|
Sproglig herkomst: fransk
journal substantiv
| Singularis, ubestemt form | journal |
|---|
| Singularis, bestemt form | journalen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | journaler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | journalerna |
|---|
| Udtale | [schourn-al] |
|---|
| Se også | tidning, tidskrift |
|---|
| Sproglig herkomst | journal=dagbog, af latin diurnus=daglig, fransk |
|---|
-
journal, dokument/fortegnelse med løbende beskrivelse af et givet sagsforløb
eksempel
-
videnskabeligt tidsskrift, ugeblad
eksempel
journalist substantiv
| Singularis, ubestemt form | journalist |
|---|
| Singularis, bestemt form | journalisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | journalister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | journalisterna |
|---|
| Udtale | [schourn-al-ist] |
|---|
| Se også | redaktör, reporter, tidningsman |
|---|
| Sproglig herkomst | journaliste, afledt af journal, fransk |
|---|
-
journalist, reporter
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
En av Sveriges ikoner är Barbro Alving som slog igenom när hon rapporterade från OS i Berlin 1936. Orädd som hon var, befann hon sig ofta mitt i händelsernas centrum - inbördeskriget i Spanien, finska vinterkriget, Hiroshima efter atombomben
En af S's ikoner er B. A., der blev berømt, da hun rapporterede fra OL i B. 1936. Frygtløs som hun var, befandt hun sig ofte midt i begivenhedernes centrum - borgerkrigen i S., den finske vinterkrig, H. efter atombomben (B.A. 1909-1987, signaturen Bang, journalist, kåsör, recensent, feminist, pacifist)
-
Journalister på kollisionskurs mot den egna tidningen
Se også murvel
Journalister på kollisionskurs mod deres egen avis
justera verbum
| Infinitiv | justera |
|---|
| Præsens | justerar |
|---|
| Imperfektum | justerade |
|---|
| Participium | justerat/justerad |
|---|
| Udtale | [schyst-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | juste, fra middelalderlatin justare=berigtige, afledt af justus=retfærdig, korrekt, rigtig, lovlig, fra latin justus, fransk |
|---|
-
granske, godkende
eksempel
-
regulere, placere i rigtig position
eksempel
-
justere, højre- og venstrestille tekst m.m.
(IT m.m.)
-
få/give en lettere skade
(sport, spil og leg)
eksempel
kabaré substantiv
| Singularis, ubestemt form | kabaré |
|---|
| Singularis, bestemt form | kabarén |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kabaréer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kabaréerna |
|---|
| Udtale | [kabb-are] |
|---|
| Se også | revy, varieté |
|---|
| Sproglig herkomst | cabaret=værtshus, kro, af uvis oprindelse , fransk |
|---|
-
kabaret, underholdende forestilling med musik, sang, dans m.m., (ofte satirisk)
kabinett substantiv
| Singularis, ubestemt form | kabinett |
|---|
| Singularis, bestemt form | kabinettet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kabinett |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kabinetten |
|---|
| Udtale | [kabb-in-ett] |
|---|
| Sproglig herkomst | cabinet, afledt af cabine=lille rum, fransk |
|---|
-
kabinet, lille værelse
(ældre udtryk)
eksempel
-
siddende regering/de vigtigste ministre (især om udenlandske forhold)
-
lille skab til kunstgenstande
-
computerkabinet der indeholder computerens komponenter, central enhed (eng. computer cabinet)
(IT m.m.)
sammensatte udtryk
-
konstkabinett; kuriosakabinett; vaxkabinett
kunstkabinet; kuriosakabinet; vokskabinet
-
krigskabinett; skräckkabinett; skuggkabinett
krigskabinet; skrækkabinet; skyggekabinet
kadens substantiv
| Singularis, ubestemt form | kadens |
|---|
| Singularis, bestemt form | kadensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kadenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kadenserna |
|---|
| Udtale | [kad-enns] |
|---|
| Se også | slutfall |
|---|
| Sproglig herkomst | cadence, afledt af latin cadere=falde, beslægtet med kadaver , fransk |
|---|
-
kadence, afslutningen af et musikstykke
(musik, instrument m.m.)
-
viruous improvisation som solisten gør ved afslutningen af et musikstykke
(musik, instrument m.m.)
-
kadence, den rytme/det tempo som en aktivitet foregår i bl.a. om bevægelser som gang eller cykling
-
faldende betoning/rytme (on sprog)
kadett substantiv
| Singularis, ubestemt form | kadett |
|---|
| Singularis, bestemt form | kadetten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kadetter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kadetterna |
|---|
| Udtale | [kad-ett] |
|---|
| Se også | caddie |
|---|
| Sproglig herkomst | cadet, egtl.=yngre søn, af middelalderlatin capitellum=lille hoved, afledt af latin caput=hoved, fransk |
|---|
-
kadet, elev på officersskole
(militær m.m.)
eksempel
-
Som kadett på Militärhögskolan Karlberg kan man bli bjuden på bal på Slottet. Innan den stora balkvällen får kadetterna dansträning där bl.a. danserna vals och fransäs ingår
Som kadet på Militærhøjskolen K. kan man blive inviteret til bal på Slottet (i Stockholm). Før den store balaften bliver kadetterne trænet i at danse, bl.a. træner man vals og francæse (Jf. lancier!)
-
Sommarseglats med Karlbergs sjökadetter
Somersejlads med K's marinekadetter (K., militærhøjskole der uddanner kadetter)
-
elev på Frelsens Hærs officersskole
(religion, mytologi, folketro)
kafé substantiv
| Singularis, ubestemt form | kafé |
|---|
| Singularis, bestemt form | kaféet/kafét |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kaféer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kaféerna |
|---|
| Udtale | [kafe] |
|---|
| Sproglig herkomst | café=kaffe, fransk |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
café
eksempel
-
På 1830-talet kallades kaffehus och kaffestuga hellre café, konditori eller schweizeri. Det blev modernt att gå på café, där det serverades finare bakverk, konfekt och liknande. Med tiden fick kaféerna en lägre social status (ölkafé). En del storstadskaféer införde musik- och varietéunderhållning och fick därmed en helt annan sorts publik
I 1830erne blev kaffehuse hellere kaldt café, konditori og schweizeri. Det blev moderne at gå på café, hvor man serverede finere bagværk, konfekt og lignende, Efterhånden fik kaféerne en lavere social status (ølkafé). Nogle storbykaféer introducerede musik- og varietéunderholdning og fik dermed et helt andet slags publikum
|
