|
Sproglig herkomst: latin
moderera verbum
| Infinitiv | moderera |
|---|
| Præsens | modererar |
|---|
| Imperfektum | modererade |
|---|
| Participium | modererat/modererad |
|---|
| Udtale | [mod-er-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk modérer fra latin moderari, afledt af modus=måde, latin |
|---|
-
moderere, gøre moderat og afdæmpet, holde inden for det rimelige, tilpasse
modern adjektiv
| Grundform | modern |
|---|
| Neutrum | modernt |
|---|
| Pluralis | moderna |
|---|
| Udtale | [mod-errn] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk moderne, fra senlatin modernus=nyere, afledt af latin modo=nylig, af modus=måde, latin |
|---|
-
moderne, nutidig
eksempel
-
Sonen har en mera modern ledarstil än fadern
Se også nymodig, nutida, ny
Sønnen har en mere moderne ledelsesstil end faren
-
moderne, moderigtig
eksempel
-
Det är modernt (modde, mode, på modet) att sticka och väva
Det er moderne at strikke og væve
-
som overensstemmer med ny kundskab/teknik m.m. (modsat gammeldags)
modernisera verbum
| Infinitiv | modernisera |
|---|
| Præsens | moderniserar |
|---|
| Imperfektum | moderniserade |
|---|
| Participium | moderniserat/moderniserad |
|---|
| Udtale | [mod-errn-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | modernus=ny, nyere, latin |
|---|
-
modernisere
eksempel
-
Moderniserad lägenhet, moderniserat jordbruk, moderniserade lagar
Moderniseret lejlighed, moderniseret landbrug, moderniserede love
modifiera verbum
| Infinitiv | modifiera |
|---|
| Præsens | modifierar |
|---|
| Imperfektum | modifierade |
|---|
| Participium | modifierat/modifierad |
|---|
| Udtale | [moddi-fi-era] |
|---|
| Se også | jämka |
|---|
| Sproglig herkomst | modificare=tillempe, holde måde med, dannet af modus=måde og facere=gøre, latin |
|---|
-
modificere, ændre, lave om på, om fx konstruktion/teori/organisme (på enkelte/mindre væsentlige punkter)
eksempel
modul substantiv
| Singularis, ubestemt form | modul |
|---|
| Singularis, bestemt form | modulen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | moduler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | modulerna |
|---|
| Udtale | [modul] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk module af latin modulus=målestok, skala, diminutiv af modus=måde, mål, latin |
|---|
-
modul, enhed beregnet til at indgå i en helhed når den kombineres med andre enheder
-
om fx kursus hvor der undervises i en begrænset periode
-
del, komponent, grundmål i bygning, kontorlokale m.m.
(arkitektur, byggeri m.m.)
modulera verbum
| Infinitiv | modulera |
|---|
| Præsens | modulera |
|---|
| Imperfektum | modulerdes |
|---|
| Participium | modulerts |
|---|
| Udtale | [modulera] |
|---|
| Sproglig herkomst | modulari, egtl.=måle (i takt eller rytme), af modulus=målestok, latin |
|---|
-
modulere, skifte toneart
(musik, instrument m.m.)
-
nuancere tale/sang/spil mht styrke, højde og tempo
-
ændre elektromagnetisk bølge til et signal med information der kan afkodes af modtager, fx radio/tv/modem (el, elteknik)
modus operandi ubøjeligt substantiv
| Udtale | [mpd-uss op-er-anndi] |
|---|
| Sproglig herkomst | modus operandi=måde at arbejde eller virke på, dannet af modus=måde og operari=arbejde, latin |
|---|
-
modus operandi, særlig måde som nogen gør noget på, fremgangsmåde, metode
eksempel
-
Modus operandi är en kriminologisk term för olika brottstekniker - hur ett brott utförs, hur gärningsmannen gått tillväga m.m.
Modus operandi er en kriminologisk term for forskellige forbrydeteknikker - hvordan en forbrydelse udføres, hvordan gerningsmanden har båret sig ad m.m.
molekyl substantiv
| Singularis, ubestemt form | molekyl |
|---|
| Singularis, bestemt form | molekylen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | molekyler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | molekylerna |
|---|
| Udtale | [molle-kyl] |
|---|
| Sproglig herkomst | nylatin molecula=mindre, lille masse, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
molekyle, partikel opbygget af atomer, ens eller (oftest) forskellige
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
James D. Watson är en berömd molekylärbiolog mest känd för att vara en av upptäckarna av DNA-molekylens struktur
J. D. W. er en berømt molekylærbiolog, bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur
|
