|
Sproglig herkomst: latin
kollaps substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollaps |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollapsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollapser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollapserna |
|---|
| Udtale | [kol-lapps] |
|---|
| Synonymer | genomklappning, sammanbrott |
|---|
| Sproglig herkomst | collapsus, perf. part. af collabi=falde sammen, latin |
|---|
-
kollaps, fysisk eller psykisk sammenbrud, fx pga. træthed, overanstrengelse eller modgang
eksempel
-
definitiv opløsning/fiasko for en organisation/bestemt opfattelse m.m.
-
om klimaet
(klima, miljø, økologi)
kollateral adjektiv
| Grundform | kollateral |
|---|
| Neutrum | kollateralt |
|---|
| Pluralis | kollaterala |
|---|
| Udtale | [kol-lat-er-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | collateralis, latin |
|---|
-
kollateral, sideordnet, som ligger ved siden af hinanden
kollationera verbum
| Infinitiv | kollationera |
|---|
| Præsens | kollationerar |
|---|
| Imperfektum | kollationerade |
|---|
| Participium | kollationerat/kollationerad |
|---|
| Udtale | [koll-laschon-era] |
|---|
| Synonym | kolla |
|---|
| Se også | motläsa |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk collationner, afledt af collation, fra latin collatio (genitiv -onis) ordret=sammenbæren, latin |
|---|
-
kontrollere, sammenligne to/flere dokumenter med en original tekst, for at kontrollere om de stemmer overens, og for at rette eventuelle fejl i afskriften
eksempel
-
gennemføre en 1. prøve af et teaterstykke
(teater m.m.)
kollega substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollega |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollegan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kolleger/kollegor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollegerna/kollegorna |
|---|
| Udtale | [kol-lega] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin collega=embedsbroder, af colligere=samle sammen, latin |
|---|
-
kollega, arbejdskammerat (oftest på et højere niveau)
-
person der har samme faglige uddannelse som en selv
kollegium substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollegium |
|---|
| Singularis bestemt form | kollegiet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | kollegier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollegierna |
|---|
| Udtale | [kol-legi-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | collegium=arbejdsfællesskab, afledt af collega=partner, fælle, latin |
|---|
-
myndighed, institution
-
lærerkollegium
kollekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollekter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollekterna |
|---|
| Udtale | [koll-lekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | collecta=noget indsamlet, af colligere=samle sammen, latin |
|---|
-
kollekt, indsamling af penge til kirkens velgørenhedsarbejde, som regel i forbindelse med gudstjenesten
eksempel
kollektiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollektiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollektivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollektiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollektiverna |
|---|
| Udtale | [koll-lekkt-iv] |
|---|
| Se også | appellativ, ämnesnamn |
|---|
| Sproglig herkomst | colligere=samle, latin |
|---|
-
kollektiv, ord/ordform som betegner mængde/flerhed
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Exempel på kollektiver är armé, fotbollslag, publik och styrelse
Eksempler på kollektiver er hær, fodboldshold, publikum og bestyrelse
-
større sammenhængende gruppe af personer
kollektiv adjektiv
| Grundform | kollektiv |
|---|
| Neutrum | kollektivt |
|---|
| Pluralis | kollektiva |
|---|
| Udtale | [koll-lekt-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | collectivus=samlet sammen, afledt af collectus, perf. part. af colligere=samle sammen , latin |
|---|
-
kollektiv, som drejer sig om flere/mange mennesker
eksempel
-
Kollektiva substantiv kan ställa till det. En lösning kan vara att låta innebörden eller språkkänslan avgöra om det blir singularis eller pluralis: AIK var aggressiva, eller aggressivt, i sitt försvarsspel. Aggressiva refererer til fodboldspillerne, aggressivt refererer til klubben
Kollektive substantiver kan forårsage problemer. En løsning kan være at lade betydningen eller sprogfornemmelsen afgøre, hvorvidt det bliver singularis eller pluralis: AIK var aggressive, eller aggressivt, i deres forsvarsspil. Aggressive referer til fodboldspillerne, aggressivt refererer til klubben (AIK Ishockey, AIK IF, fra Solna i Stockholm)
-
fælles, som omfatter/gælder/er ens for en (stor) gruppe
eksempel
|
