|
Sproglig herkomst: fra engelsk
tråla verbum
| Infinitiv | tråla |
|---|
| Præsens | trålar |
|---|
| Imperfektum | trålade |
|---|
| Participium | trålat |
|---|
| Sproglig herkomst | trawl, af latin tragula=slæbenet, fra engelsk |
|---|
-
fiske med trawl, tragtformet fiskenet der trækkes hen over havbunden/gennem vandet efter et fiskefartøj (eller udspændt mellem to fartøjer)
(fisk m.m.)
eksempel
trålare substantiv
| Singularis, ubestemt form | trålare |
|---|
| trålaren/trålarn |
|---|
| trålare |
|---|
| trålarna |
|---|
| Udtale | [trål-are] |
|---|
| Sproglig herkomst | trawler fra engelsk trawl, af latin tragula=slæbenet, fra engelsk |
|---|
-
trawler, fiskefatøj med trawl
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
trädgårdsstad substantiv
| Singularis, ubestemt form | trädgårdsstad |
|---|
| Singularis bestemt form | trädgårdsstaden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | trädgårdsstäder |
|---|
| Pluralis, bestemt form | trädgårdsstäderna |
|---|
| Udtale | [trä(d)-gårds-stad] |
|---|
| Sproglig herkomst | garden city, fra engelsk |
|---|
-
haveby, del af by hvor de fleste bor i små huse med haver
(arkitektur, byggeri m.m.)
eksempel
-
Trädgårdsstaden har en blandad, småskalig bebyggelse där största delen av befolkningen är bosatt i småhus, radhus eller flerfamiljshus, ofta med tillhörande nyttoträdgårdar
Havebyen har en blandet, mindre bebyggelse, hvor den største del af befolkningen bor i småhuse, rækkehuse eller flerfamiliehuse, ofte med tilhørende nyttehave
-
I Maria trädgårdsstad vid Helsingborg upplever man en låg, utspridd bebyggelse där husens trädgårdar favoriserar mycket grönska och där det finns många gröna lekplatser
I M. haveby ved H. oplever man en lav, spredt bebyggelse, hvor husenes haver favoriserer grønne buske,
og hvor der er mange grønne legepladser
träna verbum
| Infinitiv | träna |
|---|
| Præsens | tränar |
|---|
| Imperfektum | tränade |
|---|
| Participium | tränat/tränad |
|---|
| Sproglig herkomst | train=trække, slæbe; dressere, fra engelsk |
|---|
-
træne, øve
eksempel
-
Maud tränar sitt pianospel varje dag
M. øver sig i klaverspil hver dag
-
Laget tränar hårt inför OS
Holdet træner hårdt før OL
-
træne nogen
eksempel
-
Träna pojklaget
Træne drengeholdet
-
bevæge sig, motionere
eksempel
tuff adjektiv
| Grundform | tuff |
|---|
| Neutrum | tufft |
|---|
| Pluralis | tuffa |
|---|
| Udtale | [tuff] |
|---|
| Sproglig herkomst | tough, fra engelsk |
|---|
-
selvsikker, sej, cool, ikke bange
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Mammas nya pojkvän verkar lite överlägsen, han spelar tuff (spelar Allan), men han är nog inte så tuff i alla fall!
Mors nye kæreste virker noget overlegen, han spiller cool, men han er nok ikke så cool alligevel!
-
Tuffa tonåringar
Se også kaxig
Selvsikre unge
-
barsk, hård, skrap m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Sju tuffa år i fängelse
Syv barske år i fængsel
-
Ett tufft uppdrag
En meget skrap opgave
-
skæg, pæn, moderne m. m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
tupprepning substantiv
| Singularis, ubestemt form | tupprepning |
|---|
| Singularis, bestemt form | tupprepningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tupprepningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tupprepningarna |
|---|
| Udtale | [tupp-rep-ning] |
|---|
| Sproglig herkomst | hepeat (he-peat fra repeat), fra engelsk |
|---|
-
gentagelse, noget som mænd gentager
eksempel
-
'Tupprepning' är en språklig nyskapelse som betecknar vad som sker när en man upprepar vad en kvinna just sagt – och sedan både äger och får beröm för idén
Se også tupp
'Hanegentagelse' er en sproglig nyskabelse, der betegner hvad der sker, når en mand gentager hvad en kvinde lige har sagt - og så bagefter både tager ejerskab og får ros for idéen
turism substantiv
| Singularis, ubestemt form | turism |
|---|
| Singularis, bestemt form | turismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [tur-issm] |
|---|
| Se også | bildningsresa |
|---|
| Sproglig herkomst | fra engelsk tourism eller fransk tourisme, afledt af tour=rejse, tur, fra engelsk |
|---|
-
turisme
eksempel
-
Social turism handlar om fattiga EU-medborgare som utnyttjar de andra (rika) medlemsländernas sociala fördelar
Social turisme handler om fattige EU-borgere, der udnytter de sociale fordele i andre (rige) medlemslande
-
Tyst turism handlar om personer som vill fly från buller och stress till skogen, fjället och andra tysta platser
Stille turisme handlar om personer, der vil flygte fra støj og stress til skov, fjeld og andre stille steder
|
