Sproglig herkomst: fra tysk
speldjävul substantiv
Singularis, ubestemt form | speldjävul |
---|
Singularis, bestemt form | speldjävulen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [spel-jävull] |
---|
Sproglig herkomst | Spielteufel, Spielgeist (démon du jeu, fransk), fra tysk |
---|
-
spilledjævel, personifikation af mange menneskers uimodståelige trang til at spille om penge
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Speldjävulen har fått sig tag i många. Spelerbjudanden finns i massvis och spelleverantörerna ger dig tillgång till poker, bingo och slots. Du kan gå på nätet som har betting på ishockey-, fotbolls- och handbollsmatcher. Allt är frivilligt, men offren för speldemonen tar gärna chansen. Det har blivit ett utbrett samhällsproblem, som involverar alltför många som måste gå från hus och hem, som har stora skulder, som måste skiljas, eller som de mest förtvivlade gör - tar livet av sig
Spilledjævlen har fået fat i mange. Spilletilbuddene
findes i massevis, og spilleleverandørerne giver dig adgang til poker, bingo og slots. Du kan gå online, som har betting på ishockey-, fodbold- og håndboldkampe. Alt er frivilligt, men ofrene fpr spilledemonen tager gerne chancen. Det har udviklet sig til et udbredt samfundsproblem, som involverer alt for mange, der må gå fra hus og hjem, der har sat sig i dyb gæld, der må skilles, eller som de mest fortvivlede gør- begår selvmord
spenat substantiv
Singularis, ubestemt form | spenat |
---|
Singularis, bestemt form | spenaten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [spen-at] |
---|
Sproglig herkomst | fra tysk Spinat og/eller spansk espinaca; formodentlig oprindelig fra arabisk isbanah, fra tysk |
---|
-
spinat, køkkenhaveplante hvis blade indeholder jern
(grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)
eksempel
-
Fryst hackad spenat
Frossen hakket spenat
sprudla verbum
Infinitiv | sprudla |
---|
Præsens | sprudlar |
---|
Imperfektum | sprudlade |
---|
Participium | sprudlat |
---|
Udtale | [sprudla] |
---|
Se også | porla, välla |
---|
Sproglig herkomst | sprudeln (sprühen=sprøjte, stænke)dann , fra tysk |
---|
-
sprudle, afgive en stor mængde små bobler, evt. ledsaget af en brusende lyd (især om væske)
eksempel
-
være glad/livlig/positiv/udadvendt/overvældende
eksempel
-
En sprudlande glädje
En overvældende glæde
stigbygel substantiv
Singularis, ubestemt form | stigbygel |
---|
Singularis, bestemt form | stigbygeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | stigbyglar |
---|
Pluralis, bestemt form | stigbyglarna |
---|
Udtale | [stig-bygel] |
---|
Sproglig herkomst | efter tysk Steigbügel, fra tysk |
---|
-
stigbøjle, to metalbøjler som hænger ned fra en ridesaddel, rytteren bruger dem til at komme op på hesten
eksempel
-
Stigbygeln - en uppfinning som förändrade äldre tiders krigskonst.
Stigbygeln blev en förutsättning
för att kriga effektivt med lansar, svärd, yxor och pilbågar. Ryttaren kunde hålla sig kvar på hästen, även om han fick en stöt, han kunde till och med resa sig upp i sadeln, och parera hästens rörelser med benen. Utan stigbygeln skulle allt detta inte vara möjligt, och ryttaren skulle ramla av sin häst
Stigbøjlen - en opfindelse som ændrede ældre tiders krigskunst. Stigbøjlen blev en forudsætning for at føre krig med lanser, sværd, økser og flitsbuer på en effektiv måde. Rytteren kunne holde sig fast i sadlen, selv om han fik et stød, han kunne endog rejse sig op i sadlen, og parere hestens bevægelser med benene. Uden stigbøjlen ville alt dette ikke være muligt, og rytteren ville falde af hesten
-
stigbøjle, knogle i øret
(anatomi m.m.)
stramalj substantiv
Singularis, ubestemt form | stramalj |
---|
Singularis, bestemt form | stramaljen |
---|
Pluralis, ubestemt form | stramaljer |
---|
Pluralis, bestemt form | stramaljerna |
---|
Udtale | [stram-allj] |
---|
Sproglig herkomst | via nedertysk stramei fra oldfransk estamine, latin stamina, plur. af stamen=trend på væv, fra tysk |
---|
-
stramaj, stivet/åbent/regelmæssigt vævet stof der anvendes som bund for (korsstings)broderi, kanvas
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
stövel substantiv
Singularis, ubestemt form | stövel |
---|
Singularis, bestemt form | stöveln |
---|
Pluralis, ubestemt form | stövlar |
---|
Pluralis, bestemt form | stövlarna |
---|
Udtale | [stövvel] |
---|
Sproglig herkomst | via middelnedertysk stevel fra italiensk stivale, vistnok af middelalderlatin aestivale=sommersko, fra tysk |
---|
-
støvle, fodbeklædning som omslutter foden, går over i et skaft der dækker underbenet (også i overført betydning
eksempel
-
Kan du själv dra på dig stövlarna och dra av dig dom igen?
Se også lågsko, känga, pjäxa, sko
Kan du selv trække støvlerne på (trække i støvlerne) og trække dem af igen?
-
Under andra världskriget levde det danska folket under stöveln
Under anden verdenskrig lEvede det det danske folk under støvlen (1940-45)
-
skiderik, dum, ondskabsfuld person, idiot
eksempel
-
Känner du Fredrik? - Jovars (för all del), en otacksam (skit)stövel!
Kender du F.? - Jo, bevares, det gør jeg, en utaknemmelige skiderik!
surra verbum
Infinitiv | surra |
---|
Præsens | surrar |
---|
Imperfektum | surrade |
---|
Participium | surrat/surrad |
---|
Udtale | [surra] |
---|
Sproglig herkomst | fra nedertysk sorren, måske fra fransk serrer=klemme, fra tysk |
---|
-
surre, snurre, summe (om fx bier)
-
fastgøre ved at binde et reb m.m. stramt omkring noget
eksempel
-
Familjebesök med julgran på biltaket. Varning för flygande gran – farlig projektil! Det viktiga är att surra fast granen ordentligt i takräcket
Familiebesøg med juletræ på biltaget. Advarsel om flyvende grantræ - farlig projektil. Det er vigtigt at binde grantræet ordentligt fast i tagbagagebæreren
-
surre/binde fast
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
eksempel
-
Den berömde hjälten Odyssseus lät sig surra fast vid masten och gav sjömännen vax i öronen, när han seglade förbi sirenernas ö. Sirenerna var kända för att med förtrollande sång locka till sig sjömän, som då glömde att styra skeppet som gick på grund
Den berømte helt O. lod sig surre fast ved masten og gav sømændene voks i ørerne, da han sejlede forbi sirenernes ø. Sirenerne var kendte for at med fortryllende sang lokke til sig sømændene, som da glemte at styre skibet, som så sejlede på grund (Odysseus i Homeros' Odysséen)
|