|
Sproglig herkomst: latin
indignation substantiv
| Singularis, ubestemt form | indignation |
|---|
| Singularis, bestemt form | indignationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-dinjn-aschon] |
|---|
| Se også | förtrytelse, harm |
|---|
| Sproglig herkomst | indignatio (af indignus=uværdig), latin |
|---|
-
indignation, fortørnelse, harme
indikera verbum
| Infinitiv | indikera |
|---|
| Præsens | indikerar |
|---|
| Imperfektum | indikerade |
|---|
| Participium | indikerat/indikerad |
|---|
| Udtale | [inn-dik-era] |
|---|
| Synonym | indicera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indikere, motivere, angive, vise
eksempel
-
Varningslampan indikerar att det är nåt fel
Advarselslyset viser, at der er noget galt
-
Operationen är medicinskt indikerad
Operationen er medicinsk motiveret
indisputabel adjektiv
-
indiskutabel, indisputabel
individ substantiv
| Singularis, ubestemt form | individ |
|---|
| Singularis, bestemt form | individen/individet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | individer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | individerna |
|---|
| Udtale | [inndi-vid] |
|---|
| Sproglig herkomst | individuum, intetkøn af individuus=udelelig, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
individ et enkelt menneske, ofte i modsætning til en gruppe/en klasse/en familie
eksempel
-
Individen och samhället
Individet og samfundet
-
individ (om person), bruges for at udtrykke noget negativt
eksempel
-
individ (om dyr)
inert adjektiv
| Grundform | inert |
|---|
| Neutrum | inert |
|---|
| Pluralis | inerta |
|---|
| Udtale | [inn-errt] |
|---|
| Sproglig herkomst | iners=træg, uvirksom, latin |
|---|
-
inaktiv, træg
-
utilbøjelig at reagere kemisk
(fysik, kemi m.m.)
infantil adjektiv
| Grundform | infantil |
|---|
| Neutrum | infantilt |
|---|
| Pluralis | infantila |
|---|
| Udtale | [inn-fannt-il] |
|---|
| Se også | barnslig |
|---|
| Sproglig herkomst | infantilis, afledt af infans=lille, umælende barn, latin |
|---|
-
infantil, barnlig, barnagtig, uudviklet, umoden, uerfaren
infektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | infektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | infektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | infektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | infektionerna |
|---|
| Udtale | [inn-fekkschon] |
|---|
| Se også | inflammation |
|---|
| Sproglig herkomst | infectio, af inficere=forgifte, smitte, af in- og facere=gøre, latin |
|---|
-
infektion, indtrængen af smitstof der fremkalder sygdom
eksempel
infernalisk adjektiv
| Grundform | infernalisk |
|---|
| Neutrum | infernaliskt |
|---|
| Pluralis | infernaliska |
|---|
| Udtale | [inn-fern-al-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin infernalis=helvedesagtig, latin |
|---|
-
infernalsk, fra middelalderlatin infernalis 'helvedesagtig', se inferno Skjul Betydning Betydninger 1. så kraftig at det ikke er til at holde ud især om lydindtryk skrækkelig, forfærdelig
eksempel
-
meget ondskabsfuld/ubehagelig
eksempel
|
