|
Sproglig herkomst: latin
endiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | endiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | endiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | endiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | endiverna |
|---|
| Udtale | [enndiv, angdiv] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin endivia=endivie, cikorie, græsk entybia , latin |
|---|
-
endivie, julesalat, grøntsag med krøllede/brede blade der sidder som en roset på en stok
(grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)
eksempel
-
Endiven är lite besk i smaken, men uppskattas mycket både som grönsak och i sallad
Endivien har en noget besk smag, men er meget brugt både som grønsag og i salater
enervera verbum
| Infinitiv | enervera |
|---|
| Præsens | enerverar |
|---|
| Imperfektum | enerverade |
|---|
| Participium | enerverat/enerverad |
|---|
| Udtale | [e-nerv-era] |
|---|
| Se også | irritera |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin enervare=gøre svag, mat, af ex=fra og afledning af nervus=nerve, latin |
|---|
-
gøre nervøs, irritere
eksempel
enorm adjektiv
| Grundform | enorm |
|---|
| Neutrum | enormt |
|---|
| Pluralis | enorma |
|---|
| Udtale | [e-norrm] |
|---|
| Sproglig herkomst | enormis=uden for reglen, af ex=udenfor og norma=regel, latin |
|---|
-
enorm, meget stor, ualmindelig stor, kolossal, gevaldig
eksempel
-
stor, meget (forstærkningsord)
era substantiv
| Singularis, ubestemt form | era |
|---|
| Singularis, bestemt form | eran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | eror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erorna |
|---|
| Udtale | [era] |
|---|
| Se også | epok, tidevarv, tidsålder |
|---|
| Sproglig herkomst | aera=æra, latin |
|---|
-
æra, længere, afgrænset tidsperiode (i historien) med et bestemt særpræg
erektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erektionerna |
|---|
| Udtale | [e-rekkschon] |
|---|
| Synonymer | ståfräs, stånd |
|---|
| Sproglig herkomst | erectio=rejsning, af erigere=rejse, løfte, latin |
|---|
-
erektion, det at penis svulmer op og bliver stiv ved seksuel ophidselse, rejsning
erodera verbum
| Infinitiv | erodera |
|---|
| Præsens | eroderar |
|---|
| Imperfektum | eroderade |
|---|
| Participium | eroderat/eroderad |
|---|
| Udtale | [e-rod-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | erodere, af ex=fra og rodere=gnave, latin |
|---|
-
erodere, nedbryde gennem erosion (ofte med 'bort, ner')
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Taberg, Smålands mirakel, är en malmkropp som bildades för 1,2 (en komma två) miljarder år sedan. Omgivande bergarter har efterhand eroderats bort och Tabergstoppen kan nu ses vida omkring i det plana landskapet
T., S's mirakel, er et malmrigt bjerg, der blev dannet for 1,2 milliarder år siden. Omgivende bjergarter er efterhånden eroderet, og T'stoppen kan nu ses vidt og bredt i det flade landskab (Smålands Taberg syd for Jönköping, naturreservat, seværdighed ved Vättern, Sveriges næststørste sø)
-
forsvinde, slide
erosion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erosion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erosionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erosioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erosionerna |
|---|
| Udtale | [e-roschon] |
|---|
| Se også | ablation, abrasion, deflation, jordförstöring |
|---|
| Sproglig herkomst | erosio (genitiv -onis) slitage, af erodere=afgnave, latin |
|---|
-
erosion, nedslidning af jordoverfladen pga varme/kulde/nedbør/is/vind som forårsager opløsning/bortslidning/smuldring af jordlag og bjergarter
(geologi, geografi m.m.)
eruptiv adjektiv
| Grundform | eruptiv |
|---|
| Neutrum | eruptivt |
|---|
| Pluralis | eruptiva |
|---|
| Udtale | [e-ruppt-iv] |
|---|
| Se også | vulkanisk |
|---|
| Sproglig herkomst | eruptivus, afledt af eruptus=brudt ud, latin |
|---|
-
eruptiv, som vedrører/er opstået ved eruption (udbrud)
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
som karakteriseres af følelsesmæssige udbrud
|
