|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
neologism substantiv
| Singularis, ubestemt form | neologism |
|---|
| Singularis, bestemt form | neologismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neologismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neologismerna |
|---|
| Udtale | [neo-låg-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | neos =ny, ung og logos=ord, græsk |
|---|
-
neologisme, sproglig nydannelse, typisk et nyt ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
neutral adjektiv
| Grundform | neutral |
|---|
| Neutrum | neutralt |
|---|
| Pluralis | neutrala |
|---|
| Udtale | [neutr-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | neutralis, afledt af neuter=ingen af to , latin |
|---|
-
neutral, upartisk, som er uafhængig, uvildig
(militær m.m.)
eksempel
-
Schweiz har alltid varit ett neutralt land
Se også objektiv, opartisk
S. har altid været et neutralt land
-
diskret (fx om forestillinger, følelser, farve)
-
neutral, forsigtig, hverken positiv eller negativ
-
neutral (om kemiske emner)
(fysik, kemi m.m.)
-
om teknik
-
neutral
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
neutrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | neutrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | neutrumet/neutret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neutra/neutrer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neutrerna |
|---|
| Udtale | [neutr-umm] |
|---|
| Se også | femininum, genus, maskulinum, utrum |
|---|
| Sproglig herkomst | (genus) neutrum, af neuter=ingen af to, latin |
|---|
-
neutrum, intetkønsord, grammatisk køn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ord som fat (fatet), tåg (tåget), täcke (täcket) är neutrum (neutrala substantiv)
Ord som fat (=fad), tåg (=tog), täcke(=tæppe) er intetkøn (neutrale navneord)
-
Svenska ord som slutar på -um (gymnasium) och -ri (hemlighetsmakeri) är neutrum. Många svenska ord som slutar på -skap (moderskap) är också neutrum
Svenske ord der ender på -um og -ri er intetkønsord. Mange svenske ord der ender på -skap er også intetkønsord
-
nedsættende om person
(hverdagssprog/slang)
nominalfras substantiv
| Singularis, ubestemt form | nominalfras |
|---|
| Singularis, bestemt form | nominalfrasen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nominalfraser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nominalfraserna |
|---|
| Udtale | [nom-in-al-fras] |
|---|
| Se også | bestämdhet |
|---|
-
sprogligt begreb som drejer sig om et substantiv
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
nominativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | nominativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | nominativen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nominativer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nominativerna |
|---|
| Udtale | [nom-in-at-iv] |
|---|
| Se også | ackusativ, dativ, genitiv |
|---|
-
nominativ, nævnefald, grammatisk kasus som typisk udtrykker at et substantiv/substantivisk udtryk fungerer som subjekt i en sætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
norvagism substantiv
| Singularis, ubestemt form | norvagism |
|---|
| Singularis, bestemt form | norvagismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | norvagismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | norvagismerna |
|---|
| Udtale | [nor-vag-issm] |
|---|
-
norvagisme, norsk ord/udtryk der optræder i et andet sprog (fx svensk eller dansk)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenska lånord och uttrycksformer i norska eller andra språk kallas svecismer, medan norska lånord och uttrycksformer i svenska eller andra språk kallas norvagismer. Detta apropå svorska!
Se også svorska
Svenske låneord og udtryksformer i norsk eller andre sprog kaldes svecismer, mens norske låneord og udtryksformer i svensk eller andre sprog kaldes norvagismer. Dette apropos svorsk!
novation substantiv
| Singularis, ubestemt form | novation |
|---|
| Singularis, bestemt form | novationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | novationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | novationerna |
|---|
| Udtale | [nov-aschon] |
|---|
| Synonym | nybildning |
|---|
| Se også | innovation |
|---|
| Sproglig herkomst | novatio (genitiv -onis), af novus=ny , latin |
|---|
-
novation, nydannelse, kunstnerisk fornyelse, kulturel novation
-
nydannelse, sproglig nyskabelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En novation är ett nybildat, språkligt särdrag som inte återfinns i angränsande språk eller dialekter
En novation er et nydannet, sprogligt særtræk der ikke kan genfindes i beslægtede sprog eller dialekter
nutid substantiv
| Singularis, ubestemt form | nutid |
|---|
| Singularis, bestemt form | nutiden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nu-tid] |
|---|
-
nutid
eksempel
-
All ny teknik till trots, är vårt släktskap med nutidens människa, Homo erectus - den upprättgående människan, långt ifrån helt klarlagt
Til trods for al ny teknik er vores slægtskab med nutidens menneske, H. erectus - det opretgående menneske, langt fra helt klarlagt
-
nutid, præsens
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|
