Sproglig herkomst: fra tysk
romantiken substantiv singularis
Singularis, ubestemt form | - |
---|
Singularis, bestemt form | romantiken |
---|
Udtale | [rom-annt-ik-en] |
---|
Sproglig herkomst | Romantik, fra tysk |
---|
-
romantiken, kulturel periode i 1800-tallet
eksempel
-
Romantiken bland äldre svenska författtare innebar en renässans för det fornnordiska. Historiska romaner, dagböcker och brev var populära, en stor genre var poesin. Diktare från denna tid som kan nämnas är Almqvist, Atterbom, Fredrika Bremer, Geijer, Stagnelius och Esaias Tegnér
Se også saga
Romantikken blandt ældre svenske forfattere blev en renæssance for det oldnordiske. Historiske romaner, dagbøger og breve var populære, poesien var en stor genre. Digtere fra denne tid der kan nævnes er A., A., F. B., G., S. og E.T. (Frithjofs saga)
-
Viktor Rydbergs "Singoalla" är typiskt för den senare delen av romantiken. "Singoalla" handlar om en ung riddares kärlek till en zigenerska - för nu blir den tidigare så föraktade medeltiden högsta mode
V. R's "Singoalla" er typisk for den senere del af romantikken. "Singoalla" handler om en ung ridders kærlighed til en zigøjnerpige - for nu er den tidligere så foragtede middelalder højeste mode (V.R. 1828-95; Singoalla: film, opera, ballet, album fra 1998 med musik til teaterstykke)
romantisk adjektiv
Grundform | romantisk |
---|
Neutrum | romantiskt |
---|
Pluralis | romantiska |
---|
Udtale | [rom-ant-issk] |
---|
Sproglig herkomst | romantisch, egtl.=som forekommer i/minder om en roman; afledt af oldfransk romant, af romanz=romance, roman, fra tysk |
---|
-
romantisk, præget af kærlighed/erotik/lidenskab/eller lign., ofte med tilbøjelighed til at være virkelighedsfjern/idealiserende
eksempel
-
Tonårsflickor som älskar sockersöta, lite larviga, romantiska filmer
Se også svärmisk
Teenagepiger der elsker sukkersøde, lidt tåbelige, romantiske film
-
romantisk med bibetydning af idealisering (modsat realistisk)
eksempel
-
romantisk, som drejer sig om den romantiske periode
eksempel
rotvälska substantiv
Singularis, ubestemt form | rotvälska |
---|
Singularis, bestemt form | rotvälskan |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [rout-vällska] |
---|
Synonym | rodi |
---|
Se også | välsk |
---|
Sproglig herkomst | Rotwelsch, Rot=tigger, welsch=udenlandsk, fra tysk |
---|
-
kaudervælsk, sammenblandet/ofte forvrøvlet/uforståeligt sprog, volapyk, sort snak
(sprog)
eksempel
-
Rotvälska är språk som man inte förstår. Ordet kommer från tyskans Rotwelsch som betyder tjuvspråk. Ändelsen -välsk refererar till något främmande eller utländskt
Se også välsk
Kaudervælsk er sprog som man ikke forstår. Ordet kommer fra det tyske Rotwelsch som betyder tyvesprog. Endelsen '-välsk' refererer til noget fremmed eller udenlandsk
ruff substantiv
Singularis, ubestemt form | ruff |
---|
Singularis, bestemt form | ruffen |
---|
Pluralis, ubestemt form | ruffar |
---|
Pluralis, bestemt form | ruffarna |
---|
Udtale | [ruff] |
---|
Sproglig herkomst | lågtysk ruf, fra nederl. roef=beskyttende loft, d.s. som eng. roof, fra tysk |
---|
-
overdækket kahytsrum, fx i lille sejlbåd
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
ruljangs substantiv
Singularis, ubestemt form | ruljangs |
---|
Singularis, bestemt form | ruljangsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [rulljangs, rulljanns] |
---|
Synonym | ruljans |
---|
Sproglig herkomst | fra ældre tysk Roulanz=cirkulation, omsætning, fra fransk rouler, fra tysk |
---|
-
aktivitet, trafik, kommers, foretagende
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Det är Gösta som är chef, men det är hans fru Sandra som sköter hela ruljangsen
Det er G. der er chef, men det er hans kone S. der passer hele butikken (ordner det hele)
-
gang, fart, bevægelse
(hverdagssprog/slang)
rundhult substantiv
Singularis, ubestemt form | rundhult |
---|
Singularis, bestemt form | rundhultet/rundhulten |
---|
Pluralis, ubestemt form | rundhult/rundhultar/rundhulter |
---|
Pluralis, bestemt form | rundhultarna/rundhulterne |
---|
Udtale | [runnd-hullt] |
---|
Sproglig herkomst | holt (plattysk), jf. Holz!, fra tysk |
---|
-
rundholt, træstang der bruges om alle master, bomme, ræer osv. om bord på skib
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
russin substantiv
Singularis, ubestemt form | russin |
---|
Singularis, bestemt form | russinet |
---|
Pluralis, ubestemt form | russin |
---|
Pluralis, bestemt form | russinen |
---|
Udtale | [russinn] |
---|
Sproglig herkomst | via nedertysk rosin(e) fra oldfransk raisin, af latin racemus=drueklase, jf! græsk rax=drue, fra tysk |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
rosin, blød, rynket, mørkebrun tørret vindrue, som fx bruges som ingrediens i kager/brød
(grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)
eksempel
-
Ingmari är nitti (nittio) och skrynklig som ett russin
I. er halvfems og rynket som en rosin
-
Russin innehåller järn och andra mineraler
Rosiner indeholder jern og andre mineraler
-
små kvindebryster, klitoris, testikler
(hverdagssprog/slang)
rykte substantiv
Singularis, ubestemt form | rykte |
---|
Singularis, bestemt form | ryktet |
---|
Pluralis, ubestemt form | rykten |
---|
Pluralis, bestemt form | ryktena |
---|
Udtale | [rykkte] |
---|
Sproglig herkomst | ruchte=råb, skrig, rygte, fra tysk |
---|
-
rygte, sladder, nyhed/oplysning om opsigtsvækkende, overdrevne, (u)rigtige begivenheder eller forhold (ofte om kendisser)
eksempel
-
Ett envist rykte, ett falskt rykte, lösa rykten
Et vedholdende rygte, et falsk rygte, løse rygter
-
Ryktet går att Jesper har gift sig med Ingrids syster i stället för med Ingrid
Se også prat, skvaller
Rygtet går, at J. er blevet gift med I's søster i st. for med I.
-
ry, anseelse
eksempel
|