extrem substantiv
| Singularis, ubestemt form | extrem |
|---|
| Singularis, bestemt form | extremet/extremen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | extrem/extremer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | extremerna |
|---|
| Udtale | [ekkstr-em] |
|---|
| Se også | gränsfall, ytterlighet |
|---|
| Sproglig herkomst | extrême, fransk |
|---|
-
ekstrem, yderlighed
eksempel
extrem adjektiv
| Grundform | extrem |
|---|
| Neutrum | extremt |
|---|
| Pluralis | extrema |
|---|
| Udtale | [ekkstr-em] |
|---|
| Sproglig herkomst | extrême, fra latin extremus=yderst, fransk |
|---|
-
ekstrem, stor, yderliggående
eksempel
-
Ernst har en extrem noja för gamla tanter
Se også fanatisk, utrerad, överdriven
Ernst er helt paranoid over for gamle damer
-
Axel tillhör extremhögern
Axel tilhører det yderste højre
-
forstærkningsord
|
