|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
närspråk substantiv
| Singularis, ubestemt form | närspråk |
|---|
| Singularis, bestemt form | närspråket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | närspråk |
|---|
| Pluralis, bestemt form | närspråken |
|---|
| Udtale | [när-språk] |
|---|
| Se også | fjärrspråk |
|---|
-
privat sprog (fx dialekt, slang)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Närspråket är vårt eget, privata språk, men alla behöver vi också ett mera formellt språk - ett fjärrspråk
Nærsproget er vores eget, private sprog, men alle har vi brug også for et mere formelt sprog - et 'fjern'sprog
nödrim substantiv
| Singularis, ubestemt form | nödrim |
|---|
| Singularis, bestemt form | nödrimmet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nödrim |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nödrimmen |
|---|
| Udtale | [nöd-rimm] |
|---|
| Se også | pekoralist |
|---|
-
nødrim, rim der ikke anses for vellykket/som udtrykker uformåenhed
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Nödrim är säkert ofta förekommande. Tänk bara på alla julklappsrim, fest-och fördelsedagssånger! Och vad sägs om detta: 'Miljonärerna och skattefifflarna går fria, de handlar aldrig bara för en tia'?
Se også grötrim, julklappsrim
Nødrim er sikkert hyppigt forekommende. Tænk bare på alle 'julegaverim', fest- og fødseldagssange! Og hvad kan man sige om dette: 'Millionærerne og skattesnyderne går fri, de handler aldrig kun for en sum på ti'?
o substantiv
| Singularis, ubestemt form | o |
|---|
| Singularis, bestemt form | o:et/o:t |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | o/o:n |
|---|
| Pluralis, bestemt form | o:na/o:en |
|---|
| Udtale | [ou] |
|---|
-
bogstavet o er det femtende i alfabetet
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
O är feniciernas tecken för öga, det skrevs som en ring och har inte ändrat utseende sedan dess
O er fønikernes tegn for øje. Man skrev det som en cirkel, og det har ikke ændret udseende siden
-
u-
eksempel
-
Många ord som börjar med o är motsatsord: o-lycklig, o-möjlig, o-trevlig
Mange ord der begynder med o på svensk står i modsætning til et andet ord: u-lykkelig, u-mulig, u-sympatisk
-
o bruges som interjektion, ih! m.m.
eksempel
-
O, vad rädd jag blev!
Ih, hvor blev jeg bange!
særlige udtryk
-
Alfa och omega, a och o, början och slutet
Alfa og omega, begyndelsen og enden, det eneste vigtige, det vigtigste
obestämd adjektiv
| Grundform | obestämd |
|---|
| Neutrum | obestämt |
|---|
| Pluralis | obestämda |
|---|
| Udtale | [o-be-stämmd] |
|---|
-
ubestemt
eksempel
-
utydelig, vag
eksempel
-
grammatisk term
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Obestämda eller indefinita pronomen är ord man använder i stället för obestämda personer eller saker, t.ex. alla visste vem som hade tagit pengarna
Se også indefinit
Ubestemte eller indefinitte pronominer er ord man bruger i stedet for ubestemte personer eller ting, fx alle vidste hvem der havde taget pengene
objekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | objekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | objektet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | objekt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | objekten |
|---|
| Udtale | [ob-jekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | objectus=fremlagt, beliggende foran; perf. part. af objicere=kaste frem, lægge frem, latin |
|---|
-
fysisk ting, genstand
-
genstands- eller hensynsled (grammatisk term)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
pige, dreng, kæreste
(hverdagssprog/slang)
eksempel
obstruent substantiv
| Singularis, ubestemt form | obstruent |
|---|
| Singularis, bestemt form | obstruenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | obstruenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | obstruenterna |
|---|
| Udtale | [åbb-stru-ennt] |
|---|
-
sproglyd der dannes gennem fortrængning af luftstrømmen
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Konsonanterna p och f är obstruenter, till skillnad från m
Konsonanterne p og f er obstruenter, til forskel fra m
|
