affix substantiv
| Singularis, ubestemt form | affix |
|---|
| Singularis, bestemt form | affixet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | affix |
|---|
| Pluralis, bestemt form | affixen |
|---|
| Udtale | [af-fikks] |
|---|
| Se også | fix, prefix, suffix |
|---|
| Sproglig herkomst | affixus=vedhæftet, latin |
|---|
-
affiks, uselvstændig orddel som ved afledning føjes til et ord/orddel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ett affix ändrar ett ords betydelse på olika sätt. Ett diminutivaffix t.ex. anger storlek, eller gör ordet mindre strängt, eller får ordet att uttrycka tillgivenhet
Et affiks forandrer et ords betydning på forskellig vis. Et diminutivaffiks fx angiver størrelse, eller gør ordet mindre strengt, eller får ordet at udtrykke hengivenhed
|
