|
Sproglig herkomst: latin
armatur substantiv
| Singularis, ubestemt form | armatur |
|---|
| Singularis, bestemt form | armaturn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | armaturr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | armaturrna |
|---|
| Udtale | [arrm-at-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | armatura, af armare=bevæbne, udstyre, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
armatur, udstyr i et teknisk anlæg (vvs-udstyr m.m., især udstyr til belysning)
eksempel
armera verbum
| Infinitiv | armera |
|---|
| Præsens | armerar |
|---|
| Imperfektum | armerade |
|---|
| Participium | armerat/armerad |
|---|
| Udtale | [arrm-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | armare=bevæbne, udruste af arma=våben, latin |
|---|
-
armere, forstærke et materiale med stænger, net m.m.
eksempel
-
Armerad plast
Armeret plastic
-
bevæbne, udstyre/forsyne med våben
(militær m.m.)
-
gøre en mine klar til sprængning
(våben, sprængstof m.m.)
arrendera verbum
| Infinitiv | arrendera |
|---|
| Præsens | arrenderar |
|---|
| Imperfektum | arrenderade |
|---|
| Participium | arrenderat/arrenderad |
|---|
| Udtale | [ar-rend-era] |
|---|
| Synonym | |
|---|
| Sproglig herkomst | arrendare, fra middelalerlatin, latin |
|---|
-
forpagte, leje
artefakt substantiv
| Singularis, ubestemt form | artefakt |
|---|
| Singularis, bestemt form | artefakten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | artefakter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | artefakterna |
|---|
| Udtale | [arte-fakkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin arte factum=frembragt ved kunst, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
artefakt, genstand/fænomen, ofte af arkæologisk/historisk/kulturel interesse, frembragt af mennesker
artificiell adjektiv
| Grundform | artificiell |
|---|
| Neutrum | artificiellt |
|---|
| Pluralis | artificiella |
|---|
| Udtale | [arrti-fissi-ell] |
|---|
| Se også | konstgjord, syntetisk |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk artificiel fra latin artificialis, af ars=kunst og facere=gøre, lave, latin |
|---|
-
artificiel, kunstig, frembragt/arrangeret af mennesker som en efterligning af noget der ellers forekommer i naturen/sker naturligt
eksempel
-
I Max Tegmarks angelägna bok "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersöker han de existentiella problematikerna och riskerna som förknippas med att införa artificiell intelligens i framtiden
I M. T's presserende bog "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersøger han de eksistentiellle problematikker og risici som er forbundet med at indføre kunstig intelligens i fremtiden (M.T. 1967-, svensk-amerikaner, fysiker, kosmolog, professor ved MIT, medstifter af Future of Life Instituttet. "Being Human in the Age of Artificial Intelligence", 1. udg. 2017)
artikel substantiv
| Singularis, ubestemt form | artikel |
|---|
| Singularis, bestemt form | artikeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | artiklar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | artiklarna |
|---|
| Udtale | [art-ikkel] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin articulus=lille del, led, diminutiv af artus=led, latin |
|---|
-
artikel, skreven tekst om et aktuelt/fagligt emne i avis/blad/tidsskrift
eksempel
-
artikel (i deklaration, traktat og lign.), del af paragraf
eksempel
-
brugsgenstand
eksempel
-
artikel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Bestämd artikel, obestämd artikel
Bestemt artikel, ubestemt artikel
artikulera verbum
| Infinitiv | artikulera |
|---|
| Præsens | artikulerar |
|---|
| Imperfektum | artikulerade |
|---|
| Participium | artikulerat/artikulerad |
|---|
| Udtale | [art-ikul-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | articulare=dele op i led, latin |
|---|
-
artikulere, forme lyde, tale tydeligt
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
udtale, udtrykke noget klart og tydeligt
eksempel
-
Koranbränningarna uttrycker inte någon artikulerad kritik av Koranen, tvärtom är den pinsamt oartikulerad
Koranafbrændingerne udtrykker ikke nogen artikuleret kritik af K., tværtimod er den pinligt uartikuleret
askorbinsyra substantiv
| Singularis, ubestemt form | askorbinsyra |
|---|
| Singularis, bestemt form | askorbinsyran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | askorbinsyror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | askorbinsyrorna |
|---|
| Udtale | [a-skorb-in-syra] |
|---|
| Sproglig herkomst | af a- og afledning senlatin af scorbutus=skørbug, latin |
|---|
-
askorbinsyre, C-vitamin, fast, hvidt stof, en organisk syre kemisk beslægtet med kulhydrater
eksempel
|
