Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
förled substantiv
Singularis, ubestemt form | förled |
---|
Singularis, bestemt form | förleden/förledet |
---|
Pluralis, ubestemt form | förleder |
---|
Pluralis, bestemt form | förleden/förlederna |
---|
Udtale | [för-led] |
---|
Synonymer | förstavelse, prefix |
---|
-
forled, 1. del af sammensat ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Populära förled är jätte-, super-, över-, skit-, små-, svin- och mega-. Det finns naturligtvis andra förled, t.ex. kanon-, hyper- og ultra-, men huvudsaken är att skapa en förstärkning av det efterföljande ordet
Populære forled er kæmpe-, super-, over-, skide-, små-, svine-, og mega-. Der findes selvfølgelig andre forled, fx kanon-, hyper- og ultra-, men hovedsagen er at skabe en forstærkning af efterfølgende ord
förstavelse substantiv
Singularis, ubestemt form | förstavelse |
---|
Singularis, bestemt form | förstavelsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förstavelser |
---|
Pluralis, bestemt form | förstavelserna |
---|
Udtale | [för-stav-else] |
---|
Synonymer | förled, prefix |
---|
-
forstavelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
An-, anti-, super- är bland många andra förstavelser
An-, anti-, super- er blandt mange andre forstavelser
förstärkningsord substantiv
Singularis, ubestemt form | förstärkningsord |
---|
Singularis, bestemt form | förstärkningsordet |
---|
Pluralis, ubestemt form | förstärkningsord |
---|
Pluralis, bestemt form | förstärkningsorden |
---|
Udtale | [för-stärk-nings-ourd] |
---|
Se også | förstärkningsprefix |
---|
-
forstærkningsord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Förstärkningsord ger extra eftertryck åt ett yttrande men saknar ofta sin egentliga betydelse
Forstærkningsord giver ekstra vægt til en ytring, men mangler ofte den egentlige (oprindelige) betydning
-
Förstärkningsordet 'hemskt' används ofta: Vi är hemskt glada för att du kunde komma!
Forstærkningsordet 'forfærdeligt' bruges tit: Vi er forfærdeligt glade for, at du kunne komme!
förstärkningsprefix substantiv
Singularis, ubestemt form | förstärkningsprefix |
---|
Singularis, bestemt form | förstärkningsprefixet |
---|
Pluralis, ubestemt form | förstärkningsprefix |
---|
Pluralis, bestemt form | förstärkningsprefixen |
---|
Udtale | [för-stärk-nings-pre-fikks] |
---|
Se også | förled |
---|
-
forstærkningspræfiks
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
g substantiv
Singularis, ubestemt form | g |
---|
Singularis, bestemt form | g:et/g:t |
---|
Pluralis, ubestemt form | g:n/g |
---|
Pluralis, bestemt form | g:na |
---|
Udtale | [ge] |
---|
-
g, bogstavet g
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
G är sjunde bokstaven i alfabetet. Svenskt g uttalas både som g i t.ex. gås och som j i t.ex. göra (utt.: jöra)
G er det syvende bogstav i alfabetet. Svensk g udtales både som g i fx gås og som j i fx göra (=gøre)
-
g, den femte tone i C-durskalaen
(musik, instrument m.m.)
gamma substantiv
Singularis, ubestemt form | gamma |
---|
Singularis, bestemt form | gammat |
---|
Pluralis, ubestemt form | gamman/gamma |
---|
Pluralis, bestemt form | gammana |
---|
Udtale | [gamma] |
---|
-
gamma, det tredje bogstav i det græske alfabet: Γ, γ, svarer til g
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
i videnskabelige sammenhænge den tredje i rækkefølgen
gemination substantiv
Singularis, ubestemt form | gemination |
---|
Singularis, bestemt form | geminationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | geminationer |
---|
Pluralis, bestemt form | geminationerna |
---|
Udtale | [gemminaschon] |
---|
-
gemination, fordobling/forlængning af en konsonant så den både er sidste lyd i en stavelse og første lyd i den efterfølgende stavelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
generisk adjektiv
Grundform | generisk |
---|
Neutrum | generiskt |
---|
Pluralis | generiska |
---|
Udtale | [jen-er-isk] |
---|
Sproglig herkomst | genus (pluralis genera)=slægt, art, latin |
---|
-
generisk, artsmæssig, vedrørende/tilhørende biologisk køn/art i sin helhed
(biologi)
eksempel
-
generel, artsbestemt, som gælder for/vedrører en hel gruppe/en hel kategori, som gælder i almindelighed
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
bruges i farmakologiske sammenhænge
-
bruges bl.a. om topdomæner på internettet, fx ".com"
(IT m.m.)
særlige udtryk
-
Generisk referens, referens till vem som helst (inte till någon specifik person)
Generisk reference, reference til hvem som helst (ikke til nogen specifik person)
|