynx lynx lynx. Losbestanden er tyndt spredt i de svenske landskaber, los findes ikke i D. Der er ca. 1200 losser i S., ofte i områder med rensdyr, men kun ca. 800 er reproduktive. Lossen er fredet, men vil efterhånden blive nært truet af ræve, illegal jagt og trafik (fredet siden 1991)
|