konjunktion substantiv
Singularis, ubestemt form | konjunktion |
---|
Singularis, bestemt form | konjunktionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
---|
Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
---|
Udtale | [kon-junkschon] |
---|
Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
|