|
Sproglig herkomst: latin
intendent substantiv
| Singularis, ubestemt form | intendent |
|---|
| Singularis, bestemt form | intendenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | intendenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | intendenterna |
|---|
| Udtale | [inn-tennd-ennt] |
|---|
| Se også | föreståndare |
|---|
| Sproglig herkomst | intendens, pres. part. af intendere=spænde, strække, overvåge, latin |
|---|
-
chef, (museums)inspektør, tjenestemand der fører tilsyn med genstande
eksempel
-
Vilken sorts intendent är Ylva? Var jobbar hon? Hon är museiintendent i Varberg
Hva' slags inspektør er Y.? Hvor arbejder hun? Hun er museumsinspektør i V. (Varberg, ferie- og badeby på vestkysten i Halland, færgeforbindelse til Grenaa)
intensifiera verbum
| Infinitiv | intensifiera |
|---|
| Præsens | intensifierar |
|---|
| Imperfektum | intensifierade |
|---|
| Participium | intensifierat/intensifierad |
|---|
| Udtale | [inn-tennsi-fi-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk eller engelsk fra latin intensus, intendere=rette mod, have til hensigt, dannet af in- og tendere=spænde, stræbe mod, tendere, latin |
|---|
-
intensivere, forstærke, styrke, gøre mere koncentreret/kraftfuld/effektiv/målrettet/intensiv
eksempel
intension substantiv
| Singularis, ubestemt form | intension |
|---|
| Singularis, bestemt form | intensionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-tennschon] |
|---|
| Se også | denotation, extension, intention, konnotation |
|---|
| Sproglig herkomst | dannet af latin intensus=spændt, perf. part. af intendere, latin |
|---|
-
intension, begrebsindhold, betydnings- eller begrebsmæssigt indhold af et ord/begreb
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
intensiv adjektiv
| Grundform | intensiv |
|---|
| Neutrum | intensivt |
|---|
| Pluralis | intensiva |
|---|
| Udtale | [inn-tenns-iv, inn-tenns-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | intensus (af intendere), latin |
|---|
-
intens, stærk, voldsom
eksempel
-
-intensiv (i sammensætning), som kræver stor mængde af noget
eksempel
intention substantiv
| Singularis, ubestemt form | intention |
|---|
| Singularis, bestemt form | intentionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | intentioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | intentionerna |
|---|
| Udtale | [inn-tennschon] |
|---|
| Se også | intension |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin intentio=hensigt, afledt af intendere , latin |
|---|
-
intention, formål, hensigt, en persons formål/hensigt med sine handlinger
interimistisk adjektiv
| Grundform | interimistisk |
|---|
| Neutrum | interimistiskt |
|---|
| Pluralis | interimistiska |
|---|
| Udtale | [innter-im-isst-isk] |
|---|
| Se også | provisorisk, tillfällig |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk fra latin interim=imidlertid, latin |
|---|
-
interimistisk, midlertidig, temporær, som i mangel af bedre gælder/fungerer i et begrænset tidsrum
interjektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | interjektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | interjektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | interjektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | interjektionerna |
|---|
| Udtale | [inter-jekschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | interjectio (genitiv -onis) =indskud, af inter- og afledning af jacere=kaste, latin |
|---|
-
intejektion, udråbsord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
intern adjektiv
| Grundform | intern |
|---|
| Neutrum | internt |
|---|
| Pluralis | interna |
|---|
| Udtale | [inn-tern] |
|---|
| Se også | extern, inre |
|---|
| Sproglig herkomst | internus=indre, latin |
|---|
-
intern, indre, som foregår/findes/drejer sig om noget inden for en enhed, som kommer/sker indefra, som gælder indadtil
eksempel
-
om politiske forhold
eksempel
-
indvortes, som findes/hører til i det indre af noget, især kroppen
eksempel
|
