|
Sproglig herkomst: latin
erodera verbum
| Infinitiv | erodera |
|---|
| Præsens | eroderar |
|---|
| Imperfektum | eroderade |
|---|
| Participium | eroderat/eroderad |
|---|
| Udtale | [e-rod-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | erodere, af ex=fra og rodere=gnave, latin |
|---|
-
erodere, nedbryde gennem erosion (ofte med 'bort, ner')
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Taberg, Smålands mirakel, är en malmkropp som bildades för 1,2 (en komma två) miljarder år sedan. Omgivande bergarter har efterhand eroderats bort och Tabergstoppen kan nu ses vida omkring i det plana landskapet
T., S's mirakel, er et malmrigt bjerg, der blev dannet for 1,2 milliarder år siden. Omgivende bjergarter er efterhånden eroderet, og T'stoppen kan nu ses vidt og bredt i det flade landskab (Smålands Taberg syd for Jönköping, naturreservat, seværdighed ved Vättern, Sveriges næststørste sø)
-
forsvinde, slide
erosion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erosion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erosionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erosioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erosionerna |
|---|
| Udtale | [e-roschon] |
|---|
| Se også | ablation, abrasion, deflation, jordförstöring |
|---|
| Sproglig herkomst | erosio (genitiv -onis) slitage, af erodere=afgnave, latin |
|---|
-
erosion, nedslidning af jordoverfladen pga varme/kulde/nedbør/is/vind som forårsager opløsning/bortslidning/smuldring af jordlag og bjergarter
(geologi, geografi m.m.)
essens substantiv
| Singularis, ubestemt form | essens |
|---|
| Singularis, bestemt form | essensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | essenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | essenserna |
|---|
| Udtale | [es-enns] |
|---|
| Sproglig herkomst | essentia, egtl.=væren (afledt af esse=være; direkte overs. fra græsk ousia=væren, substans, væsen, det væsentlige) , latin |
|---|
-
essens, det centrale indhold i tankerække/tekst/andet åndsprodukt, det som udgør det væsentlige
-
essens, koncentrat af duft- eller smagsstoffer
essentiell adjektiv
| Grundform | essentiell |
|---|
| Neutrum | essentiellt |
|---|
| Pluralis | essentiella |
|---|
| Udtale | [ess-ennsi-ell] |
|---|
| Synonym | väsentlig |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk essentiel, fra nylatin essentialis, afledt af latin essentia=det væsentlige , latin |
|---|
-
essentiel, væsentlig, det sande, det inderste væsen af noget
-
livsvigtig, yderst vigtig
estimera verbum
| Infinitiv | estimera |
|---|
| Præsens | estimerar |
|---|
| Imperfektum | estimerade |
|---|
| Participium | estimerat/estimerad |
|---|
| Udtale | [estim-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | aestimare=vurdere, latin |
|---|
-
estimere, værdsætte, anslå, tillægge noget en bestemt værdi, fx ved sandsynlighedsberegning
etcetera adverbium
| Udtale | [et-settera (et cetera)] |
|---|
| Synonym | etc. |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin et cetera=og de øvrige (ting), latin |
|---|
-
etcetera, bruges ved opremsninger
evakuera verbum
| Infinitiv | evakuera |
|---|
| Præsens | evakuerar |
|---|
| Imperfektum | evakuerade |
|---|
| Participium | evakuerat/evakuerad |
|---|
| Udtale | [e-vakku-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | evacuare=tømme, af ex- og afledning af vacuus=tom, latin |
|---|
-
evakuere (fx fra et område)
-
suge luften ud af noget
evakuering substantiv
| Singularis, ubestemt form | evakuering |
|---|
| Singularis, bestemt form | evakueringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | evakueringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | evakueringarna |
|---|
| Udtale | [e-vakku-er-ing] |
|---|
| Sproglig herkomst | evacuare=tømme, af ex- og afledning af vacuus=tom, latin |
|---|
-
evakuering, det at tømme sted/område for mennesker pga. trussel om krig/naturkatastrofe/anden fare
(militær m.m.)
|
