|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
suffix substantiv
| Singularis, ubestemt form | suffix |
|---|
| Singularis, bestemt form | suffixet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | suffix |
|---|
| Pluralis, bestemt form | suffixen |
|---|
| Udtale | [suf-fikks] |
|---|
| Synonym | ändelse |
|---|
| Se også | affix, infix, prefix |
|---|
| Sproglig herkomst | suffixus=sat fast ved, hæftet på , latin |
|---|
-
suffiks, endelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Suffix i svenskan är vanligt, t.ex. -aktig (flickaktig, ståndaktig) och -ledes (brevledes, sidledes)
Suffikser i svensk er almindeligt, fx -agtig (pigeagtig/tøset, standhaftig) og -ledes (med brev, sidelæns)
suggestion substantiv
| Singularis, ubestemt form | suggestion |
|---|
| Singularis, bestemt form | suggestionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | suggestioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | suggestionerna |
|---|
| Udtale | [sug-geschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | suggestio, af suggerere=underlægge, føre under, af sub- og gerere=bære, føre, latin |
|---|
-
suggestion, psykisk påvirkning af en eller flere personer, fx ved hypnose, sådan at virkelighedsbedømmelse/holdninger/adfærd ubevidst ændres
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Adam utövar en oförklarlig suggestion, han vet det och han utnyttjar det
A. udstråler en uforklarlig påvirkning, han ved det og han udnytter det
-
om suggestion i sprogindlæring
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Suggestion och pedagogik kan bilda ordet suggestopedi, som är en undervisningmetod som används för att lära sig främmande språk, och som har utvecklats av den bulgariske psykiatern Georgi Lozanov
Suggestion og pædagogik kan danne ordet suggestopedi, er en undervisningsmetode der bruges til at lære fremmedsprog, og som er udviklet af den bulgarske psykiater G. L. (metoden blev bl.a. introduceret i Skandinavien i 1970erne)
superlativ adjektiv
| Grundform | superlativ |
|---|
| Neutrum | superlativt |
|---|
| Pluralis | superlativa |
|---|
| Udtale | [suuper-lat-iv] |
|---|
-
superlativ, form der udtrykker tredje/højeste grad ved gradbøjning af adjektiver/adverbier
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
ord/udtryk der tilkendegiver (overdreven) ros/begejstring
supinum substantiv
| Singularis, ubestemt form | supinum |
|---|
| supinumet |
|---|
| Udtale | [sup-in-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | supinum neutrum af supinus=bagudbøjet, tilbagelænet, måske fordi formen har substantivets bøjning, men=bøjer sig=tilbage mod verbet, latin |
|---|
-
supinum, ubøjet form af verber (som i dansk, svensk m.fl.)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
I enstaka tillfällen kan man höra personer använda sig av dubbelt supinum, t.ex. 'jag har hunnit ätit redan'
I nogle tilfælde kan man høre personer personer benytte sig af dobbelt supinum, fx ' jeg har allerede nået spist (nået at spise)
svag adjektiv
| Grundform | svag |
|---|
| Neutrum | svagt |
|---|
| Pluralis | svaga |
|---|
| Udtale | [svag] |
|---|
-
svag, uden muskelkraft (om person/del af krop) (modsat stærk)
eksempel
-
Gänget var totalt oförberett på ett anfall och gjorde svagt motstånd
Se også kraftlös, veklig
Gruppen (banden) var helt uforberedt på et angreb og gjorde næsten ingen modstand
-
dårlig
eksempel
-
Det var svagt gjort
Det var dårligt gjort
-
Lisen är dålig i gymnastik, så hon skubbar ibland
L. er dårlig til gymnastik, så hun pjækker af og til
-
svag (som har med sanserne at gøre)
eksempel
-
Ha svag syn på ena ögat (är svagsynt)
Have dårligt syn på det ene øje
-
En svag knackning på köksdörren
En forsigtig banken på køkkendøren
-
Jag dricker helst svagt jasminte
Jeg foretrækker en svag jasminte
-
svag, som ikke holder til så meget, usikker, som ikke er så omfattende m.m.
eksempel
-
om verber som danner imperfektum v. hj. af endelser
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
særlige udtryk
-
Vara svag för någon/något
Have en svaghed for, ikke kunne modstå nogen/noget, kunne li' nogen/noget
svarabhaktivokal substantiv
| Singularis, ubestemt form | svarabhaktivokal |
|---|
| Singularis, bestemt form | svarabhaktivokalen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | svarabhaktivokaler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | svarabhaktivokalerna |
|---|
| Udtale | [svara-bhakti-vokal] |
|---|
| Synonym | hjälpvokal |
|---|
| Sproglig herkomst | sanskrit, engelsk |
|---|
-
vokal der indskydes mellem to konsonanter, hjælpe-/indskuds-/støttevokal/
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En svarabhaktivokal, även kallad hjälpvokal, skjuts in mellan två konsonanter för att underlätta uttalet. Förr hette det på svenska t.ex. fågl, segr och vapn, numera säger och stavar man sålunda: fågel, seger och vapen
En svarabhaktivokal, også kaldet hjælpevokal, indskydes for at gøre udtalen nemmere. Før hed det på svensk fx fågl (fugl), segr (sejr) og vapn (våben), nu siger og staver man således: fågel, seger og vapen
sveticism substantiv
| Singularis, ubestemt form | sveticism |
|---|
| Singularis, bestemt form | sveticismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sveticismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sveticismerna |
|---|
| Udtale | [svetis-issm] |
|---|
| Se også | svecism |
|---|
-
ord/udtryk påvirket af svensk som findes på finsk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
syfta verbum
| Infinitiv | syfta |
|---|
| Præsens | syftar |
|---|
| Imperfektum | syftade |
|---|
| Participium | syftat/syftad |
|---|
| Udtale | [syffta] |
|---|
-
sigte, rette ind mod (fx blik, genstand )
(ældre udtryk)
-
mene, hentyde til
eksempel
-
Vem syftar du på?, Vad syftar du på? (Vem åsyftar du?, Vad åsyftar du?)
Hvem hentyder du til?, Hvad hentyder du til?
-
henvise til
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
|
