|
Kategori: højtider, traditioner, symboler
jultomte substantiv
| Singularis, ubestemt form | jultomte |
|---|
| Singularis, bestemt form | jultomten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | jultomtar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | jultomtarna |
|---|
| Udtale | [jul-tåmmte] |
|---|
-
julemand, julenisse
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
De flesta barn känner till jultomten som en vänlig, äldre man med röda kinder och stort vitt skägg, iförd svarta stövlar, en röd-vit dräkt och en säck på ryggen
De fleste børn kender julemanden som en venlig, ældre mand med røde kinder og et stort hvidt skæg, iført sorte støvler, en rød-hvid dragt og en sæk på ryggen
-
Ska jultomten friställas?
Skal julemanden fyres?
karneval substantiv
| Singularis, ubestemt form | karneval |
|---|
| Singularis, bestemt form | karnevalen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karnevaler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karnevalerna |
|---|
| Udtale | [karne-val] |
|---|
| Se også | fasta, Lundakarnevalen |
|---|
| Sproglig herkomst | carnevale, af omstridt oprindelse; carne vale=farvel til kødet, italiensk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
(fastelavns)karneval, tilbagevendende fest/optog, en spejling af tiden
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Karneval är ursprungligen en fest som firades med mycket mat och dryck kvällen eller dagarna innan kyrkans fasta inleddes. Fastan varade i fyrtio dagar, den första fastedagen var askonsdag
Karneval var oprindeligt en fest, hvor man fejrede med meget mad og drikke aftenen inden kirkens faste begyndte. Fasten varede i fyrretyve dage, den første fastedag var askeonsdag
-
Vissa traditioner ändras. Vi lever inte längre med kyrkliga fastetider. Karnevalen som var katolikernas farväl till vällevnaden inför den kommande fastan är numera en rolig fest
Visse traditioner ændres. Vi lever ikke længere med kirkelige fastetider. Karnevallet som var katolikkernes farvel til vellevned før den kommende faste er i dag en sjov fest (carne vale, blev tolket nogenlunde bl.a. som 'borttagelse af kød, farvel til kød')
-
karneval i Lund, afholdes hvert 4. år
eksempel
-
Snart är det återigen dags för studentkarneval i Lund – en tradition som sträcker sig tillbaka till mitten av 1800-talet (artonhundra-). Det har bjudits på allt från bondbröllop, mutade makthavare till amerikansk politik. Ibland har karnevalen stött på motstånd, som under det radikala 70-talet (sjuttio-)
Snart er det på tide med endnu et studenterkarneval i L. - en tradition der stammer helt tilbage til midten af 1800-tallet. Man har kunnet opleve alt fra bondebryllup, korrupte magthavere til amerikansk politik. Indimellem har der været modstand mod karnevallet, som fx i de radikale halvfjerdsere
kräftskiva substantiv
| Singularis, ubestemt form | kräftskiva |
|---|
| Singularis, bestemt form | kräftskivan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kräftskivor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kräftskivorna |
|---|
| Udtale | [kräfft-skiva] |
|---|
-
krebsegilde
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Kräftskiva kräver snapsvisor, haklappar och lustiga hattar
Et krebsegilde kræver snapseviser, hagesmække og sjove hatte
Lucia egennavn
| Udtale | [lusia] |
|---|
| Sproglig herkomst | Lucia kan relateres til lux (lys) og Lucifer (djævelen, egtl. lysbringer), latin |
|---|
-
Lucia
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Att fira Lucia är en av de centrala ceremonierna i svensk kultur, men det är något oklart hur helgonet Lucia kom att spela en huvudroll. Det uråldriga Luciafirandet var först en herrgårdstradition, men blev folkligt på 1900-talet (nittonhundra-). Lucia har nu en funktion som ljusbärerska i den mörka vintern
Se også Luciadagen
At fejre Lucia er en af de centrale ceremonier i svensk kultur, men det er noget uklart, hvordan helgenet L. kom til at spille en hovedrolle. Den ældgamle L.fejring var først en herregårdstradition, men blev folkelig i 1900-tallet. L. har nu en funktion som lysbringerske i den mørke vinter
-
Lucia var en ung sicilianska som bestämde sig för att viga sitt liv åt Gud. Hon stack ut sina ögon för att ingen man skulle kunna förälska sig i henne. Pga. sin kristna tro blev hon arresterad, förföljd och slutligen avrättad
L. var en ung sicilianerinde der besluttede sig for at vie sit liv til Gud. Hun stak sine øjne ud for at ingen mand skulle kunne forelske sig i hende. Pga. sin kristne tro blev hun arresteret, forfulgt och sluttelig henrettet
Luciadagen substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | Luciadagen |
|---|
| Udtale | [lusia-dag-en] |
|---|
| Se også | lusse |
|---|
-
Luciadagen, 13. dec., en lysenes højtidsdag
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Sankta Lucia var ett italienskt helgon, som led martyrdöden. Hon har helgondag den 13 (trettonde) december, årets kortaste dag
Sankta Lucia var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden. Hun har helgendag den 13. december, årets korteste dag
luciatåg substantiv
| Singularis, ubestemt form | luciatåg |
|---|
| Singularis, bestemt form | luciatåget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | luciatåg |
|---|
| Pluralis, bestemt form | luciatågen |
|---|
| Udtale | [lusia-tåg] |
|---|
| Synonym | luciatrupp |
|---|
| Se også | luciafest, lussefest |
|---|
-
luciaoptog
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Luciatåget består av tolv tärnor, Lucia, som går främst är den trettonde tärnan (ofta med utslaget hår under luciakronan). Efter följer stjärngossar som föreställer de tre vise männen. Bl.a. kan även Staffan (Stefanos) stalledräng (med eller utan fålar), pepparkaksgubbar och tomtenissar ingå. Att delta i Luciatåg kallas att lussa
Luciaoptoget består af tolv terner, L., som går forrest, er den trettende terne (ofte med udslået hår under luciakronen). Så følger L's pager, som forestiller de tre vise mænd. Bl.a. kan også indgå S. staldedreng (med eller uden fole), brunkagemænd og nisser. At deltage i L.optog kaldes at lusse
långfredagen substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | långfredagen |
|---|
| Udtale | [lång-fre-dag-en] |
|---|
-
langfredag
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Förr klädde sig många i svart för att markera sorg till följd av Jesu lidande och det fanns ett nöjesförbud. Affärer, biografer restauranger och danslokaler var därför stängda på långfredagen. Dagen blev lång och präglades av stillhet. Barnen, som var finklädda, fick inte leka. Måltiderna bestod av enkel mat eller fasta
Tidligere iførte mange sig i sort tøj for at markere sorg som følge af Jesu lidelser, og der fandtes et forbud mod forlystelser. Forretninger, biografer, restauranter og danselokaler var derfor lukkede langfredag. Dagen blev lang og var præget af stilhed. Børnene, som var i søndagstøj, fik ikke lov til at lege. Måltiderne bestod af enkel mad eller faste
Marie Bebådelsedag egennavn
-
Mariæ Bebudelsesdag
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Sedan 1953 (nittonhundrafemtiotre) är Marie Bebådelsedag, den 25 mars, en helt vanlig dag - förr var det en helgdag
Siden 1953 er Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts, en helt almindelig dag (i Sverige) - tidligere var det en helligdag
|