|
Kategori: jura, lov og ret
plädering substantiv
| Singularis, ubestemt form | plädering |
|---|
| Singularis, bestemt form | pläderingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | pläderingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | pläderingarna |
|---|
| Udtale | [pläd-er-ing] |
|---|
-
det at plædere/ivrigt forsvare noget
-
forsvar
(jura, lov og ret)
eksempel
preambel substantiv
| Singularis, ubestemt form | preambel |
|---|
| preambeln |
|---|
| preamblar/preambler |
|---|
| preamblarna/preamblerna |
|---|
| Udtale | [pre-ammbel] |
|---|
-
præambel, indledning til vigtig lovtekst/traktat/anden retsakt
(jura, lov og ret)
eksempel
-
En preambel är inledningen till en internationell traktat, en EU-förordning, ett EU-direktiv m.m. Preambeln anger bakgrund och ändamål
En præambel er indledningen til en international traktat, en EU-forordning, et EU-direktiv m.m. Præamblen angiver baggrund og formål
prejudicera verbum
| Infinitiv | prejudicera |
|---|
| Præsens | prejudicerar |
|---|
| Imperfektum | prejudicerade |
|---|
| Participium | prejudicerat/prejudicerad |
|---|
| Udtale | [pre-jud-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | praejudicare=afsige en foreløbig dom, sidste led afledt af judicium=dom, latin |
|---|
-
præjudicere, udgøre mønster for sagers afgørelse ved at danne præcedens (bl.a. om domme)
(jura, lov og ret)
eksempel
prejudicerande adjektiv
| Grundform | prejudicerande |
|---|
| Neutrum | prejudicerande |
|---|
| Pluralis | prejudicerande |
|---|
| Udtale | [pre-jud-is-er-ande] |
|---|
-
præjudicerende, som bruges som præcedens (fortilfælde)
(jura, lov og ret)
eksempel
prejudikat substantiv
| Singularis, ubestemt form | prejudikat |
|---|
| Singularis, bestemt form | prejudikatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | prejudikat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | prejudikaten |
|---|
| Udtale | [pre-jud-ik-at] |
|---|
| Se også | precedensfall, rättsfall |
|---|
| Sproglig herkomst | fra praejudicare=dømme på forhånd, latin |
|---|
-
præjudikat, retsafgørelse brugt som præcedens
(jura, lov og ret)
preskribera verbum
| Infinitiv | preskribera |
|---|
| Præsens | preskribera |
|---|
| Imperfektum | preskriberdes |
|---|
| Participium | preskriberts |
|---|
| Udtale | [pre-skrib-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | præscribere=skrive foran på, tage forbehold, erklære en fordring for ugyldig, latin |
|---|
-
'præskribere', blive forældet, erklære for ugyldig pga overskridelse
(jura, lov og ret)
eksempel
|
