|
Sproglig herkomst: italiensk
kassa substantiv
| Singularis, ubestemt form | kassa |
|---|
| Singularis, bestemt form | kassan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kassor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kassorna |
|---|
| Udtale | [kassa] |
|---|
| Sproglig herkomst | cassa, af latin capsa, til capere=tage, rumme, beslægtet med verbet have , italiensk |
|---|
-
kasse, kontanter
-
kasse, sted/rum hvor der indbetales eller udbetales penge (fx bank, supermarked)
eksempel
-
institution som administrerer en pengebeholdning der er indbetalt fra virksomheder/ansatte/privatpersoner, fx som led i en forsikrings- eller forsørgelsesordning
-
mindre bank
eksempel
-
Det finns fortfarande små banker som tillgodoser många mindre låntagares behov, t.ex. jordbrukskassa, lånekassa och sparkassa
Der findes stadigvæk små banker der sørger for mindre låntageres behov, fx landmandsbank, lånekasse og sparekasse
særlige udtryk
-
Betala ur egen kassa
Selv betale
-
Ha en mager kassa, när kassan är skral
Have lavvande i kassen, ebbe (lavvande) i kassen
-
Räkna kassan
Gøre kassen op
-
Vara stadd vid kassa
Være ved muffen, have penge
-
Brist i kassan
Pengemangel
kastanj substantiv
| Singularis, ubestemt form | kastanj |
|---|
| Singularis, bestemt form | kastanjen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kastanjer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kastanjerna |
|---|
| Udtale | [kastannj] |
|---|
| Sproglig herkomst | via italiensk castagna fra latin castanea fra græsk kastanea , italiensk |
|---|
-
kastanjetræ, højt træ med store fingrede blade/oprette, hvidlige blomsterstande/grønne, piggede frøkapsler, tilhører hestekastanjefamilien
(botanik)
-
frugt fra kastanjetræ
(grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)
sammensatte udtryk
-
kastanjebrun; kastanjefärgad; kastanjeröd
kastanjebrun; kastanjefarvet; kastanjerød
-
hästkastanj; äkta kastanj; ädelkastanj
hestekastanje; ægte kastanje; ædelkastanje
særlige udtryk
-
Raka (kratsa, krafsa) kastanjerna ur elden
Rage kastanjerne ud af ilden, redde sig ud af vanskeligheder
katafalk substantiv
| Singularis, ubestemt form | katafalk |
|---|
| Singularis, bestemt form | katafalken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | katafalker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | katafalkerna |
|---|
| Udtale | [katta-fallk] |
|---|
| Se også | lit de parade, mausoleum |
|---|
| Sproglig herkomst | catafalco, af nylatin catafalicum, muligvis til en rod med betydningen spant i et skib, italiensk |
|---|
-
katafalk, forhøjning hvorpå der står en ligkiste under en begravelsesceremoni
-
katafalk i et mausoleum
kavalett substantiv
| Singularis, ubestemt form | kavalett |
|---|
| Singularis, bestemt form | kavaletten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kavaletter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kavaletterna |
|---|
| Udtale | [kav-al-ett] |
|---|
| Sproglig herkomst | cavaletto=lille hest, italiensk |
|---|
-
kavalet, drejelig skive på stativ hvorpå en billedhugger/keramiker/pottemager modellerer sit arbejde
-
lav forhindring som bruges når heste træner spring
(sport, spil og leg)
kolli substantiv
| Singularis, ubestemt form | kolli |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollit |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollin |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollina |
|---|
| Udtale | [kålli] |
|---|
| Se også | bagage, resgods |
|---|
| Sproglig herkomst | colli, pluralis af collo=pakke, egtl.=hals, halsbyrde, italiensk |
|---|
-
kolli, stykke, pakke, fragt- eller rejsegods
koloratur substantiv
| Singularis, ubestemt form | koloratur |
|---|
| Singularis, bestemt form | koloraturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koloraturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koloraturerna |
|---|
| Udtale | [kol-or-at-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | coloratura=farvning, toning, afledt af colore=farve, italiensk |
|---|
-
koloratur, udsmykning af en melodi, typisk udført af en sopran i det højeste stemmeleje
(musik, instrument m.m.)
kolorist substantiv
| Singularis, ubestemt form | kolorist |
|---|
| Singularis, bestemt form | koloristen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kolorister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koloristerna |
|---|
| Udtale | [kol-or-ist] |
|---|
| Sproglig herkomst | colorista, afledt af colore=farve, italiensk |
|---|
-
kolorist, maler der i udøvelsen af sin kunst især er optaget af farver/deres indbyrdes samspil
(fag, profession og lign.)
kolorit substantiv
| Singularis, ubestemt form | kolorit |
|---|
| Singularis, bestemt form | koloriten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koloriter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koloriterna |
|---|
| Udtale | [kol-or-it] |
|---|
| Se også | färghållning, färgsättning, kulör |
|---|
| Sproglig herkomst | colorito, af colore=farve, italiensk |
|---|
-
kolorit, farveholdning, sammensætning af farver (især i kunsten)
-
liv og friskhed, glæde og spænding
-
klangfarve, klanglig nuance ved en tone/lyd/lign. bestemmes af overtonernes blanding/styrke
(musik, instrument m.m.)
|
