|
Sproglig herkomst: latin
kollaborera verbum
| Infinitiv | kollaborera |
|---|
| Præsens | kollaborerar |
|---|
| Imperfektum | kollaborerade |
|---|
| Participium | kollaborerat |
|---|
| Udtale | [koll-labor-era] |
|---|
| Se også | kooperera |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin collaborare, af con sammen med og laborare=arbejde, latin |
|---|
-
kollaborere, samarbejde med fjenden
kollaps substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollaps |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollapsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollapser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollapserna |
|---|
| Udtale | [kol-lapps] |
|---|
| Synonymer | genomklappning, sammanbrott |
|---|
| Sproglig herkomst | collapsus, perf. part. af collabi=falde sammen, latin |
|---|
-
kollaps, fysisk eller psykisk sammenbrud, fx pga. træthed, overanstrengelse eller modgang
eksempel
-
definitiv opløsning/fiasko for en organisation/bestemt opfattelse m.m.
-
om klimaet
(klima, miljø, økologi)
kollateral adjektiv
| Grundform | kollateral |
|---|
| Neutrum | kollateralt |
|---|
| Pluralis | kollaterala |
|---|
| Udtale | [kol-lat-er-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | collateralis, latin |
|---|
-
kollateral, sideordnet, som ligger ved siden af hinanden
kollationera verbum
| Infinitiv | kollationera |
|---|
| Præsens | kollationerar |
|---|
| Imperfektum | kollationerade |
|---|
| Participium | kollationerat/kollationerad |
|---|
| Udtale | [koll-laschon-era] |
|---|
| Synonym | kolla |
|---|
| Se også | motläsa |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk collationner, afledt af collation, fra latin collatio (genitiv -onis) ordret=sammenbæren, latin |
|---|
-
kontrollere, sammenligne to/flere dokumenter med en original tekst, for at kontrollere om de stemmer overens, og for at rette eventuelle fejl i afskriften
eksempel
-
gennemføre en 1. prøve af et teaterstykke
(teater m.m.)
kollega substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollega |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollegan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kolleger/kollegor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollegerna/kollegorna |
|---|
| Udtale | [kol-lega] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin collega=embedsbroder, af colligere=samle sammen, latin |
|---|
-
kollega, arbejdskammerat (oftest på et højere niveau)
-
person der har samme faglige uddannelse som en selv
kollegium substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollegium |
|---|
| Singularis bestemt form | kollegiet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | kollegier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollegierna |
|---|
| Udtale | [kol-legi-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | collegium=arbejdsfællesskab, afledt af collega=partner, fælle, latin |
|---|
-
myndighed, institution
-
lærerkollegium
kollekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollekter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollekterna |
|---|
| Udtale | [koll-lekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | collecta=noget indsamlet, af colligere=samle sammen, latin |
|---|
-
kollekt, indsamling af penge til kirkens velgørenhedsarbejde, som regel i forbindelse med gudstjenesten
eksempel
kollektiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollektiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollektivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollektiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollektiverna |
|---|
| Udtale | [koll-lekkt-iv] |
|---|
| Se også | appellativ, ämnesnamn |
|---|
| Sproglig herkomst | colligere=samle, latin |
|---|
-
kollektiv, ord/ordform som betegner mængde/flerhed
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Exempel på kollektiver är armé, fotbollslag, publik och styrelse
Eksempler på kollektiver er hær, fodboldshold, publikum og bestyrelse
-
større sammenhængende gruppe af personer
|
