|
Sproglig herkomst: italiensk
spion substantiv
| Singularis, ubestemt form | spion |
|---|
| Singularis, bestemt form | spionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spionerna |
|---|
| Udtale | [spioun] |
|---|
| Se også | informant, meddelare |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk Spion og fransk espion, fra italiensk spione, afledt af spia=spion, efterretning, af germansk oprindelse beslægtet med spejde, spå , italiensk |
|---|
-
spion, agent, person der bedriver spionage mod stat/myndighed/konkurrerende firma
eksempel
-
En av svensk historias största spionskandaler började när den allra värste spionen Stig Bergling greps i Israel 1979 (nittonhundrasjuttionio) och senare dömdes till livstids fängelse för att ha spionerat på Sverige åt bl.a. Sovjetunionen
En af svensk histories største spionskandaler begyndte, da den allerværste spion S. B. blev grebet i I. i 1979 og senere blev dømt til fængsel på livstid for at have spioneret på bl.a. S. for S's regning (S. B. 1937-2015, forf. til bogen "Aldrig mere fri")
-
person der indhenter oplysninger om fakta der kan afgøre en kamp til egen fordel
(sport, spil og leg)
eksempel
-
E. F. är landslaget hemliga spion inför ödesmötet med Tyskland i fotbolls-VM. Han läser mycket fotboll på nätet och är duktig på tyska. Han drar i de trådar han har för att reda ut vad som sker i den tyska truppen (hemlig scout, hemlig VM-scout)
E.F. er landsholdet hemmelige spion i skæbnekampen med T. i fodbold-VM. Han læser meget om fodbold på nettet og er dygtig til tysk. Han trækker i de tråde, han har, for at finde ud af hvad der sker hos det tyske mandskab (hemmelig spejder, hemmelig VM-spejder)
sammensatte udtryk
-
industrispion; kontraspion; polisspion
industrispion; kontraspion; politispion
-
spionaffär; spionroman (spionthriller); spionsatellit
spionaffære; spionroman; spionsatellit
stackato adverbium
| Udtale | [stak-ato] |
|---|
| Se også | legato |
|---|
| Sproglig herkomst | staccato; staccare=skille ad, italiensk |
|---|
-
staccato, sunget/udtalt/udført med markerede mellemrum mellem de enkelte toner/ord m.m.
(musik, instrument m.m.)
-
stødvis tale med markede mellemrum mellem de enkelte ord
eksempel
-
När Nike pratar, låter det alltid lite stackato, hon stackaterar
Når N. snakker, så lyder det altid lidt staccato
stafett substantiv
| Singularis, ubestemt form | stafett |
|---|
| Singularis, bestemt form | stafetten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stafetter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stafetterna |
|---|
| Udtale | [staf-ett] |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk Stafette fra italiensk staffetta, afledt af staffa=stigbøjle, italiensk |
|---|
-
stafet, holdkapløb hvor den enkelte deltager efter at have tilbagelagt en vis distance afløses af den næste deltager på holdet
(sport, spil og leg)
-
kort stav som i stafetløb overgives fra løber til løber (også om selve personen)
(sport, spil og leg)
stans substantiv
| Singularis, ubestemt form | stans |
|---|
| Singularis, bestemt form | stansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stanserna |
|---|
| Udtale | [stanns] |
|---|
| Sproglig herkomst | stanza=sted, italiensk |
|---|
-
stanze, jambisk versemål
-
stanze, strofe, verslinje
stilisera verbum
| Infinitiv | stilisera |
|---|
| Præsens | stiliserar |
|---|
| Imperfektum | stiliserade |
|---|
| Participium | stiliserat/stiliserad |
|---|
| Udtale | [stil-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk stilisieren fra italiensk stilizzare, afledt af stile=stil , italiensk |
|---|
-
stilisere, give en forenklet form der fremhæver noget typisk på bekostning af de individuelle kendetegn
eksempel
strapats substantiv
| Singularis, ubestemt form | strapats |
|---|
| Singularis, bestemt form | strapatsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | strapatser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | strapatserna |
|---|
| Udtale | [strapatts] |
|---|
| Se også | kroppsansträngning |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk Strapaze fra italiensk strapazzo=overanstrengelse (til strapazzare=mishandle), italiensk |
|---|
-
strabads, stærke anstrengelser, (voldsomt) besvær, møje, trættende slid og slæb (almindeligvis pluralis)
eksempel
strega substantiv
| Singularis, ubestemt form | strega |
|---|
| Singularis, bestemt form | stregan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [strega] |
|---|
| Sproglig herkomst | strega=heks, italiensk |
|---|
-
strega, lysegul, italiensk likør
(drikke m.m.)
studio substantiv
| Singularis, ubestemt form | studio |
|---|
| Singularis, bestemt form | studion |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | studior |
|---|
| Pluralis, bestemt form | studiorna |
|---|
| Udtale | [studio] |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk studio=atelier, kunstnerværksted fra italiensk studio=arbejdsværelse, studium, egtl. det samme ord som studium , italiensk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
studie (fx TV)
-
atelier
-
lille teaterscene
eksempel
-
På stora scenen spelades "Tribadernas natt" och på studion en experimentell pjäs
På den store scene spillede man "Tribadernes nat" og på den lille scene noget eksperimentalteater ("T's nat" fra 1975 af P.O. Enquist)
|
