|
Sproglig herkomst: fransk
ambassadör substantiv
| Singularis, ubestemt form | ambassadör |
|---|
| Singularis, bestemt form | ambassadören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ambassadörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ambassadörerna |
|---|
| Udtale | [ammbass-ad-ör] |
|---|
| Sproglig herkomst | ambassadeur, fransk |
|---|
-
chef for en ambassade og sit lands højeste diplomatiske repræsentant i det pågældende land
(fag, profession og lign.)
-
om en del andre diplomater med chefsposter
-
person der repræsenterer/gør reklame for sit land i udlandet
ambitiös adjektiv
| Grundform | ambitiös |
|---|
| Neutrum | ambitiöst |
|---|
| Pluralis | ambitiösa |
|---|
| Udtale | [amm-bi-schös] |
|---|
| Sproglig herkomst | ambitieux, fransk |
|---|
-
ambitiøs, som har et stærkt/ofte vedholdende ønske om at opnå noget
ambulans substantiv
| Singularis, ubestemt form | ambulans |
|---|
| Singularis, bestemt form | ambulansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ambulanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ambulanserna |
|---|
| Udtale | [ammbul-anns] |
|---|
| Sproglig herkomst | ambulance=mobilt, rørligt feltlasaret trukket af heste, senere=køretøj for transport af syge, skadede, fra lat. ambulare=vandre rundt, fransk |
|---|
-
ambulance, bil indrettet til (hurtig) transport af syg/tilskadekommen person til et hospital, med mulighed for behandling undervejs
(transportmidler, veje m.m.)
eksempel
-
Redan under medeltiden var ambulansen känd i den arabiska sjukvården - transport på kamelrygg. För första gången användes den 1793 (sjuttonhundranittiotre) av Napoleons här. Efter 1832 (artonhundratrettiotre) omfattade ambulanssystemet även civila ambulanser som drogs av hästtransporter, t.ex. i London där man var tvungen att ta hand om kolerapatienter
Allerede i middelalderen kendte man ambulancen i den arabiske sygepleje - transport på kamelrygg. For første gang blev den taget i anvendelse af N's hær i 1793. Efter 1832 omfattede ambulancesystemet også civile ambulancer, der blev trukket af hestetransporter, fx i L. hvor man måtte tage sig af kolerapatienter
-
Mamman är sjuksköterska, pappan ambulansförare (ambulansman)
Moren er sygeplejerske, faren er falckredder
amortera verbum
| Infinitiv | amortera |
|---|
| Præsens | amorterar |
|---|
| Imperfektum | amorterade |
|---|
| Participium | amorterat/amorterad |
|---|
| Udtale | [a-mort-era] |
|---|
| Se også | avbetala, återbetala |
|---|
| Sproglig herkomst | amortiser, af latin ad- og afledning af mors=død, fransk |
|---|
-
amortisere, betale tilbage i regelmæssige rater (om fx lån)
annonsera verbum
| Infinitiv | annonsera |
|---|
| Præsens | annonserar |
|---|
| Imperfektum | annonserade |
|---|
| Participium | annonserat/annonserad |
|---|
| Udtale | [an-nånns-era, an-nångs-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk annoncer fra latin annuntiare=forkynde, fransk |
|---|
-
annoncere, meddele noget i forvejen
eksempel
-
oplyse/åbent fortælle om noget
-
tilbyde gennem annonce
eksempel
apanage substantiv
| Singularis, ubestemt form | apanage |
|---|
| Singularis, bestemt form | apanaget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | apanage |
|---|
| Pluralis, bestemt form | apanagen |
|---|
| Udtale | [appan-asj] |
|---|
| Se også | underhållsanslag |
|---|
| Sproglig herkomst | apanage, af oldfransk apaner=give brød til (af pain=brød), fransk |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
apanage, årlig økonomisk ydelse som en stat giver til kongelige/fyrstelige personer
eksempel
-
Apanage är de medel som betalas ut till furstliga personer. Apanage är ett vulgärlatinskt ord 'apanare' som betyder att ge bröd
Apanage er de midler, der udbetales til fyrstelige personer. Apanage er et vulgærlatinsk ord 'apanare', der betyder at give brød
apart adjektiv
-
aparte, særpræget, særegen, speciel, afvigende på en påfaldende/forunderlig måde, mærkelig
appell substantiv
| Singularis, ubestemt form | appell |
|---|
| Singularis, bestemt form | appellen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | appeller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | appellerna |
|---|
| Udtale | [ap-pell] |
|---|
| Sproglig herkomst | appel=tilkaldelse, af appeler=kalde, af latin appellare , fransk |
|---|
-
appel, opfordring, bøn/kraftig anmodning til nogen om at handle på en bestemt måde, fx at yde støtte i en sag
-
appel, anke
(jura, lov og ret)
-
kald, opkald, signal (fx til hund)
|
