Sproglig herkomst: latin
absorbera verbum
Infinitiv | absorbera |
---|
Præsens | absorberar |
---|
Imperfektum | absorberade |
---|
Participium | absorberat/absorberad |
---|
Udtale | [abb-sårb-era] |
---|
Sproglig herkomst | absorbere=opsuge, latin |
---|
-
absorbere, opsuge, optage lys, energi m.m.
-
forstå, tage til sig
abstinens substantiv
Singularis, ubestemt form | abstinens |
---|
Singularis, bestemt form | abstinensen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [abbs-tin-enns] |
---|
Sproglig herkomst | abstinentia=afholdenhed, af abstinere holde sig fra, latin |
---|
-
abstinens, sygdomssymptom der skyldes at kroppen ikke får tilført et giftstof (fx et rusmiddel)
(helse, sygdom)
-
det at afholde sig fra nydelse af noget (også i overført betydning)
abstrahera verbum
Infinitiv | abstrahera |
---|
Præsens | abstraherar |
---|
Imperfektum | abstraherade |
---|
Participium | abstraherat/abstraherad |
---|
Udtale | [abbs-trah-era] |
---|
Se også | generalisera |
---|
Sproglig herkomst | ab(s)trahere=trække (uvigtige momenter) væk, latin |
---|
-
abstrahere, se bort fra underordnede detaljer
abstrakt adjektiv
Grundform | abstrakt |
---|
Neutrum | abstrakt |
---|
Pluralis | abstrakta |
---|
Udtale | [abbs-trakkt] |
---|
Sproglig herkomst | abstractus, latin |
---|
-
abstrakt (modsat konkret)
eksempel
-
abstrakt, om konst
eksempel
-
Hilma af Klint var först med att måla abstrakta tavlor och var länge okänd i konstvärlden. Redan från barndomen hade hon kontakt med naturen, och den största tiden av sitt liv bodde hon på en ö i Mälaren. I familjen var intresset stort för botanik och matematik. Som ung studerade Hilma porträtt- och landskapmåleri. Emellertid blir hon starkt upptagen av olika andliga rörelser och i sitt måleri är hon inspirerad av 'De fem'. Hon målar som ingen annan gjort tidigare och är övertygad om att världen inte är redo för hennes målerier. Därför gömmer hon undan sina tavlor
Se også antroposofi
H. af K. var den første der malede abstrakte billeder og var i lang tid ukendt i kunstverdenen. Allerede fra barnsben var hun i kontakt med naturen, og den længste tid af sit liv boede hun på en ø i M. I familien var interessen stor for botanik og matematik. Som ung studerede H. portræt- og landskabsmaleri. Imidlertid bliver hun stærkt optaget af forskellige åndelige bevægelser, og i sit maleri er hun inspireret af 'De Fem'. Hun maler som ingen anden tidligere har gjort og er overbevist om at verden ikke er parat til hendes malerier. Derfor gemmer hun sine billeder væk (H. af K. 1862-1944; uddannet på Konstfack; 'De Fem'='De Fem og Høje Mestere fra Den Åndelige Verden', mystisk kvindegruppe)
absurd adjektiv
Grundform | absurd |
---|
Neutrum | absurt |
---|
Pluralis | absurda |
---|
Udtale | [abb-sourd] |
---|
Se også | befängd |
---|
Sproglig herkomst | absurdus=afvigende, skurrende, egtl.=falsk (om toner), latin |
---|
-
absurd, fuldstændig urimelig, meningsløs
-
fordrejet, grotesk, naturstridig (om fx strømning inden for litteraturen)
sammensatte udtryk
-
Reductio ad absurdum (matematiskt uttyck)
Reductio ad absurdum, reduktion til meningsløshed (bevis ved modstrid)
accelerera verbum
Infinitiv | accelerera |
---|
Præsens | accelererar |
---|
Imperfektum | accelererade |
---|
Participium | accelererat/accelererad |
---|
Udtale | [ak-seller-era] |
---|
Se også | axa |
---|
Sproglig herkomst | accelerare=skynde sig; af ad- og celer=hurtig, latin |
---|
-
accelerere, sætte farten op
-
få noget til at øge hastigheden
eksempel
accent substantiv
Singularis, ubestemt form | accent |
---|
Singularis, bestemt form | accenten |
---|
Pluralis, ubestemt form | accenter |
---|
Pluralis, bestemt form | accenterna |
---|
Udtale | [akk-sent] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin accentus, af accinere (tidl. ad-canere) synge til, latin |
---|
-
accent, afvigende/fremmedartede udtaletræk der røber at den talende kommer fra et andet land/en anden egn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
trykaccent, betoning, måde at tale et sprog på (fx dansk), med den karakteristiske rytme/intonation m.m.
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Var ligger trycket, på första eller andra stavelsen?
Se også betoning, tryck
Hvor liggger trykket, på første eller anden stavelse?
særlige udtryk
-
Akut accent
Svenske enstavelsesord har akut accent (bil, hus). Tostavelsesord kan have akut accent (tryk på første stavelse: segel=sejl)
-
Grav accent
Svenske tostavelsesord kan have grav accent (omtrent lige megen betoning på begge stavelser: spegel=spejl). Svenske flerstavelsesord har grav accent (fordelt tryk)
accept substantiv
Singularis, ubestemt form | accept |
---|
Singularis, bestemt form | acceptet |
---|
Pluralis, ubestemt form | accept |
---|
Pluralis, bestemt form | accepten |
---|
Udtale | [akk-seppt] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin acceptum, perf. part. af accipere, af adcapere=godkende, modtage , latin |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
accept, godkendelse, det at godkende/sige ja til noget
eksempel
|